Af Tobias Lauritzen
Den nye regering fremhæver kunst og kultur som en hjørnesten i det danske samfund. Det er positivt, men hvis regeringen alvorligt mener, at kunsten er demokratisk infrastruktur, er der brug for bedre vilkår for landets kunstnere. Billedkunsten skal derfor have tydelig plads i 2040-visionen for dansk kulturliv.
BKF byder i dag velkommen til Zenia Stampe som ny kulturminister i Danmark.
Hun har været kulturordfører for Radikale Venstre siden 2019 og har i en årrække haft kunst og kultur som politiske mærkesager. BKF noterer sig dog, at hun ikke har fået plads i regeringens koordinations- eller økonomiudvalg, noget som har været en stor fordel for hendes forgænger Jakob Engel-Schmidt.
“Vi glæder os til sammen med Zenia Stampe at sikre billedkunstnernes vilkår. Det nye regeringsgrundlag anerkender med rette kunsten som helt afgørende for det danske samfund. Men det kræver konkrete politiske tiltag at sikre ikke bare den danske kulturarv, men også den kommende,” siger Marie Thams, forperson for Billedkunstnernes Forbund (BKF) og fortsætter:
“Når kunsten nævnes som en så vigtig del af samfundet, så savner vi, at kunstnerne fylder mere i regeringsgrundlaget. Kunstnere må ikke kun betragtes som nogen, der skal løse samfundets problemer. Kunsten er i høj grad også det, der definerer og viser samfundets problemer. Derfor skal kunstnere anerkendes som centrale aktører i udviklingen af vores fælles demokratiske og kulturelle rum. Og det er ikke nok at gøre dette med ord, det kræver politiske og økonomiske investeringer.”
Et af de nævneværdige tiltag i regeringsgrundlaget er behovet for at udarbejde en “kulturpolitisk vision 2040”. I regeringsgrundlaget står det, at “visionen skal forme de overordnede målsætninger for dansk kulturpolitik frem mod 2040 og indeholde målsætninger og pejlemærker for de enkelte kultursektorer og kunstformer.”
Marie Thams fremhæver, at vi hos BKF er glade for, at visionen skal udarbejdes i samarbejde med kulturlivet. Regeringen betoner også behovet for at sikre den demokratiske samtale, der lige nu udfordres af mere og mere fragmenterede rum på sociale medier samt et behov for regulering af kunstig intelligens (AI).
“Vi vil gerne rose regeringen for at lytte til os kunstnere ved at have et ønske om at sætte ind overfor de negative konsekvenser ved kunstig intelligens i forhold til ophavsret og profit. Men vi savner forsat et særligt fokus på billedkunsten i folkeskolen, et styrket kunstcirkulære og inddragelse af billedkunst i anlægsprojekter,” siger Marie Thams.
Det her bør den nye kulturminister, Zenia Stampe, tage fat på
1. Løft de økonomiske vilkår for billedkunstnere
Gennemsnitsindkomsten er 297.420 kr. om året – under halvdelen fra kunstnerisk virke. Visningsvederlaget er ikke reguleret siden 2013. Regulér vederlaget, tilpas skattereglerne for kombinatører og ligestil barselsrettigheder.
2. Beskyt kunstnernes ophavsret i en AI-tid
Kunstnernes værker bruges til træning af generativ AI uden samtykke, kreditering eller betaling. Indfør regulering og gennemsigtighed, sikr reel samtykkemulighed og etablér licensmodeller, der giver kunstnerne betaling.
3. Integrer kunst i bygninger og infrastruktur
Hvert år opføres offentlige byggerier for store beløb uden systematisk integration af kunst. Udvid det statslige kunstcirkulære til at gælde anlægsprojekter og udbred det til kommuner og regioner.
4. Giv alle børn og unge et møde med kunsten
Alle børn bør møde professionel billedkunst – uanset postnummer. Etablér kultur- og billedskoler i hele landet og byg et stærkt BGK-system på linje med musikken, hvor MGK allerede er forankret i kommunerne.
5. Tænk kunsten ind i den grønne omstilling
Kunst og kultur skal systematisk indgå i den grønne omstilling. Inddrag kunstnere aktivt i designprocesser og klimaformidling, og afsæt midler til kunstneriske projekter, der understøtter omstillingen lokalt og nationalt.
Du kan læse hele regeringsgrundlaget her.