»Der er et kæmpe læringspotentiale ved at få kunstneren ind i skolen«
Det er meget at vinde for både elever og lærere, når folkeskolen indgår partnerskaber med kunstnerne og kulturinstitutioner. Det viser ny forskning, der også peger på en række udfordringer
Af Julie Elmhøj
Elever og lærere oplever et stort udbytte ved at samarbejde med kunstnere og kulturinstitutioner. Sådan lyder budskabet fra forsker Tatiana Chemi, der gennem et år har fulgt en række partnerskaber mellem folkeskoler, kulturinstitutioner og kunstnere på Fyn. Partnerskaber mellem folkeskole og kunstnere er igen blevet aktuelt, efter at skolereformen i 2014 gjorde det lovpligtigt for skoler at samarbejde med lokalsamfundet. Det betyder, at skolerne er forpligtet til at række ud til lokale organisationer som for eksempel idrætsforeninger, musik- og billedskoler.
Samarbejderne skal bidrage til, at eleverne lærer mere og får større kendskab til samfundet omkring dem. Og netop det er, hvad partnerskaberne mellem folkeskolerne, kulturinstitutionerne og kunstnerne på Fyn har bidraget til, konkluderer Tatiana Chemi, der er lektor på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.
»Vi oplevede, at eleverne blev udfordret, og det er netop pointen ved samarbejderne. Det er ikke meningen, at forløbet mellem en kunstner og en skole blot skal være underholdning. Det skal udfordre og udvikle dem,« siger Tatiana Chemi. Hun har gennem en årrække forsket i forholdet mellem pædagogik og læring. Hun fortæller, at samarbejderne mellem skolerne og kunstnerne særligt udfordrede eleverne på deres sprog.
»Kunstneren taler et helt andet sprog, end børnene er vant til. Ord som ‘harmoni’, ‘rytme’ og ‘det gyldne snit’ er nye ord for mange af de yngste elever. Eleverne er vant til at blive mødt af lærere, der har udviklet et sprog, der er tilpasset børn. Kunstnere har et helt andet sprogligt udgangspunkt, og det er både udfordrende og udviklende for eleverne,« siger Tatiana Chemi, der understreger, at eleverne virkede engagerede og gav udtryk for, at de ikke var bange for at prøve nye måder at lære på.
»Eleverne var opmærksomme, de var deltagende, og de var nysgerrige i mødet med kunstneren. Det kunne vi blandt andet se ved, at de var ivrige for at række hånden op for at fortælle om deres eget liv. Og selvom det for os voksne umiddelbart kan virke ude af kontekst, at en elev rækker hånden op for at fortælle om sin onkel, så viser det, at eleven forsøger at koble den virkelighed, som han eller hun kender, sammen med den nye virkelighed, som kunstneren præsenterer dem for,« siger Tatiana Chemi.
Nye måder at lære på
Det er ikke kun eleverne, der bliver udfordret af deres møde med kunstnere. Folkeskolerne bliver i høj grad også udfordret i måden at tænke læring på, når de samarbejder med kunstnere og kulturinstitutioner. Og en konsekvens af det er, at skolerne begynder at tænke læring på en mere helhedsorienteret måde, mener Tatiana Chemi. Når kunstneren træder ind i skolen, opstår der nemlig automatisk en mulighed for at tænke pædagogik på en nye måde, og det kan være med til at inspirere den pædagogiske verden.
»Kunstnere kommer ind i skolen med en helt anden tilgang til læring. Lærerne er optaget af læringsmål og af at opfylde læringsplanerne, mens kunstnerne er langt mere fokuseret på kunstværket og den kunstneriske proces Det er to vidt forskellige fagligheder og kulturer, der mødes, når en lærer og en kunstner samarbejder,« siger Tatiana Chemi, der i tidligere forskningsprojekter har oplevet, at lærernes og kunstnernes faglighed til tider kan være så forskellige, at det kan være udfordrende at få lave et vellykket samarbejde.
»Det kan både være en styrke og en svaghed, at læreren og kunstneren kommer med så forskellige baggrunde. Men når samarbejderne lykkes, er der meget at vinde for alle partner«, siger Tatiana Chemi. Hun peger på, at diskursen i samfundet groft sagt er kendetegnet ved, børn skal gå i skole for at lære noget – at kunst derfor er noget, der skal dyrkes i skolen i mindre omfang eller slet ikke. Men forskningsresultaterne viser netop, at børn lærer noget af at dyrke og udfolde sig ved hjælpe af kunst.
»Pointen er netop, at børn lærer noget ved at dyrke og udfolde sig ved hjælp af kunst. Børn afskiller ikke tingene på samme måde, som voksne har for vane at afskille ting. For børn er der ikke noget skel mellem matematiske beregninger og kunst,« siger Tatiana Chemi. Hun pointerer, at fra international forskning ved vi, at lægestuderende, der er blevet udsat for billedanalyse, bliver bedre til at finde en diagnose, fordi billedanalyse udvikler ens observationsevner, samt sans for både detalje og helhed. Samtidig understreger Tatiana Chemi, at hun ikke taler for, at man skal dyrke billedkunst for at blive en bedre læge.
»Vi skal dyrke kunst på grund af dens mangfoldighed, dens rummelighed og dens kompleksitet. Når vi taler om kunsten som blot et instrument, er vi allerede i gang med at bagatalisere kunstens væsen og dermed også tale i mod det, som kunsten rummer, nemlig det mangfoldige,« siger Tatiana Chemi.
Det får også Tatiana Chemi til at understrege, at partenerskaberne er og skal være en måde at tage kunsten alvorligt på.
»Kunsten kan tilføje en anden dimension til det, skoler normalt giver. Når samarbejderne mellem skole og kunstner fungerer, bliver læringen mangfoldig. Eleverne lærer at reflektere mangfoldigt og udvikle sin viden om, hvordan og hvorfor man reflekterer. Det rum, der opstår, er ikke kun logisk og rationelt, men også emotionelt, kropsligt og sanseligt.«
Fakta
Tatiana Chemi har undersøgt ni kunst- og kulturforløb på fynske skoler fra januar 2016 til juni 2017. Det er Kulturens Laboratorium under Kulturregion Fyn, der står bag partnerskaberne mellem skolerne, kulturinstitutionerne og kunstnerne. Kulturregion Fyn er et samarbejde mellem ni fynske kommuner og Kulturministeriet, hvis formål er undersøge, hvordan det fynske kulturliv kan understøtte skolerne.
Billedet øverst er fra et af Kulturens Laboratoriums samarbejder – billedkunstner Stine Marie Jacobsens projekt Law Shifters med elever fra Hjemly Friskole, januar 2018. Foto: Liv Møller Kastrup.