Atelierfællesskabet 51C søger nye medlemmer

19.12.23 | Opslagstavle

51Cth søger nye medlemmer til følgende atelier-pladser:

Se billeder nederst i opslaget

Atelierplads á 27 m2

Leje i alt: 2.500,50 kr. ex. moms.
Overtagelse pr. 01/02/2024.
Depositum: 7.950,69 kr. ex. moms.

Atelierplads á 20m2.

Leje i alt: 2.248,40 kr. ex moms

Overtagelse pr. 01/02/2024.
Depositum: 5.892,40 kr. ex. moms

Atelierplads á 22,5 m2.(OBS: 1 års fremleje, med mulighed for forlængelse)

Leje i alt: 2.280,31 ex moms
Overtagelse pr. 01/02/2024.
Depositum: 6.625,58 kr.

 

51Cth ligger i 5 minutters gåafstand fra Trekroner Station, og har alle byggemarkeder og håndværker-butikker i sit nærområde.

Om 51Cth

Foreningen 51Cth blev etableret i 2018 af Broncestøberiet og 14 kunstnere, og bygger på en forpligtelse over for et kunstfagligt fællesskab og vidensudveksling. Gennem adgang til værkstedsfaciliteter, fællesarealer og specialiseret viden, der ellers kan være svær at få adgang til på egen hånd, understøtter foreningen medlemmers individuelle, kunstneriske praksisser.

 

Medlemmerne i 51Cth løfter i fællesskab den daglige drift, vedligeholdelse af maskiner mv. og mødes i gennemsnit til foreningsmøder med 1 måneds interval. Det forventes derfor at nye medlemmer deltager på lige fod med de eksisterende medlemmer i foreningens aktiviteter.

Det har været nogle spændende og produktive første år i foreningen. 51Cth startede ud med to tomme industrihaller og har, sideløbende med individuelle atelierpladser, etableret en række fælles-værkstedsfaciliteter, realiseret med støtte fra Det Obelske Familiefond og Øernes Kunstfond.

51Cth er i alt på 678 m2, med værksteds- og fællesarealer fordelt på 249 m2, og individuelle atelierpladser fordelt på 429 m2.

51Cth råder pt. over følgende fælles værkstedsfaciliteter:

Værksteds- og fællesareal på 249 m2, der udover nedenstående også inkluderer et støvfrit arbejdsområde, køkken, bad, omklædningsrum, opholdsstue mv.
Træbearbejdnings faciliteter, herunder formatsav, bord-båndsav, tykkelseshøvl, søjleboremaskine og afkorter-sav.
Gips- og afformnings område, med mulighed for at arbejde med ler, gips, silikone mv.
Støbefaciliteter, herunder udbrændingsovn og smelteovn.
Metal-bearbejdnings faciliteter, herunder valse og pladeklipper til store formater, søjle-bore/fræsemaskine, pladebukker, båndsav og metal-afkorter.
Udendørsområde, med arbejdstelt, der giver mulighed for at arbejde med beton, spray mv.
Computerrum med 3D printere

Der er adgang til bad, køkken og opholdsstue, og der arbejdes fortsat på at udvide eksisterende faciliteter samt etablere nye værksteder.

Se mere om 51Cth på www.51cth.dk

Der inviteres til åbne fremvisninger i 51Cth følgende datoer:

Søndag d. 7. januar, kl 14-15 (tilmelding senest d. 5. januar kl. 23.59 )

Onsdag d. 10. januar, kl. 18-19 (tilmelding senest d. 8. januar kl. 23.59)

Fredag d. 12. januar, kl. 11-12 (tilmelding senest d. 10. januar kl. 23.59)

Her vil det være muligt at få mere info om foreningen, se de ledige atelierer, de fælles værkstedsfaciliteter og hilse på nuværende medlemmer.

 

Adressen er: Industrivej 51C th., 4000 Roskilde. Tilmelding til fremvisning sker på web@51cth.dk

Er du Interesseret i at blive medlem, opfordres du til at deltage på en af ovenstående fremvisninger, hvorefter du bedes sende os en e-mail med følgende:

Motiveret ansøgning med en beskrivelse af din kunstneriske praksis og hvorfor du kunne tænke dig at blive en del af 51Cth, samt hvilken atelierplads du ønsker (Max 1 A4-side)
CV (Max 1 A4 side)
Billeddokumentation af 3-5 værker (Max 5 A4 sider)

Alle dokumenter sendes i en samlet PDF til web@51cth.dk

Deadline for ansøgning: mandag d. 22. januar kl. 23.59

Spørgsmål mv. kan sendes til web@51cth.dk

 

Vi glæder os til at høre fra dig,

Med venlig hilsen,

Christine Overvad Hansen, Ida Retz Wessberg, Jacob Alrø, Jytte Høy, Lydia Hauge Sølvberg, Mathias Riis Andersen, Hans F. Beck, Peter Jensen, Johna Hansen, Tora Schultz, Silas Inoue, Therese Bülow og Frederik Egesborg.

Billedforhåndsvisning Billedforhåndsvisning Billedforhåndsvisning