Lær at tegne 2D og 3D hos arkiTEGN

22.03.22 | Opslagstavle

Lær at tegne 2d og 3d hos arkiTEGN

Billedkunstnernes Forbund har føjet arkiTEGN til listen over samarbejdspartnere, der udbyder fagspecifikke kurser med medlemsrabat.

ArkiTEGN er nyeste medlem af BKF’ss samarbejdspartnere, der udbyder kurser med medlemsrabat. Hos arkiTEGN kan du lære at mestre 2D og 3D tegneprogrammer. Underviseren, Stefan Urup Kaplan, er uddannet arkitekt og har siden 2008 drevet kursusvirksomheden arkiTEGN. Når Stefan ikke underviser, arbejder han med arkitektur, industrielt design og grafisk design i eget regi og på mindre og større tegnestuer.

MÅLET ER AT BLIVE SELVKØRENDE
På begynderkurset i SketchUp bliver man introduceret til programmets grundlæggende redskaber. Målet er, at man er ’selvkørende’ efter kurset. På kurserne i Photoshop, Illustrator og InDesign gennemgås netop de redskaber, der er relevante for kunstnere og andre kreative. Da det kan være svært at huske alt fra undervisningen, suppleres alle kurserne med et grundigt kompendiemateriale.

Rabat til medlemmer
arkiTEGN tilbyder 20% rabat til medlemmer af Billedkunstnernes Forbund og 30% rabat til studerende.

Klik her for at få mere information om alle kurserne, der udbydes af arkiTEGN.