Webinar med Kulturens Analyseinstituts

07.05.25 | Events

Kom med til forpremiere på Kulturens Analyseinstituts program på Kulturmødet 2025.

Sammen med Kulturens Analyseinstitut inviterer vi til en eftermiddag, hvor du kan få en smagsprøve på nogle af de indsigter, der præsenteres på årets kulturmøde.

Den 22. maj, kl. 15.00-16.30 åbner vi de digitale døre til tre samtaler om kulturens betydning. Kulturmødets direktør Caspar Ryttergaard guider os gennem eftermiddagens samtaler.

Hvilken betydning har det lokale kulturliv for borgerne?

Direktør Esben Danielsen deler de vigtigste indsigter fra kortlægning af kommunernes kulturliv gennem værktøjet Kulturprofiler og gør os klogere på, hvordan kultur kan være med til at udvikle og tiltrække borgere til kommuner og regioner.

Hvad betyder kulturen for den grønne omstilling?

Projektleder Jacob Teglgaard præsenterer viden om, hvordan kulturlivet arbejder med grøn omstilling, og hvordan kultur kan inspirere til nye grønne vaner.

Hvordan påvirker kunst i det offentlige rum borgerne? 

Analysechef Jens Christian Nielsen kommer med de nyeste indsigter fra instituttets igangværende undersøgelse af, hvad der sker, når kunsten rykker ud på gader og stræder og møder et bredt publikum.

Tilmeld dig webinaret allerede i dag. Det er gratis, og alle er velkomne.

TILMELD DIG HER