Af Steen Bruun Jensen, Fagbladet Billedkunstneren #1 2024
”Genbesøger i disse uger Nuuk i Grønland for at arbejde videre på drømmen om at realisere Grønlands Nationalgalleri for Kunst,” skrev professor og billedhugger Bjørn Nørgaard forleden på Instagram til sine følgere. Rejsen var den seneste af en lang række han har foretaget siden han for cirka 15 år siden blev inviteret ind i fonden for Grønlands Nationalgalleri for Kunst af kollegaerne Aka Høegh, Bodil Kaalund og Anne-Birthe Hove, og netop hjemvendt fra denne seneste rejse kan han fortælle, at det er med stor taknemmelighed, han har været med i projektet.
”Det var nok det sidste, jeg manglede at være med til; jeg har lært Grønland at kende og har fået nogle meget dyrebare grønlandske venner, som jeg sætter pris; man bliver meget klogere af at møde mennesker med en anden baggrund og kultur, selvom jeg desværre må have til gode at lære at tale grønlandsk,” siger han.
At han skulle være en del af fonden i så mange år, havde han fra starten ikke regnet med, selvom han godt vidste, at realiseringen af Nationalgalleriet ikke ville ske fra den ene dag til den anden:
”Jeg er tilknyttet som sagkyndig ud fra min baggrund som billedhugger og professor og tidligere engagementer, og jeg skal som sådan være med til at finde ud af, hvordan man forholder sig til de problemer, man støder på hen ad vejen. Og når det er mit fag, så er det jo meget udfordrende og spændende opgave at få lov til at være en del af.”
”Vi er da løbet ind i en del besværligheder af forskellig art hen ad vejen, som jeg nok ikke havde forudset, og fra starten var ideen om et Nationalgalleri nok ikke det, der stod højest på politikernes ønskeliste. Men nu har vi en byggegrund, der ligger helt fremragende på toppen af en klippe, hvor man ser ind over byen, og arkitekttegninger til et hus, der i sig selv er en attraktion, så der er stor optimisme om, at i år bliver året, vi kommer i gang.”
En ny kontekst
”Nationalgalleriet skal være et sted, hvor den grønlandske identitet kan udtrykke sig og folde sig ud. Grønlandsk kunst og kunstliv vil få sin egen institution, hvorfra der kan kommunikeres ud til mange andre lignende kunstmuseer i verden. Det vil åbne for udvekslingsmuligheder, og grønlandske kunstnere behøver ikke nødvendigvis at bruge Skandinavien, England eller Canada som indgang til kunst- og kulturlivet, men vil få adgang direkte fra deres eget land. International kunst vil komme til Grønland og Nuuk, og den kunst- og kulturudveksling, der er nødvendig for enhver nation, vil blive meget stærkere og mere selvstændig end den er i dag. Sådan ser jeg Nationalgalleriets rolle.”
”Det vil også være spændende at se meget af det, der er på Grønlands Nationalmuseum, det kulturhistoriske museum, i en ny kontekst. En maske på det kulturhistoriske museum er et kulturhistorisk objekt, men det vil jo være et kunstværk, når det kommer ind på et kunstmuseum. Det handler om den sammenhæng, vi sætter det i. På den måde kan vi udbrede Grønlands kunsthistorie fra meget tidlige tider og se den unge grønlandske kunst i dag som en del af en lang tradition. Det vil også være en af Nationalgalleriets store visioner.”