Af Rasmus Stochfleth Nielsen
I begyndelsen af 2020 annoncerede Rådet for Visuel Kunst i Københavns Kommune, at det — som det første kunstråd herhjemme — indfører kønskvoter for kommunens kunstindkøb. I pressemeddelelsen begrundede Mette Sandhoff Mansa, rådsmedlem og museumsleder på Kastrupgaardsamlingen, rådets beslutning sådan:
”Optimalt var der ikke brug for kvoter, men vi har talt om dette i årevis uden at vi har opnået reel ligestilling. Derfor tager vi nu dette radikale værktøj i brug både for at sikre vores eget udsyn både mod mandlige og kvindelige kunstnere, og for at inspirere vores kolleger i branchen til at følge efter”.
Københavns Kommunes kønskvoter vakte politisk opsigt. Nogle var kritiske, andre hilste initiativet velkommen. Men lykkedes det at inspirere kollegaer i kommunale kunstråd rundt omkring i landet og få dem med på vognen?
Billedkunstneren har kontaktet fire af dem nu her, halvandet år efter København gik forrest i kvotedebatten, for at høre, om de vil følge hovedstadens eksempel.
Øverst: Mo Maja Moesgaard: (Af)magt. 2016. Værket, der vises i udsnit her, er indkøbt af Københavns Kommunes Rådet for Visuel Kunst, 2020. Foto: Anders Sune Berg.
Aarhus: Kvotetænkning uden kvoter
I Aarhus er man ikke afskrækket af ideen om kønskvoter, fortæller billedkunstner og forperson for Aarhus Kommunes Billedkunstudvalg, Katja Bjørn:
”Vi har set med stor opmærksomhed på, hvad man har gjort i København, selvom de selvfølgelig med deres budget og fokus på indkøb af kunst befinder sig lidt i en liga for sig.”
Aarhus Kommunes Billedkunstudvalg købte tidligere i år et af værkerne fra Iben Wests serie DAMASCUS, 2009. Foto udlånt af kunstneren.
I de fire år Katja Bjørn har været medlem af udvalget, har en fair kønsmæssig repræsentation blandt de kunstnere, der udvælges til udsmykningsopgaver, eller som kommunen køber værker af, været et centralt fokus, fortæller hun.
Selvom spørgsmålet har været drøftet, har udvalget ikke besluttet at indføre kønskvoter. Og kvoter ville formentligt ikke ændre så meget, anfører Katja Bjørn: Fra 2018, hvor det nuværende udvalg
tiltrådte, og indtil dags dato, har udvalget købt værker af 14 kvindelige kunstnere til en samlet værdi af 476.400 kr. og værker af 10 mandlige kunstnere til et samlet beløb på 394.906 kr. Udvalget har et årligt indkøbsbudget på 300.000 kr., som skal bruges på værker af kunstnere bosat i kommunen. Udvalget mangler pt. stadig at bruge omkring 200.000 kr. af budgettet for 2021.
”Ja, vi har lidt travlt”, indrømmer Katja Bjørn, der indskyder, at kønsfordelingen formentlig vil nå at tippe tilbage i et mere balanceret leje i slutningen af året. De tal, hun oplyser Billedkunstneren om, er hentet fra en opgørelse, som en udvalgskollega har ført, og som udvalget løbende har konsulteret for at sikre en bred repræsentation i udvalgets indkøb og projekter.
Fremover vil disse fordelingsmæssige aspekter af udvalgets arbejde blive gjort mere overskuelige i en nyudviklet database. Databasen bliver tilgængelig for alle, der skulle have interesse i at følge kommunens kunstmæssige investeringer. Tiltaget skal blandt andet være med til at sikre, at man i Aarhus Kommunes Billedkunstudvalg kontinuerligt har øje for alle diversitets-parametre. Ikke bare køn, forklarer Katja Bjørn:
”Umiddelbart er køn jo det nemmeste parameter at tage højde for. Vi har et ansvar for, at vi med et forholdsvist lille beløb også sørger for diversitet, når det kommer til etnicitet, alder og kunstneriske medier og faglighed,” siger hun.
Odense: Kønsbalance tippet uden skub
Samme opmærksomhed har køns- og diversitetsaspekter ikke i Odense Kunstråd. Det fortæller Anders W. Berthelsen, der er medlem af byrådet for Socialdemokratiet og politisk udpeget formand. Alligevel er billedet, når det gælder den kønsmæssige fordeling af kunstnere til udsmykningsprojekter og –indkøb, nogenlunde det samme som i Aarhus.
Det fremgår af en opgørelse, kommunen har lavet på baggrund af Billedkunstnerens henvendelse.
”Opgørelsen viser overraskende nok, at der de seneste år har været en skæv kønsfordeling i kvindelige kunstneres favør, når vi køber kunst efter 1%-ordningen til det offentlige rum i Odense,” siger Anders W. Bertelsen.
Anita Jørgensens udsmykning af Byens Bro ved Banegården i Odense er et af de projekter, der er realiseret med midler fra procentordningen. Anita Jørgensen: Auroraholes. 2016. Foto: Torben Petersen.
Den såkaldte 1%-ordning bevirker, at der i forbindelse med kommunale anlægsprojekter afsættes 1% af beløbet til kunstnerisk udsmykning. Midlerne kan enten bruges til det konkrete projekt eller puljes til mere velegnede projekter. Opgørelsen, Odense Kommune har lavet i forbindelse med Billedkunstnerens henvendelse, viser, at Odense Kunstråd i 2020 og 2021 har rådgivet om 11 værker under 1%-ordningen. Det har involveret 13 kunstnere, hvoraf ni har været kvinder.
Tidligere lå rådgivningsopgaven hos det daværende Odense Billedkunstråd, der i 2020 fusionerede med Odense Bys Kunstfond og blev til Odense Kunstråd. En opgørelse fra perioden 2014-2019 viser en lille overvægt af mandlige kunstnere i projekterne: 13 mænd mod 11 kvinder.
” Jeg skal være den første til at indrømme, at vi ikke har været gode nok. Når vi vælger ved at opsøge kunsten på gallerier og lignende, vælges færre kvinder og færre etniske minoriteter.”
– Michael Mansdotter, formand, Aalborg Kommunes Kunstfond
Odense Kunstråd har ikke overvejet at indføre kønskvoter, og det er heller ikke noget, Anders W. Berthelsen vil advokere for i fremtiden. Kunstrådet kunne være nødsaget til handling, mener han, hvis der var en klar overvægt af mandlige kunstneres værker og projekter i rådets regi. At der aktuelt er en klar fordeling i kvindelige kunstneres favør, er på sin plads, mener han, med tanke på det historiske efterslæb. Og han håber, at Odens Kunstråd fortsat kan holde aspekter som køn, etnicitet og lignende helt ude af ligningen:
”Står man med et projekt på en skole, et gadekær eller hvad det nu er, er det i min optik mest afgørende, at det kunstnerisk og arkitektonisk er det mest passende værk og projekt, der vinder. Navnet, kønnet eller hvad det kan være, er, som jeg ser det, ikke så afgørende,” siger han.
Aalborg: Kvindelige kunstnere underrepræsenteret
I Aalborg fylder ligestillings- og diversitetsdebatten lidt mere i bevidstheden hos formand for Aalborg Kommunes Kunstfond, Michael Mansdotter. Alligevel føres der heller ikke her statistik om diversitet blandt de kunstnere, der købes værker af eller vælges til udsmykningsopgaver.
Nanna Lysholt Hansen: The Chthonic Ones. Betonler, neglelak.150x120x40 cm. Aalborg Kommunes Kunstfond / Skulpturpark Aalborg, 2021. Foto: Mille Holtegaard.
Michael Mansdotter er dog ikke afvisende for i fremtiden at tage kvote-instrumentet i brug for at sikre bred repræsentation. For som det ser ud nu, døjer kommunen med en klar underrepræsentation af kvindelige kunstnere:
Michael Mansdotter vurderer, at der er en kønsfordeling på omkring 70-30 eller 80-20 i de mandlige kunstneres favør. Han lægger sig fladt ned og anerkender det ansvar, Aalborg Kommunes Kunstfond har for at gøre op med denne ulige fordeling. Ansvaret er, understreger han selv, kun vokset i takt med, at kunstfondens budget blev mere end fordoblet fra 350.000 til 875.000 kr. årligt ved indgangen til 2021.
”Jeg skal være den første til at indrømme, at vi ikke har været gode nok. Når vi bare vælger derudaf ved at opsøge kunsten på gallerier og lignende, vælges færre kvinder og færre etniske minoriteter,” siger han.
Aalborg Kommunes Kunstfond har ikke officielt taget stilling til, hvorvidt kønskvoter kunne være vejen frem, fortæller Michael Mansdotter. Hans personlige holdning er, at kønskvoter kan være problematiske. Dog anerkender han behovet for at sikre lige muligheder for kunstnere af alle køn, hvilket Aalborg Kommunes Kunstfond i første omgang vil forsøge at realisere med et strategisk fokus på byens kunstneriske vækstlag.
Michael Mansdotter har en forventning om, at det vil have en positiv effekt på kønsproblematikken, da det er rådets erfaring, at der er en klar overvægt af kvindelige kunstnere i den yngre del af Aalborgs kunstmiljø, fortæller han.
Skanderborg: Små budgetter, små råderum
Også i en landets mindre kommuner, Skanderborg, er man bevidst om kønsproblematikkerne og kommunernes ansvar i den sammenhæng. Det fortæller billedkunstner Noelia Mora Solvez, der er formand for Kunstråd Skanderborg. Men hun minder om, at der er stor forskel på de kommunale kunstråds budgetter og dermed på deres kunstpolitiske råderum. Hvis Kunstråd Skanderborg skal realisere et kunstprojekt, må rådet f.eks. selv skaffe eksterne fondsmidler. ‘
”Min personlige holdning er, at kønskvoter absolut kan være den rigtige vej at gå. Som kvindelig kunstner ved jeg, hvor vigtigt det er, at mennesker på indflydelsesrige poster fokuserer på at give lige muligheder,” siger hun og fortsætter:
”Men man bliver også nødt til at tænke på de rammer, vi som kunstråd har at agere i. I Kunstråd Skanderborg har vi så lille et råderum, at vi må kigge på de enkelte opgaver og afgøre, hvem der bedst kan løse dem med de midler, vi kan stille til rådighed.”
Noelia Mora Solvez i samarbejde med Christoffer Brekne og Jeppe Worning: NATURA VIVA. Kunstråd Skanderborg, KUNSTPAUSE, Skanderborg Museum 2020.
Ligesom mange andre kommunale billedkunstråd modtager Skanderborg Kunstråd tilskud fra Statens Kunstfonds pulje til kommunale billedkunstråd på 50.000 kr., som er betinget af kommunal medfinansiering på samme beløb. Det knappe budget giver begrænset indflydelse, understreger Noelia Mora Solvez.
Men hvis hun og hendes kolleger i kunstrådet lykkes med at overbevise lokalpolitikerne om at øge tilskuddet, vil rådet omsætte den øgede indflydelse med tanke for diversitet:
”Her kunne kønskvoter være ét af værktøjerne,” siger hun.
BAGGRUND
Kvindelige kunstnere fylder mere i Københavns Kommunes kunstsamling. Således er der fra 2016-2020 blevet indkøbt 86 værker af kvindelige kunstnere og 79 værker af mandlige kunstnere.
Til sammenligning købte Københavns Kommune i perioden 2002-2015, hvor rådet ikke skelede til køn ved kunstindkøb, 263 værker af mandlige kunstnere og kun 120 værker af kvindelige kunstnere.
Københavns Kommunes Rådet for Visuel Kunst indførte i begyndelsen af 2020 kønskvoter på kunstindkøb. Det skete, fordi rådet vurderede, at der var brug for mere forpligtende fokus på at gøre
op med den skæve kønsbalance på området.
Kilde: Rådets årsberetning 2020.
MEDLEMMER AF KØBENHAVNS KOMMUNES RÅDET FOR VISUEL KUNST 2021
Formand: Hannah Toticki Anbert, (Billedkunstner, Billedkunstnernes Forbund, BKF)
Næstformand: Kassandra Behrndt-Eriksen, (Borgerrepræsentationen, løsgænger)
Gyda Heding (Borgerrepræsentationen, Enhedslisten)
Niko Grünfeld (Borgerrepræsentationen, Frie Grønne)
Mette Sandhoff Mansa (Museumsleder Kastrupgaardsamlingen, Danske Museer, ODM)
Michael Thouber (Direktør, Kunsthal Charlottenborg, Foreningen af Kunsthaller i Danmark)
Torben Ribe (Billedkunstner, Akademiraadet)
Michala Paludan (Billedkunstner, UKK — Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere)
Artiklen her er bragt i fagbladet Billedkunstneren #4 2021.