D. 5.-9. juni får Foreningen 51Cth besøg fra Bangladesh, og inviterer til workshop og foredrag om både traditionelle hinduistiske symboler og Bangladeshisk nutidskunst. Få et indblik i verdens ældste religion og manifesteringen i skulpturer. Prøv selv kræfter med de traditionelle modelleringsteknikker. Hør og se foredrag om samtidskunst i et land med helt andre livsvilkår.
PROGRAM
Mandag den 5/6:
Kl. 14.00: Velkomst og præsentation af forbindelsen til Bangladesh
Kl. 15.30-17.00: Sukanta Banki præsenterer håndværk og kunst i Bangladeshisk Hindu tradition
Tirsdag den 6/6:
Kl. 9.00: Workshop modelleringsteknikker
Kl. 13.00: Foredrag v. MD Ramit Hasan om samtidskunst og materialer Kl. 15.00-17.00: Workshop
Onsdag den 7/6:
Kl. 9.00-15.00: Workshop modelleringsteknikker
Torsdag den 8/6:
Kl. 9.00-15.00: Workshop
Fredag den 9/6:
Kl. 9.00: Workshop
Kl. 12.00: Afslutning og evaluering
Foredragsholdere og workshop-undervisere:
Sukanta Banki: Indehaver af Dhamrei Metal Craft. Hans familie har i over 200 år støbt Hinduskulpturer – på samme sted, i samme by, teknikker og formsprog er blevet overleveret fra generation til generation – og Dhamrei Metal Craft er kendt i hele Bangladesh. Sukanta taler flydende engelsk.
Pradip Pal og Methion Pal: Ansatte i Dhamrei Metal Craft. De har begge levet af at modellere hinduistiske symboler/skulpturer siden de var børn. Pradip og Methion taler ikke engelsk.
MD Ramit Hasan: Akademiuddannet kunstner og underviser i kunst. Bor i Dhaka, hovedstaden i Bangladesh. Ramit taler engelsk.
Tilmelding til workshop skal ske på web@51cth.dk
Max antal deltagere: 15 personer
Sted: Industrivej 51C, th., 4000 Roskilde (300 meter fra Trekroner St.)
Workshop og foredrag er støttet af Det Obelske Familiefond og det er derfor gratis at deltage.
Deltagere skal selv sørge for frokost. Der vil blive serveret vand, te og kaffe. Besøgwww.51cth.dk for yderligere info.