Hvordan indretter man sig som kunstner? Og hvordan ser der ud der, hvor værkerne skabes? Hvert nummer af Fagbladet Billedkunstneren præsenterer et kunstnerværksted:
Kunstnerens værksted: Eamon O’Kane (f. 1974), Billedkunstneren #3, 2023
Det har altid været min drøm at have mit atelier samme sted som min bolig og gerne et sted med flere bygninger. I august 2009 overtog min kone og jeg et nedlagt gartneri ved Odense med tilhørende bolig, pakkerum, fyrrum, personalestue mm. Gartneriets 6.000 m2 drivhuse var i brug indtil den dag, vi overtog det. Processen med at tilpasse dette mindre industrikompleks til et kunstnerværksted begyndte med det samme, for jeg havde brug for et sted at opbevare alle mine ting og fortsætte arbejdet med kunstværker til kommende udstillinger.
Selv om folk syntes vi var tossede, så var stedet mærkværdigvis meget kompatibelt med mine værkstedsbehov: Rummelige bygninger med god adgang til hinanden og i forskellige størrelser og højder. Logikken i driften af gartneriet passede til logikken i en kunstproduktion, og mange af de brugte redskaber og materialer fik nyt liv: Plastik til pakning af kunstværker, plantekrukker til at blande maling i, forlængerledninger og belysning blev genbrugt, metaltransportvognene blev til bevægelige vægge, og et enormt bord af rustfrit stål blev brugt til at oprette et mindre trykkeværksted. Alle beslutninger fulgte en bestemt logik og det føltes som om bygningerne nærmest var bestemt til deres nye formål. Der var levn fra gartnernes virke overalt – betondrænrør, enorme rulleborde af plastic og aluminium, lofter proppet med forældet og ødelagt materiale, tredive års regnskaber i tykke ringbind, kilometervis af plasticrør og alle mulige store og små maskiner. Jeg har brugt mange af tingene fra stedet i mine kunstværker, så på den måde, har det haft en direkte indflydelse på mit arbejde. Lamperne har jeg for eksempel bygget om til lyskasser til visning af fotos, træer fra grunden er blevet malet og benyttet i installationer, og mærkelige skiver fra en vandrensemaskine er blevet brugt til tryk og afstøbninger.
Den bedste bygning var det gamle fyrrum, som husede en kæmpe kedeltank og fjernevarmeanlægget. En lokal gartner overtog heldgvis al udstyret og dermed fik jeg et isoleret 80 m2 malerværksted med 6 meter til loftet. Der er dog ikke varme på i hverken dette eller de andre værksteder, så om vinteren er det på med voksenflyverdragten – eller arbejde på mindre værker på mit kontor i huset.
Jeg har altid fotograferet meget og lavet videoptagelser, så jeg begyndte at dokumentere stedets udvikling fra dag et. Samtidig med at vi gradvist renoverede bygningerne, så forfaldt drivhusene hurtigt. Træer voksede op overalt, og dyr flyttede ind. Efter 10 år besluttede vi, at de skulle helt væk på grund af faren for nedstyrtning. Nu er der græs, træer, vilde blomster, rådyr og harer, hvor der før var industri. ’Projektet’ resulterede i en fotobog, der udkom i 2019, ”And Time Begins Again”. Der er stadig meget arbejde med bygningerne, før de bliver helt ideelle, men det skal nok komme.