Intro Fotogravure Workshop i Fotografix v. Stig Stasig

02.05.24 | Kursuskalender

”Subtil, taktil og forførende” er nogle af de ord, der knytter sig til fotogravuren. Og ikke uden grund. At arbejde med en af fotografiets tidligste og mest forfinede trykteknikker er ikke bare lærerigt og øjenåbnende, men giver samtidig en hands-on forståelse af selve fotografiet som medie.

Jeg fører dig, både teoretisk, filosofisk og praktisk, gennem alle basistrin i teknikken. Udover at få et indblik i, og en grundlæggende forståelse af teknikken kan du forvente at producere en god håndfuld gravuretryk.

Dvs., at du trykker din egen plade (markedets absolut bedste polymerplade i ca. A4 størrelse) på forskelligt kobbertrykpapir med forskellige blandinger af trykfarve. Vi diskuterer og evaluerer undervejs, så du ender med det bedst mulige resultat.

Program (ca. tidspunkter):

Kl 9-12:

Velkomst, kaffe/te og kort introduktion til processen.

Rivning og opfugtning af trykpapir: Hahnemühle 350 g & Somerset 300 g.

Digital opsætning af trykfiler.

Pladeproduktion: Print, belysning, udvaskning, tørring, hærdning og klargøring til tryk

Kl 12-13 Frokost: Du kan medbringe selv, ellers er der mulighed for at købe i nærheden.

Kl 13-17-ish (Vi stopper ikke før du er glad og tilfreds – så ingen stress)

Trykning med diverse varianter af papir og farve.

Evaluering, oprydning og pakning af tryk

KURSUSINFORMATION

Adresse: Rigensgade 5 Kld tv, 1316 Kbh K.

Dato: Lørdag 25.05.2024

Antal deltagere: Max 4

Pris: DKR 1800,-

Tag (eller medbring) arbejds-/malertøj/forklæde på. Tryksværten kan ikke renses af tøj. Håndrens osv. forefindes på værkstedet.

Alle materialer til tryk fra 1 stk polymerplade (A4-ish) er inkluderet.

Kaffe og the er ligeledes inkluderet.

Betaling for kurset sker på stedet: Mobile Pay 344495 eller fra tilsendt faktura.

Tilmelding: tlf. 40115412 eller mail. post@stasig.dk

Jeg glæder mig til at se dig og er sikker på at vi får en sjov, lærerig & forrygende dag.

Mvh

Stig