Som medlem af BKF har du nu mulighed for at spare op til pension og blive forsikret mod sygdom og ved dødsfald hos AkademikerPension.
”Det er rigtigt godt, at billedkunstnerne nu får en samlet pensionsløsning hos AkademikerPension. Aftalen betyder blandt andet, at kunstnere med få og svingende indkomster også kan spare op til pensionen og benytte sig af de tilknyttede forsikringsordninger,” siger Klaus Pedersen, sekretariatsleder i Billedkunstnernes Forbund.
Du kommer let i gang med at spare op til din pension hos AkademikerPension. Det eneste, du skal gøre, er at kontakte pensionskassen og beslutte dig for, om du kun ønsker en pensionsopsparing eller også ønsker at være dækket af forsikringer. Ved en ren pensionsopsparing kan du selv bestemme præcis, hvor meget du ønsker at spare op hver måned. Vil du have forsikringer oveni, kræver det, at du som minimum indbetaler 1.000 kroner om måneden (efter skattefradrag).
Læs meget mere under BKF’s medlemsfordele.