Er du interesseret i, hvordan kunstens muligheder, potentiale og vilkår kan styrkes i kommunerne?
Billedkunstnernes Forbund afholder webinar om kunst i kommunerne onsdag d. 27. januar 2021, kl. 10-14.30.
Dagen byder på oplæg og præsentationer af aktuelle inspirerende projekter fra hele landet. Fokus er på konkrete cases og diskussioner om, hvad kunsten kan betyde og hvordan projekter kan realiseres.
PROGRAM
10.00
Velkomst ved Nis Rømer, formand for Billedkunstnernes Forbund
10:10
Borgernær kunst og sociale fællesskaber i udsatte boligområder v/Anne Mette W. Nielsen, lektor, Center For Ungdomsforskning ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet. Herefter 10 min. til spørgsmål
10.50
Korte præsentationer af fire projekter:
Dodekalitten v/Thomas Kadziola, billedkunstner og Holger Schou Rasmussen, borgmester i Lolland Kommune
Den Utopiske By – kunst i byudvikling
v/Jens & Morten, billedkunstnerduo og Amalie Frederiksen, kurator og ejer af kunstbureauet Another Public
Opholdssted til udsatte i Roskilde v/Kenneth A. Balfelt, billedkunstner
Lydens by – om Struer Kommunes kunststrategi v/Jacob Kreutzfeldt, kunstnerisk leder af Sound Art Lab & Struer Tracks Sound Art Biennale
Herefter 20 min til spørgsmål
12.15
Pause
13.00
Finansierings- og samarbejdsmodeller for arbejdet med kunst i kommunen:
HJEM – et kunstprojekt i Roskilde Kommune v/Christina Bilde, Talskvinde og Strategisk kommunikationschef, Foreningen Roskilde Festival og Julie Popp Andersen, kulturkonsulent i Roskilde Kommune
Shopping, softice og samtidskunst: Fabrikken rykker ind i Amager Centret v/Henrik Plenge Jacobsen, billedkunstner
Huskunstner i kommunen v/Tina Tarpgaard, Formand for Statens Kunstfonds Huskunstnerudvalg
13.50
Opsamling og diskussion i plenum 25 min.
14.15
Tak for i dag
Praktisk information
Deltagelse er gratis, men tilmelding krævet. Tilmeld dig på kmfp@bkf.dk
Forud for konferencen vil du på mail modtage program, mødelink mm.
Webinaret henvender sig til kommunale aktører, medlemmer af billedkunstråd samt andre interessenter i kunst- og kulturmiljøet.
Ændringer i programmet kan forekomme.
Fotos øverst her på siden:
1) HJEM – Et kunstprojekt til to af Roskilde Kommunes almene boligområder. Samarbejde mellem Roskilde Kommune, Roskilde Festival, Boligselskabet Sjælland, Aaben Dans, Museet for Samtidskunst, Råderum – mobilt kontor for samtidskunst og kunstnerne Arendse Krabbe, Mette Møller Overgaard og Seimi Nørregaard. Foto: Norf Studio.
2) Dodekalitten af Thomas Kadziola, kunstværk under opførelse, Lolland. (2010-2025).
3) Den Utopiske By af kunstnerduo Jens & Morten og kurator Amalie Frederiksen, Another Public. Midtfyn. 2020. Udtræk fra computerspil.