En gruppe af billedkunstnere har i en årrække arrangeret kunstskole for beboerne i udrejsecentrene i Sjælsmark og Avnstrup. ”Som kunstnere ønsker vi at bruge vores praksis og videreformidle indgange og brug af kunsten til beboerne,” siger de.
Af Steen Bruun Jensen, Fagbladet Billedkunstneren #3 2024
I 2015 blev Sjælsmark Kaserne i Nordsjælland omdannet til et udrejsecenter, hvor afviste asylansøgere, herunder børnefamilier, skulle opholde sig, mens de ventede på at blive sendt ud af Danmark. Forholdene for beboerne på centret blev fra starten udsat for hård kritik, og især børnenes psykiske problemer som følge af at leve i konstant uvished fik kritikerne til at kræve, at børnefamilier blev flyttet til mere humane forhold.
Nogle af dem, der fulgte debatten og var stærkt berørt af beboernes vanskelige forhold, var billedkunstnerne Tine Hecht-Pedersen, Hanne Ravn Hermansen, Tine Jakobsen og Karen Land Hansen, der tog kontakt til Røde Kors’ frivilligkoordinator i Sjælsmark for at høre, om der var behov for en kunstskole. Det var der, og siden har kunstnergruppen afholdt kunstworkshops hver anden onsdag for beboerne pa frivillig basis.
Selvom der var stor interesse for det frivillige initiativ i Røde Kors tog det lang tid at etablere et rum for kunstskolen, som dog nu er godt etableret i begge udrejsecentre.
”Det var vigtigt for os fra starten, at det var et fast tilbud til beboerne. Vi vidste, at det kun ville fungere, hvis det var et kontinuerligt tilbud, og i Sjælsmark er det så blevet hver fjortende dag. Det måtte hellere ikke være vores eget kunstprojekt, som folk kom og deltog i; det skulle være på beboernes præmisser og et trygt tilbud, de kunne regne med. Vi aflyser heller ikke, hvis vi overhovedet kan undgå det,” siger Karen Land Hansen og Hanne Ravn Hermansen.
Ved siden af kunstworkshopsene i Sjælsmark fik gruppen et par fondsstøttede sociale kunstprojekter op at stå i samarbejde med beboerne. I første omgang ’Ceramic Reliefs/ Imprints in Clay’, der bestod af fælles ler-workshops og efterfølgende udstilling pa Hørsholm Bibliotek. Og derefter ’Ceramics for Tea and Dialogue’, hvor beboerne lavede platter/bordskånere både til eget brug og til projektet. Platterne blev givet til udvalgte politikere og andre, der arbejder for menneske- og borgerrettigheder med en opfordring om at bruge dem ved møder, hvor bordskåneren skal minde mødedeltagerne om både Sjælsmark og det enkelte menneske bag keramikken.
Øgede aktiviteterne
Som følge af mange års debat og stigende pres fra kritikerne blev alle familier med børn dog flyttet fra Udrejsecenter Sjælsmark til Udrejsecenter Avnstrup på Midtsjælland i 2020.
”Vi kunstnere blev i Sjælsmark, hvor der herefter kun har boet voksne, afviste asylansøgere, men vi havde længe et ønske om også at lave en kunstskole for familierne i Udrejsecenter Avnstrup og udvidevores aktiviteter”, fortæller de.
Gruppen, der hen ad vejen var blevet udvidet med flere medlemmer, søgte i 2023 Statens Kunstfonds huskunstnerordning om støtte til kunstneriske workshops hver uge i et år i Avnstrup.
”Dermed kunne vi skabe en stabil kunstskole for familierne, for det er begrænset hvor mange timer om ugen, vi ville kunne være frivillige, når vi også skulle tjene penge. Vi startede kunstskolen med workshops på Avnstrup i januar 2023 og har indtil videre også fået mulighed for at fortsætte kunstskolen her i 2024,” siger Karen Land Hansen.
”Vi har søgt som gruppe og fået til 40 ugers workshop. Huskunstnerordningen har haft et ønske om at nå bredere ud i samfundet og har udviklet deres kriterier, så de passer til flere ting. Traditionelt har man rettet den mod børn og unge, men det giver ikke mening i et asylcenter, hvor vi har med hele familier at gære; man siger ikke nej til nogen,” siger hun.
Selvom aktiviteterne er frivillige i Sjælsmark og betalt af Huskunstnerordningen i Avnstrup og med bidrag også fra Røde Kors og Sankt Joseph Søstrene, er der ikke forskel på tilgangen til arbejdet, forsikrer Karen Land Hansen og Hanne Ravn Hermansen:
“Vi kommer lige glade begge steder, og man kan da heller ikke være med i vores gruppe, hvis man kun vil det ene,” siger de.
Ikke politisk
Karen Land Hansen lægger ikke skjul på, at initiativet til kunstskolen bunder i en kritisk holdning til de daværende forhold i Sjælsmark, men også til den danske asylpolitik både dengang og i dag. Hvilket ovennævnte sociale kunstprojekter da også afspejler.
”Vi synes grundlæggende alle sammen i gruppen, at vi har en alt for stram udlændingelov. Jeg betragter mig selv som et politisk menneske, men kunstskolen er ikke en politisk aktivitet, og vi har da heller ikke afstemt vores politiske holdninger på området med hinanden. I selve aktiviteten er vi mere sociale end politiske,” siger hun:
”Vi skal ikke have det politiske rum ind i vores aktivitet, men vi kan fortælle om mennesker, der bliver nedbrudt af det her system, og det har vi også gjort. Det synes jeg, at vi har en forpligtelse til at fortælle om. Det er hårdt at se, at nogen man kender, får det mere og mere skidt, men man skal ikke gå ind i rummet og sige, at verden ser ud på en bestemt måde.”
I den nedlagte Sjælsmark kaserne bor voksne, der enten har fået afslag på asyl eller fået tilbagetrukket deres opholdstilladelse. I august 2024 var der 90 mænd og 10 kvinder. Beboerne kommer i begge centre fra mange forskellige konfliktramte lande: Afghanistan, Syrien, Tjetjenien, Rusland, Iran, Irak, Eritrea, Algeriet mfl. Nogle er statsløse. I Sjælsmark er det Kriminalforsorgen der står for driften og Røde Kors, der står for det sociale arbejde.
Som udgangspunkt har ambitionen været at skabe en meningsfuld aktivitet for mennesker, der er i en svær situation. Og til det er kunsten velegnet.
”Kunst kan noget andet end politik. Vi kan skabe noget sammen og gribe mennesker, dér hvor de er. Jeg synes, at vi har en forpligtelse til at give andre mennesker en god oplevelse med det, vi kan. Og kunst kan sætte tanker i gang og bringe ro, og det har mange af beboerne og især børnene brug for” siger Hanne Ravn Hermansen.
Samtidig har billedkunstnerne en ambition om, at kunstskolen skal være en ’skole’ i ordets egentlige forstand. Deltagerne skal meget gerne lære noget uanset, hvilke forudsætninger de kommer med.
”Vi vil gerne styrke deltagernes færdigheder. Det er en kunstskole, hvor man lærer nogle basale ting, som farvelære og forskellige teknikker, og hvis vi har arbejdet med maleri tre gange, går vi videre til noget andet. Langt de fleste vil gerne have et konkret oplæg fra os, men der er også nogle, der har deres egne projekter med – og mange færdigheder allerede – og det fungerer fint.” siger Karen Land Hansen.
Ud af boblen
Det handler naturligvis ikke kun om at styrke beboernes færdigheder, men også om at skabe et fælles rum, hvor man er sammen på en meningsfuld måde.
”Processen er også vigtig. Det kan noget at arbejde med for eksempel en meget fysisk ting som linoleum sammen. Man behøver ikke at have et fælles sprog, men man får etableret et arbejdsrum, hvor man føler sig godt tilpas: ’This is good for my body and soul’, som en mandlig beboer skrev via sin telefons oversættelses-app,” siger Hanne Ravn Hermansen.
I Avnstrup Udrejsecenter bor familier, der enten har fået afslag på asyl eller fået tilbagetrukket deres opholdstilladelse. I august 2024 var der 154 beboere af dem er 79 børn (0-17 år). Her er 47 kvinder og 28 mænd. Børnene går enten i lokale folkeskoler eller i Røde Kors-skole eller -børnehave i Avnstrup. De unge har siden Hjemrejseloven blev indført i 2021 ikke haft adgang til uddannelse, og det har de voksne heller ikke.
Indimellem kan kunstskolen dog også være et intenst rum. Billedkunstnerne er altid mindst to om en workshop, både for at være to til stede i situationen, hvis der skulle ske noget særligt, og for at kunne vende dagens workshop med en anden, når man kører hjem bagefter.
”Der er aldrig sket noget voldsommere end, at nogen har rejst sig og er gået ud ad døren under undervisningen, men beboerne har jo ofte en voldsom fortid, dér hvor de kommer fra – eller har opholdt sig mange år i den usikre udrejseposition – og man bliver fortalt mange ting. Og selvom vi er ligeværdige i rummet, går vi jo bare hjem, mens beboerne er nødt til at blive, så vi går tankefulde hjem,” siger Karen Land Hansen.
Hverken Hanne Ravn Hermansen eller Karen Land Hansen vil tale om, at man som kunstner har en forpligtelse til at engagere sig; det må være op til den enkelte:
”Det kræver, at man har lyst, og det giver mening for den enkelte. Vi har heller ikke brudt os om at iscenesætte os som ’kunstnere med et kunstprojekt for flygtninge’. Men vi synes, at det er vigtigt, at kunsten og de kunstneriske processer kommer længst muligt ud. Kunsten må ikke forblive inde i en boble. Og det her er en del af vores aktivitet, som vi vægter meget højt, og det kommer vi helt sikkert til at fortsætte med,” siger Karen Land Hansen.
Gruppen bag kunstskolen på udrejsecentrene i Sjælsmark og Avnstrup består i dag af billedkunstnere Tine Hecht-Pedersen, Hanne Ravn Hermansen, Tina Kallehave, Gitte Ladegaard, Marie Flarup Kristensen, Karen Land Hansen og kunsthistoriestuderende Rau Flyvbjerg Nielsen.
Gruppens aktiviteter er støttet af: Huskunstnerordningen (Statens Kunstfond), Røde Kors, Sankt Joseph Søstrene. Fonde og virksomheder der har støttet os tidligere: 15. Juni Fonden, Augustinus Fonden, Grosserer L. F. Foghts Fond, BUPL Solidaritets- og Kulturfond, Silica Nordic, Cerama. Endvidere hjælp fra andre frivillige: Red Barnet Ungdom, Røde Kors Ungdom og Maya Höjer.
Alle billeder: Værker fra kunstskolens workshops på udrejsecentrene i Sjælsmark og Avnstrup. FOTO: Privat.