BKF’s bidrag til kulturpolitisk redegørelse

28.03.23 | Nyheder

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil i dette forår aflevere en kulturpolitisk redegørelse til Folketinget og har bedt en række kulturaktører og -organisationer om bidrag. Her kan du læse Billedkunstnernes Forbunds bidrag:

Billedkunstnernes Forbunds (BKF) bidrag til kulturpolitisk redegørelse

Billedkunstens rolle i kunst- og kulturpolitikken er helt central. Staten støtter og investerer i kunsten, og de offentlige midler er med til at skabe dynamisk udvikling af kunstfeltet og styrke kunstens vilkår og dens bidrag til samfundet med oplevelsesmæssige, æstetiske og kritiske kvaliteter til glæde for så mange borgere som muligt. At dele og udbrede et fælles kulturgode og hermed bidrage til den almene oplysning spiller en afgørende rolle for motivationen bag statens kunstpolitik, der giver øget kvalitet i omgivelser og erfaringsindhold for samfundets borgere, bidrager til øget udsyn og sensibilitet samt styrker den grundlæggende demokratiske dannelse, hvor erfaring med billedkunst er med til at skabe indsigt i os selv og omverdenen, og styrke vores evne til at være et samfund.

Kunstnere har krav på en fair betaling for udstillinger

Men billedkunstnernes indsats og arbejde anerkendes ikke i tilstrækkeligt omfang. I 2020 indgik kunstnerorganisationerne og Organisationen Danske Museer en aftale om anbefalede minimumshonorar for kunstneres udstillinger på museer i Danmark, og selvom det har bedret de udstillende kunstneres vilkår, så er det stadig en tredjedel, der ikke har fået et honorar, som svarer til anbefalingerne, mens hele to tredjedele har betalt produktionen af værker af egen lomme. Vi ved, at kunstinstitutionernes budgetter er pressede efter en lang årrække med besparelser, og derfor har vi et stort ønske om, at der bliver spædet til, så kunstneren ligesom alle andre involverede faggrupper får en fair betaling for arbejdet. Vi ønsker, at der indsættes krav om fair betaling til museer og andre statsstøttede kunstinstitutioner, samtidig med at der skabes transparens for brugen af de offentlige støttemidler til kunstinstitutioner og museer. Fair betaling bidrager til kunstnernes bæredygtige arbejdsliv, deres mulighed for at skabe kunst, deres mulighed for at indbetale til sin pension mv.

Forpligt de offentligt støttede kunstinstitutioner på ligestilling og mangfoldighed

BKF har formuleret sin egen politik om ligestilling og mangfoldighed, som retter sig bredt mod de mange forskellige former for diskriminering, der kan finde sted i kunstlivet. Vi mener, at alle kunst- og kulturinstitutioner bør formulere, nedskrive og forpligte sig på en politik for mangfoldighed og ligestilling: For eksempel står kvindelige kunstnere kun bag 22 procent af de værker, som danske kunstmuseer har erhvervet i perioden 2004-2019. Kigger man på museernes soloudstillinger bød 29 procent på kvindelige kunstnere, mens de udgjorde 34 procent på gruppeudstillingerne. Hvis institutionerne modtager offentlig støtte, skal støtten være betinget af, at institutionerne årligt og offentligt rapporterer, hvordan de lever op til deres politik på området. Det handler ikke kun om lige vilkår for kønnene, men også om ligestilling i forhold til racialisering, religion, seksuel orientering, social klasse, alder, funktionsvariationer mm. Den danske kunst bidrager til landets identitet og kulturelle forståelse, og alle kunstnere uanset identitetsmarkør skal gives ligeværdige muligheder og inkluderes i den fælles fortælling.

Styrk børn og unges møde med billedkunst

Landets selvejende og kommunale billedskoler drives for usikre kommunale og private midler, og har ingen fælles lovramme, der kan sikre standarder for undervisningskvalitet og for underviseres arbejdsvilkår. Til sammenligning er landets musikskoler statsstøttede og har egen lovgivning, der blandt andet sikrer fælles standarder for læreplaner og refusion af lærerlønninger. Alle børn skal møde en professionel arbejdende billedkunstner i løbet af deres skolegang. Det kan gøres ved at udvide Huskunstnerordningen og inddrage kunstnere som undervisere i daginstitutioner, folkeskole og gymnasium. Billedkunstfaget skal styrkes kvalitativt og timemæssigt, både i læreruddannelsen og i folkeskolen, og billedkunst bør gøres obligatorisk på grundskolens ældste trin. I folkeskolen ses billedkunst stadig primært som et ’småbørnsfag’ og udbydes derfor kun obligatorisk til 6. klasse og derefter som valgfag. Men billedkunst er et centralt dannelsesfag med mange muligheder for fordybende, tværfagligt samarbejde også i folkeskolens ældste klasser. I Huskunstnerordningen, hvor kunstnere fra alle kunstarter samarbejder med elever i længere projektforløb, er billedkunstnere da også den mest efterspurgte faggruppe. Det bør endvidere overvejes at oprette billedkunstneriske grundkursuscentre i samme omfang som de otte musikalske grundkursuscentre, der er fordelt over hele landet.

Gør kunsten til en naturlig del af den grønne omstilling

Omstillingen til grøn infrastruktur, bæredygtig energi og nye vaner i hverdagen kræver, at vi har kunsten og kulturen med. Billedkunstnere kan bidrage med hidtil oversete vinkler, skabe tværfaglige samarbejder og facilitere inddragende processer, som øger holdbarheden og kvaliteten af de grønne projekter i borgernes hverdag. Udvikling af ny teknologi alene er desværre ikke nok til at afværge klimakrisen. Faktisk siges det, at vi allerede har opfundet al den teknologi, der skal til for at gøre os CO2-neutrale i 2050. Men vi er for langsomme til at udbrede den. Måske fordi vi mangler et økonomisk incitament, eller fordi vi hænger fast i gamle vaner. Selvfølgelig skal vi fortsætte med at forske i gode teknologiske løsninger, men de kan kun bringe os et stykke ad vejen. Vi mennesker er en del af løsningen og må selv omstille os og ændre på mange af vores vaner for at løse problemerne – og her spiller kunsten en afgørende rolle.

Modernisér kunstcirkulæret

BKF vil udvide det statslige kunstcirkulære, så det fremover ikke kun omfatter byggeri, men også anlægsarbejde, hvortil vi foreslår, at der afsættes 0,5 procent af anlægssummen til kunstneriske opgaver. Man bør gøre cirkulærets bestemmelser om, hvor kunsten skal placeres, mere fleksible, så kunsten kommer ud der, hvor den er mest relevant i borgernes hverdag. Lad cirkulæret omfatte alle aktieselskaber med statslig andel, ikke kun aktieselskaber med statslig majoritet. Samtidig bør man forpligte regioner og kommuner til at følge samme praksis som staten på detteområde. Et opdateret, tidssvarende kunstcirkulære vil give flere borgere i hele landet mulighed for at opleve alt det, kunsten kan give os: Nye erkendelser, øget lokalforankring, meningsfulde møder og oplevelser i vores fælles, offentlige rum.

Styrk kunstakademierne i hele landet

Billedkunsten skal ikke kun udspringe fra hovedstaden. Den skal derimod spire i hele landet. Det statslige tilskud til Det Jyske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi har ikke været reguleret siden 2009, hvilket betyder, at staten de facto har udfaset sit engagement i kunstakademierne uden for København de seneste 15 år. Det står i modsætning til udflytningsdagsordenen, der har præget kulturpolitikken siden 2015, hvor både kulturarbejdspladser, kulturkroner og kunstneriske uddannelser generelt er blevet flyttet fra hovedstaden til resten af landet. Konsekvensen er, at billedkunsten i vid udstrækning tænkes og skabes i hovedstaden. Vi går derfor glip af mange af de dynamikker og kunstneriske relationer, der kan opstå på tværs af landet. Kunstakademierne uden for hovedstaden skal styrkes og få et mere mangfoldigt optag, så dansk billedkunst får en bredere palet af perspektiver, nye tanker og anderledes miljøer. Det skal understreges, at øgede bevillinger til de fynske og jyske kunstakademier ikke skal tages fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, men bør findes i de ekstra midler, som den nye regering har tænkt sig at tilføre kulturområdet.

 

Foto øverst: Folketinget/fotograf Christoffer Regild.