Løft kunstuddannelserne i provinsen
Af Nis Rømer, formand for Billedkunstnernes Forbund
Kunsten forandrer sig, og det skal kunstens uddannelsesinstitutioner også. I Billedkunstnernes forbund ser vi styrker, men også forbedringsmuligheder i den nuværende uddannelsesstruktur på billedkunstområdet. Derfor er vi glade for den debat, som Kulturministeriets rapport om fremtidens kunstuddannelser har igangsat.
En af de udfordringer, rapporten peger på, er den usikre økonomi, som kunstakademierne i Odense og Aarhus igennem flere årtier har været underlagt. De to kunstakademier er selvejende, kommunale institutioner og modtager kun et mindre statsligt tilskud. Begge er afhængige af kommunale bevillinger for at få deres budgetter til at hænge sammen. Hvor uholdbar situationen er, fik vi senest et eksempel på i september, da Det Fynske Kunstakademi blev reddet på målstregen efter en budgetforhandling i Odense Kommunes By- og Kulturudvalg. Det er ikke et bæredygtigt grundlag at drive videregående kunstuddannelse på. I Billedkunstnernes Forbund mener vi, at de to provinsakademier bør gøres til statsfinansierede uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, ligesom Det Kongelige Danske Kunstakademi i København.
Indfør Master of Fine Arts
En anden udfordring er, at provinsakademiernes uddannelser ikke udbyder uddannelse på det internationalt anerkendte Master of Fine Arts niveau (MFA). Det betyder, at en afgangseksamen fra akademierne i Odense og Aarhus ikke giver samme internationale muligheder som en afgangseksamen fra Det Kgl. Danske Kunstakademi, hvor afgangseleverne får en MFA-grad. Billedkunstnernes Forbund anbefaler, at der etableres videregående kunstuddannelse på MFA-niveau i provinsen. På den måde vil de studerende få flere muligheder for udveksling under studierne og bedre muligheder for international efter- og videreuddannelse efterfølgende. Her må politikerne ikke glemme, at det kræver ekstra midler svarende til de øgede omkostninger, hvis provinsakademierne skal løftes til MFA-niveau.
Høj faglighed
I dag arbejder billedkunstnere med et bredt spektrum af opgaver, der ikke kun handler om selve værkproduktionen. F.eks. har arbejdet med kunst i det offentlige rum undergået grundlæggende forandringer i de senere år. Det skal fremtidens kunstuddannelser i højere grad tage højde for. En øget specialisering på kunstakademierne i provinsen kunne f.eks. give studerende mulighed for at tage Mastermoduler i arbejdet med kunst i det offentlige rum, nye teknologier og andre relevante specialiseringer. Kulturministeriets rapport anbefaler at etablere en fælles forskerskole for de kunstneriske fag. Det er Billedkunstnernes Forbund enig i. De enkelte kunstområder er hver især for små til at have et substantielt, fagligt miljø for forskning og udvikling. Sammen har kunstuddannelserne den pondus, der skal til, for at kunsten som helhed kan få en større forandringskraft i samfundet og i det kulturelle liv. Kunstakademierne skal holde den rette balance mellem historisk bevidsthed og fornyelse. I visse tilfælde kan det være fornyende at stå stille, mens alt andet bevæger sig. Men den konstante refleksion over egen og institutioners rolle skal vi ikke undvige. Hvis vi går til det med nysgerrighed og høj faglighed, kan kunstens uddannelsesinstitutioner udvikles, så de passer til et globaliseret samfund i forandring – uden at miste den høje faglighed, de er garant for. Den proces ser jeg frem til at deltage i. Fordi stærke kunstuddannelser er afgørende for, at vi også fremover har et dansk kunstliv på højt internationalt niveau. Til gavn for os alle hver især – og for samfundet, der mere end nogensinde har brug for kunstens kvalificerede indspark.