Ny rektor:
’Der ligger en stor opgave i at sørge for, at kunstnere får den økonomi, deres talent fortjener’
Når Kirsten Langkilde til januar overtager ansvaret for både kunstakademiets billedkunstskoler og Kunsthal Charlottenborg bliver det første gang i over 30 år, at en kunstner indtager rektorstolen på kunstakademiet. Her vil hun arbejde for, at den næste generation af kunstnerne får mulighed for at blive en del af samfundet på grundlag af deres faglige kompetencer. For som hun siger: Der ligger en stor opgave for os med indflydelse i at sørge for, at kunstnere får den økonomi, deres talent fortjener – og at den kvalitet, de skaber, får den fornødne respekt.
Af Julie Elmhøj
– Hvad er dine visioner som rektor for Det Kgl. Danske Kunstakademi?
“Min vision er, at jeg får skabt et godt og åbent studie- og arbejdsklima med de studerende og medarbejderne på kunstakademiet, så alle de kvaliteter, der eksisterer på institutionen kan komme til udtryk. For mig er der en ligeværdighed mellem undervisning, forskning og laboratorier. Kunstakademiet er en del af det kunstneriske netværk i København i Danmark og en del af et globalt, udviklende netværk. Et åbent kunstakademi, der sammen med kunsthal Charlottenborg giver et betydningsfuldt bidrag til en forståelse af vores situation i en global sammenhæng, men også et kunstakademi, hvor det individuelle udtryk gennem de æstetiske praksisser har sin frihed.
Jeg ser tiltagende, hvor vigtig kunsten er for samfundet, og hvor vigtigt det er, at vi kunstnere er klar over denne betydning.”
– Du kommer fra en stilling som professor og direktør på Hochschule für Gestaltung und Kunst FHNW i Basel og har tidligere været ansat som professor på Universität der Künste, Berlin Universität. Hvilke erfaringer derfra vil du særligt trække på som rektor for Kunstakademiet?
“De senere år har vi alle fået en større forståelse af forholdet mellem det regionale og det globale. Jeg vil arbejde naturligt videre med mine internationale kontakter, og selvfølgelig vil også tænke Kunstakademiet ind i en global kontekst med forståelse for forskellige kulturelle perspektiver. Disse kulturelle fragmenter giver mulighed for at forstå andres synspunkter i retning af en åben, inkluderende tankegang.
Jeg mærkede det tydeligt i Berlin, der var genstand for stor international opmærksomhed, men samtidig var meget beskæftiget med de regionale, kulturelle udfordringer, som vi også ser i Schweiz. Her arbejder jeg også med regionalt betingede udfordringer. Schweiz har fire sprog og en stærk kulturel tilknytning til Frankrig, Italien, Tyskland. Det giver flere perspektiver. Men min egen forankring i Danmark har altid betydet meget for mig, og jeg er meget opmærksom på de kvaliteter det danske samfund har.”
– Ledigheden blandt dimittenderne fra kunstakademiet er tårnhøj. Er der noget, du vil gøre anderledes for at klæde de studerende bedre på den virkelighed, der møder dem, når de er færdige på akademiet?
“Den kvalitative betydning af kunst og kultur i samfundet er essentiel. Kunstens økonomiske betydning for et samfund er over de seneste år blevet undersøgt og fremlagt. Der ligger en stor opgave hos os med indflydelse i at sørge for, at kunstnerne får den økonomi, deres talent fortjener – og at den kvalitet, de skaber, får den fornødne respekt. Samfundet respekterer, at dets borgere skal have mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder, der giver dem mulighed for at handle i et komplekst samfund. Den mulighed skal kunstnere også have.
Den næste generation af kunstnere skal have mulighed for gennem uddannelse og videre kvalificering – om det er kunstnerisk forskning eller nye former for stipendier – at blive en del af det nuværende samfund på grundlag af egne faglige kompetencer.
Kunsten tænker jeg ikke kun som værdifuld inden for sin egen sfære – jeg tænker kunsten som en nødvendighed for et kvalitativt samfund. Med det mener jeg, at det er i samfundets interesse at få gode kunstnere, der kan udtrykke sig differentieret i deres eget sprog og kan indgå i dialog med andre – på alle niveauer i samfundet.”
– Kulturministeriet udsendte i 2017 en rapport, der foreslog, at de kunstneriske uddannelser i Danmark skal slås sammen. Rapporten skabte som bekendt stort røre og blev skrinlagt, men efterfølgende har rektorerne fra de kunstneriske uddannelser under kulturministeriet udarbejdet en række målsætninger, der skal munde ud i et tættere samarbejde mellem de kunstneriske uddannelser. Hvad mener du, om at kunstuddannelserne skal arbejde tættere sammen?
– “Kunstnere har en speciel evne til at danne synteser. Alle har brug for dette – at danne billeder til forståelse af vores menneskelige situation. De forskellige kunstneriske discipliner har det tilfælles, at de arbejder med sanserne i en æstetisk tilgang til en helhedsforståelse. Dette er fundamentalt for mennesket og for kvaliteten af et samfund. Men kunstarterne har også meget forskellige behov, hvor man kun står i vejen for hinanden.
Jeg var selv med til at ændre Hochschule der Künste i Berlin til Universität der Künste i Berlin. Det vil sige, at jeg ingen illusioner har om at de kunstneriske discipliner udvikler sig mere progressivt og får mere kvalitet, hvis de bliver lagt sammen. Men der er også mange berøringspunkter. Kunsten og de andre æstetiske praksisser er for eksempel meget begavede, når det handler om at samarbejde med nye digitale teknologier eller med humanistiske fag.
Vi lever i et netværk af mennesker og viden. Ingen kan gøre det, vi har brug for alene – vi har brug for hinanden. Også i kunsten skal vi støtte hinanden uden at blive låst inde i et system, hvor vi kun beskæftiger os med os selv.
Vi skal have frihed til at kunne udfolde vores betydning i samfundet. Men vi, der er ansvarlige, skal også kende vores udfordringer og erkende vores potentiale.”
– Der har den seneste tid været en række historier om magtmisbrug og seksuelle krænkelser på kunstakademiet og mange har i den forbindelse peget på, at professorskolernes struktur som et problem. Hvad mener du?
– “Jeg er meget opmærksom på de historier, der har været fremme, men jeg ønsker først at udtale mig om faktuelle forhold, når jeg er begyndt arbejdet som rektor for kunstakademiet.”
– Hvad er Kunstakademiets største udfordring?
– “Lad os hellere sige muligheder. Jeg er begyndt at føre samtaler for at sætte mig ind i situationen, sådan så jeg er godt forberedt, når jeg tager over, men internationalt sker der meget inden for kunstuddannelserne. Det vil jeg også medtænke.
Bare for at nævne et par temaer har digitaliseringen og nye samarbejdsmåder mellem kunstnere vist, at der er kommet mange flere muligheder og udfordringer. Digitaliseringen har ændret den måde, vi omgår information, kommunikation og vores forståelse af, hvordan og hvor man får viden og med hvilke teknologier, man kan skabe kunst.”
- Blå bog: Kirsten Langkilde (f. 1954)
- Professor og direktør for Hochschule für Gestaltung und Kunst FHNW, Basel (2011-2918) vicepræsident og dekan for Fakultät Gestaltung samme sted (2001-2009).
- Professor for Ästhetische Praxis, Universität der Künste, Berlin Universität (1995-2011) og præsident for netværket af die schweiziske kunstskoler (2014-2017).
- Vicepræsident for ELIA, the European League of Institutes of the Arts, bestyrelsesmedlem 2001-2008.
- Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, 1986.