Bæredygtighed. Alle snakker om det, alle vil noget med det – i større eller mindre grad. Men hvad betyder det at arbejde med bæredygtighed i en miljø- og klimaorienteret kontekst? Hvordan kan du integrere det i dit virke som kunstner, som menneske? Og hvordan kan du gøre en forskel?
Disse spørgsmål vil vi finde svar på sammen med Bæredygtigt Kulturliv NU, som faciliterer en fagligt fordybende Klimasalon, som denne gang cirkulerer omkring temaet GØR.
Klimasalonerne er tilpasset billedkunstnere.
Tema: GØR (Aarhus), d. 18. juni kl. 13.00-16.00 – OBS aflyst
Handling. Aktivisme. Hvordan kan man gøre en forskel? Vi bygger videre på den forrige Klimasalon, hvor vi har arbejdet med klimadannelse, CO2-beregning, klimainitiativer og vi har introduceret håndgribelige værktøjer til bæredygtig produktion af kunst.
Nu er tiden kommet handling! Nu skal vi udvikle konkrete strategier og handlingsplaner for din klimaindsats med udgangspunkt i de klimainitiativer, som man lavede ved forrige Klimasalon.
Formålet er at forankre dine bæredygtige handlinger i din kunstneriske praksis.
Man kan sagtens deltage selvom man ikke deltog i den forrige Klimasalon!
Underviser:
Bæredygtigt Kulturliv NU ved medstifter og leder, Christian Gade Bjerrum samt assistent Nadia Rosa. Samt tre gæsteoplægsholdere.
Bæredygtigt Kulturliv NU er en organisation der arbejder for at bygge bro mellem klimaforskningen, kulturlivet og civilsamfundet og gøre det danske kulturliv til det mest bæredygtige i verden.
Læs mere om Bæredygtigt Kulturliv NU HER
Tid og Sted:
3. klimasalon afholdes d. 18. juni, kl. 13.00-16.00 i Aarhus. Bemærk venligst at det også er muligt at følge klimasalonerne online.
Øvrige klimasaloner blev afholdt:
d. 23. maj, kl. 13.00-16.00 i København – obs aflyst
Egenbetaling:
kr. 100 pr. salon inkl. en let forplejning. Rabat ved tilmelding til alle tre saloner: samlet kr. 250 kr.
Tilmelding:
Skriv en mail til kmfp(a)bkf.dk med et par linjer om, hvad du håber at få ud af din deltagelse.
Fristen er d. 17. maj 2024.
Klimasalonerne er udviklet af og faciliterer af Bæredygtigt Kulturliv NU. Salonerne er arrangeret af Billedkunstnernes Forbund i samarbejde med Statens Værksteder for Kunst og Århus Kunstakademi.
Klimasalonerne er støttet af Statens Kunstfond.