‘Når børn møder kunst, finder de ud af at normativ tænkning er selvvalgt’
Der findes ikke emner, man ikke kan arbejde med, når det kommer til børns møde med kunst, så længe man bruger passende fremgangsmåde, mener Stine Marie Jacobsen, hvis praksis tager udgangspunkt i sociale uddannelsesplatformer og menneskelig kommunikation
Af Julie Elmhøj
Hvad skal man være opmærksom på, når man som kunstner laver projekter for børn?
»Det er vigtigt at vægte process og endeligt kunstobjekt lige højt. Man skal tænke over, hvad deltagerne får ud af at deltage, og hvad kunstneren får ud af det. Jeg er meget direkte omkring forhold og siger tit med sarkasme i stemme ‘nu tager jeg jeres billede og sælger det dyrt’ til mine deltagere.«
Hvad giver det dig som kunstner at lave projekter med børn og unge?
»Jeg har mest erfaring med at arbejde med børn over 11 år og teenagere. Jeg synes, det er en vigtig alder, fordi man er i en udviklingsfase, hvor man danner sin egen forståelse og mening om verden. Jeg oplever, at børn under 11 år ofte er så påvirkede af, hvad der bliver sagt i hjemmet, at man skal samarbejde med dem over en længere periode for at kunne komme nærmere ind på deres egen etik.«
Hvad er du blevet mest overrasket over i dit møde med børn og kunst?
»At der stadig findes solidaritet og tillid mellem mennesker baseret på en instinktiv følelse af mennesker imellem. Det ser jeg tydeligst hos børn.«
Hvordan oplever du, at børn typisk reagerer på de forløb, du har lavet?
»Indimellem oplever jeg, at børn bliver forvirret over mine abstrakte spørgsmål og over det faktum, at jeg kan virke mere barnlig end dem selv. De kan ikke finde ud af, hvordan de skal kategorisere mig og spørger nogle gange, om jeg er komiker.
Arbejder du anderledes, når du arbejder med børn frem for voksne?
»Sprogligt og adfærdsmæssigt gør jeg – ikke indholdsmæssigt. Jeg mener, at man med en fremgangsmåde, der passer til temaet og alderen, kan tale med selv helt små børn om vold. Det er lidt ligesom terapeuten, der bruger dukken eller tegningen for på indirekte vis at fremkalde nogle underbevidste udsagn eller få sat nogle billeder på nogle følelser, som deltageren ikke er klar på at sætte ord på endnu. Jeg har fået anbefalet at psykologer, at man ikke skal presse nogen til at sige noget, de ikke er klar til.
Hvornår oplever du, at dine projekter ikke lykkes?
»Jeg har stået i situationer, hvor jeg ikke har haft nok produktionstid før en udstilling. Hvis jeg ikke har det, kan jeg ofte ikke nå at udvikle et deltagerbaseret projekt, der er forankret særlig dybt i deltagerne.«
Dine projekter tager ofte udgangspunkt i vold og tabuer. Er der emner, som er for voldsomme til, at børn kan arbejde med dem?
»Det synes jeg ikke, at der er. Så længe, at man er bevidst om at vælge en passende metode og fremgangsmåde, så mener jeg, at man kan italesætte alt. Hvis vi beskytter vores børn mod at tale om vold, udvikler de ikke en sans for, hvad virkelig vold er.«
Hvad giver det børn, at de møder kunsten gennem en kunstner?
»Når børn møder kunst, får de en oplevelse af og en viden om, at deres abstrakte tænkning kan forblive hos dem, selvom de bliver voksne. De finder ud af normativ tænkning er selvvalgt.«
Stine Marie Jacobsen har mange års erfaring med at lave kunstforløb sammen med børn og unge. Med fokus på vold, lov, sprog, køn og etik iscenesætter hun menneskelig kommunikation. I sine projekter har hun bl.a. bedt deltagerne om at beskrive og spille (voldelige) billeder, skrive lovtekster og grammatiske regler ud fra deres egne forestillinger og behov. Jacobsen er interesseret i de mere psykologiske aspekter af kunsten, borger(ud)dannelse, og hvordan bestemte billeder danner bestemte tanker og fantasier hos beskueren.
Stine Marie Jacobsen har blandt andet arbejdet på en række langtidssigtede deltagelses- og uddannelsesprojekter som Direct Approach, hvor folk genopretter hukommelsen til den mest voldsomme filmscene, de har set, og vælger at spille enten offer, gerningsmand eller tilhænger i en genoptagelse af filmen. Ved siden af brugen af film som et lovsystem, organiserer kunstneren sit andet projekt Law Shifters i samarbejde med advokater skrive workshops for borgere, flygtninge, indvandrere, hvor hun opfordrer dem til at skrive deres egne lovforslag.
Jacobsen udstillede første gang et lov- og filmprojekt Mann beißt Hund på Overgaden i 2015 og videreudviklede det til Law Shifters, som hun i 2016 udstillede på Galerie Wedding. I samarbejde med den tyske gadeorganisation Gangway, inviterede hun unge flygtninge og unge berlinere til at skrive deres egne immigrationslove.
Law Shifters laves nu for børn og unge i samarbejde med formandskabet for Europarådets Ministerkomité i Strasbourg fra November 2017 til Maj 2018, hvor temaerne Ligestilling, Klima, Uddannelse, Ytringsfrihed og Retten til privatliv sættes under luppen. 11 Januar er Jacobsen aktuel med en Law Shifters soloudstilling på Kunsthal Nikolaj og på Øhavsmuseet med samarbejdspartneren Kulturens Laboratorium og Hjemly Friskole. I April-Maj udstiller og samarbejder kunstneren også med Flat Time House (FTHo) i London med samme projekt.
Law Shifters projektet gør lovgivningen mere tilgængelige for offentlig og politisk proces ved hjælp af diskussioner. Den kunstneriske gennemførelse er endelig at kommunikere de nye lovforslag til offentligheden – i modsætning til de eksisterende. Og skaber et skift fra frygt for regeringens love til aktivt at medskabe dem.
Ved at beskæftige unge i lovdiskussioner og gendømme virkelige retssager i et ukonventionelt juridisk rollespils-scenario, præsenterer Law Shifters en alvorlig, humoristisk og en sokratisk dialog, der beskæftiger sig med grundlæggende demokratiske principper, som f.eks. Retten til at protestere, ytringsfrihed og privatlivets fred, menneskerettigheder, ligestilling, klima og indvandringsrettigheder.
Stine Marie Jacobsen bor og arbejder i København og Berlin. Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2009 og fra CalArts, California Institute of the Arts, Los Angeles, USA 2007.