Vi begynder med en halv dags teoretisk indføring i de tekniske forudsætninger for formspænd og en gennemgang af den relevante træteknologi. Designparametre, fordele og begrænsninger ved forskellige anvendelsesområder bliver gennemgået – og forhåbentlig udfordret.
Workshoppen er ’hands-on’, og forventningen er, at vi afprøver og præsenterer så mange forskellige metoder som muligt for hinanden.
Som med så meget andet, er forberedelserne vigtige! Derfor kommer en stor del af tiden til at gå med fremstilling af forme og fixturer. Det giver i sig selv en forståelse for teknikken. Der bliver dog også tid til at eksperimentere med selve fineren og afprøve, hvordan formspændt finér fungerer.
Foruden fremstilling af forme til industrielt brug, vil to metoder, specielt egnet til prototyper og unika, blive afprøvet. Teori og anvendelse af 3D-finér vil blive gennemgået, men ikke anvendt.
Den sidste halve dag vil blive brugt på at præsentere de forskellige metoder for hinanden og naturligvis resultaterne.
Efter workshoppen vil du være beriget med:
KURSUSINFO
Dato og tid: 5. – 9. december 2022, kl. 9:00 – 16:00
Underviser: Nils-Ole Zib
Antal deltagere: 10 – 12
Pris: 2950,- kr.
Prisen er inklusiv materialer og en lille forfriskning. Du bedes selv medbringe frokost.
Er du medlem af BKF, kan du få 15% rabat. Tilbuddet gælder for de første 30 tilmeldte kursusrækken 2022. Husk at gøre opmærksom på det i din ansøgning.
Om underviseren:
Nils-Ole Zib har en Master i Design, er møbeldesigner og møbelsnedker. Han har holdt workshops og master classes i dampbøjning flere steder i verden i mere end 20 år.
Ansøgning og målgruppe: Kurset henvender sig til professionelt udøvende kunstnere, arkitekter og designere. Der kræves et vist forhåndskendskab til og forståelse for træarbejde og et grundlæggende ønske om at arbejde selvstændigt med formspænding i egne projekter.
Send et kort CV og en beskrivelse af din motivation for og dine forventninger til workshoppen i en samlet mail til kursus@svfk.dk senest d. 6. november 2022.
Har du spørgsmål til kurset, ansøgningsproceduren eller andet, så send en mail til Rebekka Lewin: rebekka@svfk.dk
Adresse
Statens Værksteder for Kunst, plan 2 (træværkstedet)
Strandgade 27B
1401 København K
NB! Vi forbeholder os retten til at aflyse kurset, hvis der ikke er nok tilmeldinger.
Afmelding skal ske skriftligt til administrationen. Indtil tilmeldingsfristen kan afmelding ske uden beregning. Ved afmelding efter fristen betales 50 % af kursusafgiften. Ved afmelding senere end 3 dage før kursusstart betales hele kursusafgiften. Man har mulighed for at sende en stedfortræder, hvis man er forhindret i at deltage.
SVFKs kursusrække 2022 er støttet af Augustinus Fonden, Beckett Fonden og Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond.