Søg om friplads i Pædagogikum i billedkunst

27.04.26 | Diverse

Gennem DMK – Danske Musik- og Billedskoler er det muligt at tage et pædagogikum i billedkunst. Uddannelsen koster almindeligvis 14.000 kr., men der er enkelte fripladser, som kan søges. Projektet gennemføres i samarbejde med BKF. 

Målgruppe

  • DMK Pædagogikum I Billedkunst er for dig, der underviser i billedkunst på en billedskole eller en musik- og kulturskole, og har lyst til og mod på at styrke dine pædagogiske og didaktiske kompetencer.
    Sammen med kolleger får du mulighed for at udvikle, tilrettelægge og afprøve undervisningsforløb til klasser og større hold i egen praksis.
  • DMK Pædagogikum I Billedkunst er også for dig, der har en billedkunstnerisk uddannelsesbaggrund og et ønske om at udvikle og styrke dine pædagogiske og didaktiske kompetencer med henblik på at varetage undervisningsforløb til klasser og større hold.
    Hvis du ikke er i et ansættelsesforhold på en billedskole og/eller en musik- og kulturskole, der betaler forløbet, kan du søge om en friplads.

Hvad får du ud af forløbet?

  • Ny viden om pædagogiske og didaktiske tilgange, forståelse af børne- og ungebegreber og sammenhængen med relevante undervisningsformer
  • Redskaber, modeller, kommunikations- og faciliteringsgreb, der kan anvendes i undervisningen
  • Kompetencer til at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb til klasser og hold, på tværs af institutioner og rammer

København

Forløbet begynder
11. august 2026 kl. 11.00 – 12.00
med et opstartsmøde online.

Aarhus

Forløbet begynder
10. august 2027 kl. 11.00 – 12.00
med et opstartsmøde online.

På opstartsmødet bliver du introduceret til underviserne, de øvrige deltagere, rammen for forløbet, det faglige indhold og praktiske informationer.

Hvordan er tidsplanen?

Der er fire undervisningsdage med fysisk tilstedeværelse og to undervisningsdage online med oplæg og arbejde i studiegrupper. Dertil kommer forberedelse og arbejde med udvikling og kvalificering af dit eget undervisningsforløb og eksamen.

Find nærmere detaljer om tidsplanen på DMK Pædagogikum I Billedkunst – Danske Musik- og Kulturskoler

Hvor foregår det?

Forløbet i efteråret 2026 i København foregår på Københavns Professionshøjskole, Tagensvej 18, København

Forløbet i efteråret 2027 i Aarhus foregår i lokaler, der meldes ud i foråret 2027.

Hvem kan komme med?

Lærere på billedskoler og/eller musik- og kulturskoler i DMK med relevant billedkunstnerisk/visuel kulturuddannelse (på minimum erhvervsakademiniveau eller BFA) og to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Der er mulighed for at blive realkompetencevurderet, hvis du på anden vis har tilegnet dig kompetencer svarende til de formelle adgangskrav.

Hvis du har en billedkunstnerisk uddannelsesbaggrund men ikke er i et ansættelsesforhold på en billedskole og/eller en musik- og kulturskole, der betaler forløbet, kan du søge om en friplads. Læs mere herunder:

Friplads

Ansøgningsfrist 29. maj 2026 kl. 12.00 både til forløbet i København og forløbet i Aarhus

Takket være en generøs donation fra 15. Juni Fonden er det blevet muligt at tilbyde op til 18 fripladser på hvert forløb.

Hvis du er udøvende billedkunstner og medlem af BKF, kan du søge om friplads.

Tildeling af friplads forudsætter, at du i øvrigt lever op til de formelle optagelseskrav, og at du ikke er ansat på en Musik- og kulturskole og/eller billedskole.

Det er en fordel, hvis du selv har lavet en aftale om et praksisforløb på en billedskole og/eller en folkeskole, en SFO eller en børnehave.

Du kan også søge om friplads, hvis du er medlem af BKF, ikke ansat på en billeskole og/eller musik- og kulturskole, men ikke opfylder de formelle kritier. Så følger du forløbet som fagspecifikt kursus sammen med de andre deltagere. Der er også formelt kompetencegivende uddannelse, som du kan bruge ved eventuel efterfølgende meritansøgning.

Klik her for at se mere info samt for at komme ind på ansøgningsskema: Info + ansøgningsskema

Din ansøgning vil blive vurderet af et udvalg bestående af

  • Marie Thams, billedkunstner, forpersonen for Billedkunstnernes Forbund
  • Jens Dammeyer Sørensen, almen musikpædagog, musikskoleleder Holstebro Musikskole, forperson for Danske Musik- og Kulturskoler

Fripladsen dækker undervisningsafgift, forplejning, transport til og fra undervisning (op til 3.500 kr.), undervisningsmaterialer (op til 500 kr.)