I Skanderborg Kommune bliver museumsrummet, det historiske og det kunstneriske udfordret, når eSCAPE laver projekter. Fortid kombineres med nutid og arkæologi kombineres med kunst, og i samspil fortælles der historier til lokalbefolkningen. Det er derfor, en fransk kunstner, 1000 frivillige og rigtig, rigtig mange papkasser førte til genopførelsen af Øm Kloster
Af Johanne Ramskov Erichsen
33 kilometer tape og to ton papkasser. Det var det, der blev brugt, da flere end 1000 børn, ældre og unge med den franske kunstner Olivier Grossetête i spidsen genopbyggede Øm Kloster i Skanderborg Kommune.
Papkasseklosteret blev til som en del af projektet eSCAPE, der er et sammenspil mellem arkæologi, kunst og turisme med Museum Skanderborg, Kunstråd Skanderborg, Skanderborg Kommune og VisitSkanderborg som samarbejdspartnere. Idéen er at kombinere kunst og arkæologi, fortid og nutid, gennem historiefortælling, så de steder, hvor der er blevet gjort vigtige historiske fund bliver mere tilgængelige. Det fortæller Nina Bangsbo Dissing, kulturkonsulent i Skanderborg Kommune, der har været en del af eSCAPE fra projektets første event i 2014 ved Skanderborg Museums udgravning af en 2000 år gammel offermose.
»eSCAPE kan ses som et led i kommunens udvikling. Det er en ny måde at bringe kunsten i spil på. Vi arbejder tværfagligt med respekt for de andres kunnen og laver store og små projekter, hvor vi er afhængige af lokal deltagelse,« fortæller hun.
Ifølge Nina Bangsbo Dissing er styrken ved eSCAPEs projekter, at man udfordrer museumsrummet, det historiske og det kunstneriske på samme tid.
»Kunst og arkæologi kan noget sammen. Når man sætter kunst ud et sted, hvor der er stærk historie, får det noget foræret i sin leg med det. Arkæologer og arkæologi vil hele tiden afdække og finde svar, mens kunsten vil stille nye spørgsmål. Det trækker et kæmpe publikum, når arkæologer åbner jorden, men så snart jorden er lukket, forsvinder energien, og det er sværere at fortælle historien og hive folk til. Det er der kunsten og eSCAPE kan supplere og hjælpe arkæologien,« siger hun.
Foto: Lars Clement
Papkassekloster
Projektet ved Øm Kloster varede en uge. Den franske kunstner Olivier Grossetête kom til Ry med to assistenter og arbejdede ud fra spillereglen: »Vi ved aldrig, hvad der sker.« Det, de dog vidste, var, at de skulle bygge et kloster ud af papkasser på én uge.
»Vi vidste som udgangspunkt ikke, hvordan det ville forløbe, men vi skulle skabe noget monumentalt, majestætisk og vise klosterets storhed, og det afhang af frivillige og gæsters deltagelse,« siger Nina Bangsbo Dissing.
Og heldigvis bakkede lokalbefolkningen op. Flere end 1000 frivillige byggede, skar og klistrede. I dagtimerne kom der skoleklasser og samlede papkasserne, og om eftermiddagen tog de voksne over og førte hobbyknivene og skar kasserne til.
Et kloster bygget af papkasser kan måske virke tosset, fortæller kunster og formand for Skanderborg Kunstråd, Thomas Andersson. Han rådgiver kommunen og sikrer den kunstneriske kvalitet i eSCAPEs projekter. »Men af og til er det netop det, der skal til, hvis man vil samle folk om arkæologi og kunst samtidig,« siger han.
Klosteret selv gør sig ikke synderligt bemærket, fortæller Thomas Andersson. I sin tid lå der et stort kloster, men det blev revet ned i forbindelse med Reformationen. I dag er der derfor kun fundamentet, et museum og historierne. »Historierne fra klosteret er da spændende men jo ikke kioskbaskere. Folk siger ikke ligefrem ”wow”, når de kommer og ser et kloster, der ikke er der,« siger Thomas Andersson.
Kunstneren Olivier Grossetête havde lavet en detaljeret tegning af, hvordan de 1400 kasser hver især skulle skæres til og sættes sammen. »Det fantastiske ved det var, at der kom en masse folk derud og fik udleveret en plan, og så gik de i gang med at skære og samle.« I løbet af den uge, hvor der blev arbejdet, blev de mange papkasser sat sammen i moduler, der var 10 meter lange og to meter høje. Da det blev lørdag, var det tid til at sætte modulerne sammen.
»Det var et fantastisk samarbejde. Olivier Grossetête begyndte oppefra med toppen af klosteret, så satte vi et nyt modul under og tapede det sammen. Og sådan blev det ved,« siger han. Det sidste modul vejede to ton og blev løftet af 120 mennesker sammen. Da de frivillige gik hjem lørdag aften var papkasseklosteret 18 meter højt.
Dagen efter skulle der være munkesang og besøg af Kulturministeren, inden klosteret skulle væltes af de fremmødte. Men sådan gik det ikke.
For man ved virkelig aldrig, hvad der sker, som kunstnerne havde sagt. Klokken 12 søndag – to timer før ministerens ankomst – dejsede hele papkasseklosteret omkuld.
»Det var lidt surt, men det er jo betingelserne, når man laver kunst. Så kom Kulturministeren, og så lå det der, men derfor kan man jo godt vise det. Klokken fire måtte folk hoppe ind i det, for der skulle det hele splittes ad igen,« fortæller Thomas Andersson.
Foto: Lars Clement
Både Nina Bangsbo Dissing og Thomas Andersson er enige om, at projektet med Øm Kloster var en stor succes.
»En af eSCAPEs styrker er dets midlertidige karakter, som kan danne grundlag for noget mere permanent, når lokalbefolkningen får noget historie, de kan tage med sig videre,« fortæller Nina Bangsbo Dissing og fortsætter:
»Projektet aktiverede en masse fra lokalsamfundet. Alle var med til at bygge og klistre og løfte, smadre det igen og få det ryddet væk. Det samlede folk.«
På en sæson kommer der omkring 7000 besøgende på Øm Kloster. Men den weekend, hvor papklosteret blev bygget, var der 4500 besøgende. Helt konkret har projektet også dannet fundament for flere muligheder for museet og hele området efterfølgende: »Det her projekt har betydet, at Realdania vil give penge til at udvikle områdets helhedsplan. De synes, klosterets historie var fin, men at gå til det på en skæv måde gjorde udfaldet for dem,« siger Nina Bangsboo Dissing.
Ifølge Thomas Andersson er eSCAPE vigtig netop for en kommune som Skanderborg.
»Det er med til at få Skanderborg på landkortet. Der er grænser for, hvor meget man kan malke Himmelbjerget og Skanderborg-søerne, man er nødt til at skabe noget nyt. Som kommune har man en forpligtigelse til, at der ikke kun er fodboldbaner og svømmehaller.« Ifølge ham er det især vigtigt for lokalbefolkningen. »Skanderborg er en ny kommune, der opstod efter kommunesammenlægningen, det vil sige, at byer, der ikke har noget med hinanden at gøre, er i kommune sammen, og der kan kunsten samle og knytte kommunen.«
Nina Bangsbo Dissing mener også, at projekter som det ved Øm Kloster kan være vigtige for kommunerne. »eSCAPE lægger sig ind under det at attraktionsudvikle Skanderborg Kommune, og samtidig fungerer det i en bosætningsstrategi, som handler om identitet og tilflyttere. Det lægger sig fint op ad de kommunalpolitiske målsætninger,« siger hun.
Og så må man løbe den risiko, som papkasser og tape har.
»Man ved aldrig, hvad der sker, sagde den franske kunstner. Sådan er det nok for det meste med kunst og arkæologi. Det er i det krydsfelt, eSCAPE skaber projekter. Det kan være udfordrende og uforudsigeligt, men er det hele værd.«
Foto: Lars Clement