Ny dom sætter kunstnerisk ytringsfrihed under pres

21.02.22 | Nyheder

En opsigtsvækkende afgørelse fra Østre Landsret risikerer at få alvorlige konsekvenser for kunstneres ytringsfrihed. Det vurderer Morten Rosenmeier, professor i ophavsret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

”Det er måske den mest principielle dom, jeg har set i min tid på ophavsretsområdet,” siger han.

Dommen, han henviser til, faldt d. 9. februar 2022 i Østre Landsret, hvor avisen Berlingske dømtes til at betale 300.000 kr. plus sagsomkostninger til arvingerne efter havfruebilledhuggeren Edvard Eriksen.

Ifølge Morten Rosenmeier bryder dommen med hidtidig retspraksis:

”Hidtil har ophavsretsloven været tolket sådan, at det er tilladt gengive beskyttede værker uden at spørge ophavsmanden om lov, når der er tale om parodi og karikatur. Flere tidligere domme har i årenes løb afspejlet den juridiske forståelse af, at kunstneriske og humoristiske ytringer skal nyde udstrakt frihed i sager om ophavsret. Men i den nye dom vurderer Østre Landsret, at vi hidtil har tolket loven forkert. Hvis denne dom kommer til at stå ved magt, får det vidtrækkende konsekvenser for både kunstnere og karikaturtegnere. Den er inde og røre ved noget af det, der er kernen i demokratiet, nemlig ytringsfriheden,” siger han.

Satiriske havfrue-billeder
Berlingske vil prøve at få tilladelse til at anke dommen til Højesteret, og dermed er der endnu uvished om det endelige udfald af sagen, der begyndte i 2019, da avisen bragte en karikaturlignende tegning af Den Lille Havfrue.

Som illustration af ondskab i det danske samfund havde nationalsymbolet over dem alle i avisens tegning fået uglet hår, zombieansigt og et iturevet Dannebrog i hånden. Tegningen blev bragt på forsiden af avisens debatsektion. Desuden bragte avisen i april 2020 et foto af statuen med mundbind, i anledning af coronanedlukningen.

Det er disse to forhold, som havfruebilledhuggeren Edvard Eriksens efterkommere sagsøgte Berlingske for.

Parodiprincippet afvist
Som mange vil vide, er Eriksens arvinger strikte med at forhindre afbildning og fotos af havfruen til brug i kunst og samfundsdebat. F.eks. fik Bjørn Nørgaard en sag på nakken, da han brugte havfruen i en større collage i anledning af H. C. Andersens jubilæumsår i 2005. Han blev dog frifundet for brud på ophavsretten. Dengang lagde retten til grund for afgørelsen, at Bjørn Nørgaards collage skulle betragtes som et selvstændigt, nyt værk og at værket ikke anvendtes kommercielt.

Men i den aktuelle sag blev Berlingske altså dømt. Til grund for dommen ligger bl.a. en afvisning af det såkaldte ’parodiprincip’ indenfor ophavsretten. Det fremgår af Østre Landsrets skriftlige forklaring af præmisserne for dommen, hvilket overrasker Morten Rosenmeier:

”Parodiprincippet har hidtil sikret, at humoristiske, satiriske ytringer skal nyde udstrakt frihed. Det har vi f.eks. set i afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen i Haag, der har fastslået, at parodiprincippet er vigtigt, fordi humor er et nødvendigt redskab for kritik i demokratiske samfund. Og at man derfor som kunstner eller satiriker skal have lov at bruge et beskyttet værk uden at spørge ophavsmanden om lov,” siger han.

”Det undrer mig, fordi vi, der beskæftiger os med ophavsret, altid har lært, at man gerne må parodiere uden at spørge om lov. Det står i juridisk litteratur og juridiske forarbejder helt tilbage til 1800-tallet. Nu er det pludselig forkert, og dommen henviser til argumenter, som kommer bag på os, der troede, vi vidste noget om ophavsret,” siger Morten Rosenmeier.

Værker kan blive ulovlige
Hvis dommen kommer til at stå ved magt, kan billedkunstnere, tegnere og andre kunstnere fremover risikere at få en dyr regning for brug af ophavsretsbeskyttede værker i parodi, satire og nye værker, fortæller Morten Rosenmeier.

Han henviser f.eks. til Politikens Roald Als’ avistegninger af politikere, afbildet med Walt Disneys forbryderslæng Bjørnebanden i forbindelse med bl.a. DONG-skandalen, svindlen med udbytteskat og Minksagen. Eller billedkunstneren Ole Ahlbergs surrealistiske malerier med motiver fra Hergés Tintin-univers. Samt DR’s satiregruppe Rytteriets brug af Sebastians sang Hodja fra Pjort i deres ’vi kører den ind med penis’-sketch fra 2014.

”Jeg tvivler på, at Disney ville have sagt ja, hvis tegneren havde bedt om lov til at bruge Bjørnebanden i de her satiriske sammenhænge. Så de problemstillinger, dommen rejser, er ikke kun ophavsretstekniske. Vi er inde og røre ved både den kunstneriske og humoristiske ytringsfrihed, som der her sættes en ny grænse for. Sker det, vil kunstnere opleve begrænsninger i deres udtryksmuligheder, som vi ikke har set tidligere,” siger Morten Rosenmeier.

Beskyt kunstneres frihed
Det perspektiv bekymrer Klaus Pedersen, jurist i Billedkunstnernes Forbund. Han peger på, at der er en dobbelthed for kunstnere, når det gælder ophavsret: Dels ønsker man som kunstner, at ophavsretten beskytter ens eget værk, dels ønsker man friheden til at kunne bruge andres værker i kunstneriske eller satiriske sammenhænge.

”Selvfølgelig skal kunstneres værker beskyttes af ophavsretten. Men dommen fra Østre Landsret går efter vores mening alt for langt og er helt ude af tråd med, hvad vi hidtil har set af sager på området. Kunstnere skal have friheden til at skabe kunst om verden omkring os, med alle de symboler, ikoner og billeder, vor tids visuelle kultur rummer. Derfor ser vi frem til en ankesag, hvor Højesteret forhåbentlig når frem til en mere afbalanceret afgørelse, der respekterer parodiprincippet og den kunstneriske ytringsfrihed,” siger han.

Havfruen og ophavsretten
Bronzeskulpturen Den Lille Havfrue blev opstillet 1913 på Langelinie i København. Det var en gave til Københavns Kommune fra J. C. Jacobsens søn, Carl Jacobsen. Den lille Havfrue er baseret på H. C. Andersens eventyr med samme navn fra 1837. Skulpturen er udført af billedhugger Edvard Eriksen, hvis kone, Eline Eriksen, sad model.

Eriksens efterkommere kan med ophavsretsloven i ryggen forhindre afbildning af skulpturen i f.eks. dagspressen, fordi det er et ophavsretligt beskyttet værk, og ophavsretten gælder i 70 år efter ophavsmandens død.

Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix. Skulptur: Edvard Eriksen.