Med sanselige værker, der bevæger sig mellem det abstrakte og det figurative, omfavner Mathilde Borsholts udstilling i BKF’s sekretariat de usynlige verdener, som omkranser os. Udstillingen kan opleves frem til den 11. januar 2024.
Mathilde Borsholts praksis er kendetegnet ved sanselighed og et personligt touch. Med malerier, akvareller, tegninger og doodles arbejder hun på, at gøre det usynlige synligt. Relationer, kropslighed, mikrouniverser, minder og overgangsfaser belyses i værkerne og skildres med en sans for materialer og stoflighed.
“Jeg elsker det sanselige aspekt i at lave kunst. Papirets tykkelse, farver, en linje det rigtige sted, og så kan jeg ikke lade vær med at lave noget, som handler om mig. Jeg er optaget af, hvordan min krop interagerer med omverdenen på flere forskellige planer både socialt i form af venner, familiehistorie og lokalmiljø men også fysisk, biologisk og kemisk. Hvordan mad bliver en del af min krop. Hvordan en duft frembringer minder.
Jeg er især optaget af grænseflader. Jeg er fortiden i gang med at læse om tarmen og alle de organismer, som bor der. Hvordan mikrobiomet i tarmen hos en nyfødt, bliver påvirket af moderen og dem, som er til stede ved fødslen. Desuden, af det miljø man vokser op i og af det, som man spiser. Tarmen er et godt eksempel på, hvordan vores kroppe optager miljøet omkring os og hvordan vores omgivelser også optager dele af vores kroppe.
Det er det grundlæggende kaotiske i, at vi kan kontrollere så lidt i verden og i os selv, som jeg synes er spændende.”
Mathildes værker bevæger sig fra små abstrakte universer til figurative fortællinger og udforsker samtidigt forskellige medier fra den skitserede doodle til det færdige maleri.
“Jeg prøver i mine værker at blande forskellige tilgange. Klar forestiller en gruppe teenagepiger, som er ved at gøre sig klar til fest, ud fra et minde om, hvordan det var for mig. Jeg prøver at blande lidt eventyr ind i det. Lidt af snehvides stedmoder ”lille spejl på væggen der” og noget helt andet; et barns måde at tegne lys, som strømmer ud fra en lampe i loftet.
Det er baseret på et sammensurium af minder fra de år. Jeg har for nylig været oppe at skændes med en god ven og det fik mig til at tænke på, hvordan vores forskellige bagage fra andre relationer får os til at misforstå hinanden. I teenageårene var ens venner det vigtigste i verden, der blev grundlagt mange selvfortællinger samtidig med, at det hele var lidt forvirrende og uhyggeligt. Det er svært at se sig selv og hinanden klart og måske er man slet ikke klar men mere et væsen uden skarpe grænser. Ens former skifter alt efter, hvordan lyset falder på dem…
Der er så meget jeg ikke forstår er et af mine forsøg på at overføre en tegning til maleri. Det er noget jeg længe gerne har villet. For jeg synes selv, jeg laver mine bedste billeder som små doodles med kuglepen på papir. Allerhelst, imens jeg keder mig og burde koncentrere mig om noget andet… det er så frygtindgydende at male store billeder. Jeg ville gerne øve mig i at bevare den laissez faire, skitserede attitude fra tegningen i maleriet. Jeg har prøvet at gøre det så simpelt som muligt uden at miste stemningen i billedet. Jeg ville gerne lave noget som er så enkelt og har så meget rum for fortolkning, at beskueren har god plads til selv at finde på en fortælling om, hvad der sker i billedet.
Mikrovilli er min forestilling om, hvordan processer, som sker inde i kroppen, ser ud. Et forstillet mikroskopisk indblik. Jeg er meget optaget af membraner, tarmene og huden. Dét, at vi ikke er afgrænsede, men er i udveksling med omgivelserne hele tiden. Og at der sker 10.000 processer i os, som vi ikke er opmærksomme på. Det er ærefrygtindgydende; der sker så meget hele tiden i usynlige verdener lige ved siden af os.
Generelt kan man sige om min praksis, at den er fuld af kroppe, grænseovergange og fortællinger…”
Du kan læse mere om Mathilde Borsholt her:
Mathilde Borsholt (f. 1995) er dimitteret fra Kunsthøgskolen i Oslo i 2022.
Hun har netop deltaget på Kunst i stuerne i Aalborg og lægger desuden løbende ting ud på instagram, hvor man kan følge med i hendes arbejde.
Om overgangen til kunstnerlivet:
“Jeg har oplevet overgangen som turbulent. Jeg har været i tvivl om alt og det har taget noget tid at finde fodfæste, at få en hverdag op at stå, hvor der er nogenlunde balance imellem de forskellige dele af tilværelsen. Jeg har skulle lære en masse nye ting; at fotografere, lave hjemmeside, skrive fakturaer, holde styr på bilag … jeg har også været ude og undervise i kunst. Det har været hårdt, men jeg synes, jeg er vokset med opgaven, og nu føler jeg mig mere selvsikker end jeg gjorde på skolen.
Jeg savner at have en masse mennesker omkring mig som ved altmuligt om altmuligt, og hvor man kan hjælpe og inspirere hinanden. Jeg er lige blevet en del af et atelierfællesskab for at genskabe det miljø, som jeg synes var givende på skolen.
Jeg er til gengæld rigtig glad for, at jeg nu selv kan sætte rammerne om min praksis. Selv bestemme hvor, hvornår og hvor meget jeg arbejder og hvem jeg vil vise nye arbejder til.
Jeg har et deltids job ved siden af kunsten, så jeg ikke hele tiden skal bekymre mig om penge. Jeg synes, det er rart at have et økonomisk fundament, og kollegaer.
Jeg tror i virkeligheden stadig, at jeg er midt i overgangsfasen. Der er mange ting, som jeg stadig er ved at lære.”
BKF’s udstillingsordning for dimittender
Udstillingen er led i forbundets Dimittendordning, der henvender sig til nyuddannede billedkunstnere fra danske og udenlandske kunstakademier.
Ordningen giver nyuddannede, der er medlemmer af BKF, en god indgang til arbejdslivet som kunstner.
Har du taget afgang inden for de seneste fem år, og vil du udstille hos os, have en mentor eller styrke dit netværk?