Hvordan udvikler og gennemfører du et godt undervisningsforløb med udgangspunkt i din egen praksis? BKF udbyder i samarbejde med billedkunstner Berit Nørgaard og Gasværksvejens Skole et praksis-orienteret kursus for billedkunstnere, der ønsker at få mere viden om og erfaring med workshops for børn i indskolingsalderen. Kurset er for dig med kun lidt eller ingen erfaring med undervisning af børn. På kurset får du brugbare input, der skal bruges til udvikling af en workshop for børn i indskolingsalderen. Forløbet er udviklet med henblik på at give dig flere redskaber hvis du fremadrettet ønsker at søge f.eks. et huskunstnerforløb.
På kurset får du både afprøvet dine kunstneriske ideer i forhold til en konkret målgruppe samt viden du kan bruge fremadrettet, i udviklingen af kommende undervisningsforløb.
Du præsenteres for en række cases af billedkunstnere med undervisningserfaring, og får indføring i forskellige teoretiske (kunst)pædagogiske positioner. Som en del af kurset udvikler og realiserer alle kursister desuden en workshop på 2 timer. Denne afprøves på Gasværksvejens skoles 1.-3. klassetrin i uge 45, 2024. I løbet af hele kurset vil der være mulighed for sparring, – både i grupper og individuel vejledning. Det afsluttes med en evaluering.
KURSUSINFORMATION
Datoer: 2/10, 9/10, 23/10, undervisningsforløb á to timer i uge 45 og den 13/11 2024, kl. 10-16
Sted: København
Underviser: Berit Nørgaard + gæsteundervisere
Egenbetaling: 800 kr. inkl. Forplejning + Billetto gebyr (for ikke-medlemmer 2400 kr.)
Tilmeldingsfrist: 12. august 2024
Tilmelding foretages via email på stud(a)bkf.dk. Ved tilmelding bedes du sende et par linjer om dig selv, dit CV og hvorfor du gerne vil deltage på kurset og hvad du håber at få ud af det.