Bustur til Kulturmødet Mors

15.08.24 | Events

Kære alle

Lørdag d. 24 august er der kulturmøde på Mors, hvor I Tråd Med Verden, Til Vægs og kunstner Suada Ada Demirovic vil holde en hækleworkshop i BKF’s camp “Kunstens Camp”.

Der er nogle ledige pladser i bussen, som Til Vægs har booket, og derfor har de tilbudt et begrænset antal pladser til BKF’s medlemmer.

Lørdag d. 24. august kl. 07.00 vil der køre en bus fra Lundtoftegade til Mors, og bussen kører alle hjem igen. Vi er hjemme i København ca. kl. 23.

Der vil være lidt forplejning på bussen, men man er meget velkommen til også at tage noget med. Der vil også være tid til selv at gå rundt og opleve de mange spændende og sjove ting på kulturmødet – Vær med til en sjov og oplevelsesrig dag på Mors!

Der er begrænset plads, så tilmeld jer senest onsdag d. 21. august kl. 16 ved at skrive til Carl: ccbh@almenekunstklubber.dk

HUSK at skrive jeres medlemsnr. i mailen, som bekræfter jeres BKF-medlemsskab.

Kærlige hilsener

Til Vægs