Prøv noget nyt, prøv noget gammelt på nye måder, prøv noget der ikke passer sammen eller noget der ikke passer ind nogen steder.
Et sample er blot en lille ting, et eksempel, en prøve, en lille bid af noget du måske kommer til at kunne lide. Sampling er at flette små dele af noget allerede eksisterende sammen til noget nyt. Sampling er også en åbenhed om at alt allerede er skabt og derfor en mulighed for at referere, citere, inddrage og lære af hinanden. Sampling er ikke kopiering eller efterligning, derimod en måde at forankre sig selv og sine værker til en større samfundsmæssig kontekst. No artist is an island, som man siger.
Med dette open call inviterer co-curator Jules Fischer og HAUT kunstnere til at eksperimentere med collagen som inspiration og udfordre og udforske de scenekunstneriske hierarkier og vende proces og genre på hovedet.
Residenciet finder sted i en helt ny black box, der kan det hele. Her er det muligt at afprøve nye interdisciplinære samarbejder, prøve noget I aldrig har prøvet før eller sammensmelte materiale, genrer eller medier på ny.
Ansøgningsfrist d. 29. November kl. 13:00
Som del af residenciet tilbydes I:
- 2 ugers residency i black boxen på Thoravej 29, 2400 København NV
- Studio visit med mulighed for kunstnerisk sparring ved kuratorerne.
- Honorar for 11 arbejdsdage på i alt 16.500 kr. pr. kunstner, samt honorar for forberedelse, mødedeltagelse og evaluering på 1.500 kr. pr. kunstner. Residenciet er for maks. 5 personer.
- Materialebudget på maks. 4.500 kr.
- Dækning af udgifter til nationale/internationale rejseomkostninger. Nationalt max. 1.500 kr. pr. person / internationalt max. 3.000 kr. pr. person – vi bestræber os på at rejse med tog og bus.
- Ophold for max. 5 personer.
- Dokumentation af den kunstneriske proces.
Læs mere her