BKF kursus: Kunstkonsulenter for kunst i det offentlige rum – projektledelse for kunstnere

06.06.24 | Kursuskalender

Arbejder du med udsmykningsopgaver eller facilitering af processer hvor der bruges kunstnere? Så er dette kursus i projektledelse og rådgiverrollen måske noget for dig. Arbejder du som kunstkonsulent eller overvejer du det, kan kurset tilmed give dig en bedre forståelse for de sammenhænge, du arbejder i. På kurset får du styrket dine projektlederevner som kunstner og bliver mere bevidst om dine kompetencer og rolle som kunstkonsulent eller rådgiver. Vi skal også arbejde med, hvordan du kan lede dig selv og dine egne ressourcer samt se på, hvordan du kan arbejde med at oprette partnerskaber og hvad partnerskaber egentlig er. Kurset er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem faglige oplæg, dialogbaserede øvelser og selvstændigt arbejde. Der arbejdes casebaseret og med konkrete værktøjer, således at den enkelte opnår ny viden, inspiration og bedre indsigt i processerne og aktørerne i offentlig kunst og udsmykningsopgaver.

KURSUSINFORMATION

Datoer: 26. oktober, 2. november, 16. november, 23. november 2024, alle dage kl. 10.30-16.30

Sted: København

Underviser: Camilla Hedegaard Møller, Christina Prip + gæsteundervisere

Egenbetaling: 800 kr. inkl. Forplejning + Billetto gebyr (for ikke-medlemmer 2400 kr.)

Tilmeldingsfrist: 16. september 2024

Tilmelding foretages via email på kmfp(a)bkf.dk. Ved tilmelding bedes du sende et par linjer om dig selv, dit CV og hvorfor du gerne vil deltage på kurset og hvad du håber at få ud af det.

 

Foto øverst: Torben Ribe, ”Kompleks form nr. 1”, 2022. Foto: Peter Bjerke