At være billedkunstner er ikke noget, man vælger for pengenes skyld. Og det vil også være en dårlig idé, viser forskningsprojektet ’Billedkunstens økonomiske rum’, der dels beskriver billedkunstneres arbejds- og levevilkår, dels kortlægger kunstmarkedet. Undersøgelsen viser, at billedkunstnere tjener mindre end andre kunstnergrupper med lave indkomster, f.eks. forfattere. Selvom markedet for billedkunst er vokset de seneste 20 år.
Her er den gennemsnitlige danske billedkunstner:
Hun tjener 242.000 kr. om året før skat, heraf kommer under halvdelen fra det kunstneriske virke. For at kunne betale husleje har hun et lønmodtagerjob, der ikke er relateret til kunsten. Jo yngre hun er, desto mindre tjener hun, og desto mere sandsynligt er det, at hun er økonomisk afhængig af sin partner. Om hun har en formel billedkunstuddannelse eller ej har ingen betydning for, hvordan hun klarer sig økonomisk.
Hun vil gerne bruge flere timer på arbejdet med kunsten, men har ikke tid, fordi hun er nødt til at passe sit ’brødjob’, der skaffer penge til huslejen. Jo mere tid, hun bruger på kunsten, jo lavere er hendes samlede indkomst. Hun får måske først økonomisk mulighed for at dedikere sig fuldt ud til sin kunst, når hun bliver folkepensionist. For de allerfleste billedkunstnere gælder nemlig, at de er aktive langt op i alderen: 70 procent af de ældre billedkunstnere arbejder med kunsten på fuldtid, og står for 16 procent af det samlede værksalg.
Sådan tegner billedet sig i Billedkunstens økonomiske rum, som et forskerhold fra Copenhagen Business School (CBS) under ledelse af professor Trine Bille offentliggjorde 22. november.
Forskningsprojektet består af to delundersøgelser: Dels en undersøgelse af billedkunstneres arbejds- og levevilkår, dels en undersøgelse af kunstmarkedets samlede størrelse.
Rapporterne er en opfølgning på Billedkunstens økonomiske rum fra 1998, som Trine Bille også var medforfatter af, og som i sin tid dannede grundlag for den politiske proces, der førte til vedtagelsen af Lov om Billedkunst i 2001. Den nye udgave af Billedkunstens økonomiske rum afspejler således de forandringer, billedkunstområdet har gennemgået de seneste 20 år. Den er finansieret af Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet og Bikubenfonden.
Undersøgelsens grundlag
De 3.028 kunstnere, der indgår i undersøgelsen om billedkunstneres arbejds- og levevilkår, består af:
- Billedkunstnernes Forbunds medlemmer
- Kunstnersamfundets medlemmer
- Modtager af legater fra Statens Kunstfond i årene 2006-16
- Dimittender fra et af de tre kunstakademier i Danmark de seneste 15 år.
Deres økonomiske vilkår er kortlagt ved at analysere tal fra Danmarks Statistik og SKAT, samt ved at sammenfatte besvarelser på en spørgeskemaundersøgelse, som forskerne i 2016 udsendte til samtlige kunstnere. Desuden har forskerne foretaget 21 kvalitative interviews med udvalgte billedkunstnere.
Betegnelsen SKF/AKR betyder, at kunstnerne i denne gruppe er medlemmer af Kunstnersamfundet, udvalgt af Akademiraadet (AKR) og/eller har modtaget legater fra Statens Kunstfond (SKF) i perioden 2006-16.
Gennemsnitsalderen blandt kunstnerne herhjemme er 54 år, fremgår det af undersøgelsen.
57 procent er kvinder, og 58 procent bor i hovedstadsområdet.
36 procent af kunstnerne har en formel billedkunstuddannelse og hele 62 procent af kunstnerne er medlemmer af Billedkunstnernes Forbund.
Billedkunstneres organiseringsgrad ligger således på samme høje niveau som andre højtuddannede faggrupper, f.eks. arkitekter.
Stor økonomisk ulighed
Bag den lave gennemsnitsindkomst på 242.000 kr. gemmer sig en endnu mere forstemmende økonomisk virkelighed: Langt hovedparten af kunstnerne tjener endnu mindre. De få kunstnere, der tjener meget, trækker gennemsnittet betydeligt op, skriver forskerne.
Således har ca. en femtedel af billedkunstnerne en indkomst på under 100.000 kr. Og halvdelen af billedkunstnerne tjener under 200.000 kr. Langt de fleste, to tredjedele, tjener mindre end 300.000 årligt.
Billedkunstnere udgør dermed en absolut lavindkomstgruppe, både set i forhold til deres høje uddannelsesniveau og i forhold til andre kunstnergrupper med lave indkomster.
Til sammenligning tjener skønlitterære forfattere 267.000 årligt. Gennemsnitsindkomsten blandt voksne danskere generelt er på 350.000 kr.
Svært at leve af kunsten
Ud af den i forvejen meget lave samlede indkomst, udgør indtægterne fra kunstnerisk virke kun 101.000 kr., altså under halvdelen. Det kan de færreste leve af, og hertil kommer, at indtægterne fra kunstnerisk virke er meget skævt fordelt blandt kunstnerne:
Den såkaldte medianindkomst fra kunstnerisk virke er således kun 16.000 kr., hvilket betyder, at over halvdelen af kunstnerne tjener 16.000 og derunder på deres kunst om året.
Selv hos den lille gruppe af kunstnere, der tjener mest på deres kunst, er det kun ca. halvdelen af deres samlede indkomst, som kommer fra arbejdet som billedkunstner. Der er her tale om kunstuddannede kunstnere, der enten er medlem af Kunstnersamfundet eller har modtaget et legat fra Statens Kunstfond i perioden. De udgør 15 procent af standen og står for en tredjedel af markedet.
Gennemsnitsindkomsten fra udstillingsvirksomhed er på 27.000 kr. for alle billedkunstnere, medianindtægten herfra er på 0 kr. Det samme mønster gør sig gældende hvad angår honorarer, ophavsret mv. Det viser tydeligt, skriver forskerne, at der er få, der tjener ganske meget herfra, mens halvdelen ikke tjener noget på udstillingsvirksomhed, honorarer og ophavsret.
Forskerne skelner mellem:
• Arbejde som billedkunstnere (fremstilling af kunstneriske værker, research, administration, legatansøgninger, markedsføring m.v.)
• Arbejde, hvor der er brugt kompetencer fra arbejdet som billedkunstner (som kunstnerisk konsulent, underviser, foredragsholder, kurratering, iværksætter m.v.)
• Arbejde uden relation til arbejdet som billedkunstner.
Yngre og ældre kunstnere fattigst
De yngre kunstuddannede billedkunstnere er den gruppe, der tjener mindst. De har en gennemsnitsindkomst på 199.000 kr. Pensionsmodtagerne tjener næstmindst med en gennemsnitsindkomst på 223.000 kr.
Ca. en tredjedel af alle kunstnerne angiver, at de er afhængige af deres partners indkomst. For yngre kunstuddannede gælder det 21 procent af mændene og 38 procent af kvinderne.
Til gengæld stifter billedkunstnere ikke gæld, viser undersøgelsen – sandsynligvis fordi de ikke har økonomi til overhovedet at få et banklån: Kun seks procent har lån med sikkerhed i fast ejendom, fremgår det af undersøgelsen. Billedkunstnere ejer således typisk ikke deres egen bolig.
Patchworkøkonomi og brødjob
Langt de fleste af kunstnerne i undersøgelsen, 86 procent, har solgt værker indenfor de seneste ti år. Men de færreste kan leve af deres kunst alene.
De fleste sammensætter derfor deres indkomst fra mange forskellige indtægtstyper: Salg af værker, indtægter fra egen kunstneriske virksomhed og ikke mindst lønmodtagerjobs, som typisk ikke er relateret til billedkunstner-erhvervet. For næsten tre fjerdele af de kunstnere, der har et lønmodtagerjob, gælder det, at under 40 pct. af deres lønindkomst relaterer sig til deres kunstneriske virke.
Kunstnerne har såkaldte brødjob i mange forskellige erhverv for at tjene til huslejen og få smør på brødet:
32 procent af de kunstnere, der har lønindkomst som hovedkilde, arbejder med undervisning, 14 procent indenfor sundhedsvæsenet, 11 procent indenfor kreative aktiviteter, kunst og kultur. 42 procent arbejder inden for andre brancher.
I alt har 55 procent af kunstnerne i undersøgelsen lønindkomst i en eller anden udstrækning, mens 38 procent har egen kunstnerisk virksomhed.
Kunststøtten falder på et tørt sted
Undersøgelsen viser, at Statens Kunstfonds legater går til de yngre og fattigste blandt kunstnerne:
Halvdelen af dem, der modtog et legat fra Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst i 2014-15, er 39 år eller derunder. De har en gennemsnitlig indkomst på 212.000 kr., hvilket er lavere end dem, der ikke modtog legater i perioden.
Det tyder på, at legaterne udgør en væsentlig indkomstkilde for yngre kunstnere med lave indkomster. Kunststøtten udgør således en væsentlig økonomisk forskel der, hvor den gives, konkluderer forskerne.
Fattige professionelle
Cirka en femtedel af kunstnerne i undersøgelsen udgøres af det, forskerne kalder ’fattige professionelle’. Deres arbejdstid er hovedsageligt dedikeret til kunstnerisk arbejde og/eller arbejde relateret til kunst, f.eks. undervisning. Men de kan ikke leve af kunsten alene og må derfor supplere med andet arbejde.
De ’fattige professionelle’ findes i alle aldersgrupper (undtagen pensionsmodtagerne) og har den laveste indkomst af kunstnerne i undersøgelsen:
Mere end en femtedel af dem tjener under 100.000 kr. om året, 87 procent tjener under 300.000 kr.
De, der bruger mest tid på deres kunst, har lavest indkomst, viser forskernes analyse: Jo større andel af ens samlede arbejdstid man bruger på arbejdet som billedkunstner, jo lavere gennemsnitlig indkomst har man.
Uddannelse gør ingen forskel
Uddannelse har ikke afgørende betydning for, hvordan kunstneres arbejdsliv former sig, fremgår det af forskernes analyser. Til gengæld ser det ud til, at medlemmer af Kunstnersamfundet samt de kunstnere, der har modtaget legater fra Statens Kunstfond, klarer sig bedst: De tjener mest på deres kunst og kan bruge mest tid på arbejdet som kunstner.
Omvendt er gruppen af øvrige kunstuddannede den gruppe, der bruger den mindste andel af deres arbejdstid på kunst. I denne gruppe opfatter færrest sig som fuldtidskunstnere, og de får den laveste andel af deres indkomst fra kunstnerisk virke. Gruppen udgør 15 procent af undersøgelsens analyseudvalg og her finder man både den største andel, som har arbejde uden relation til kunst, og den største andel af lønmodtagere. De har fået en formel billedkunstuddannelse, men har ikke fået etableret et økonomisk bæredygtigt arbejdsliv som kunstnere og arbejder i høj grad med andre ting.
En kunstner går aldrig på pension
En af rapportens tydeligste konklusioner er, at billedkunstnere er aktive højt op i alderen, og at mange først sent i livet får økonomisk mulighed for at dedikere sig helt til kunsten.
Således er billedkunstnere over 67 år den gruppe i undersøgelsen, der bruger allermest tid på at arbejde med deres kunst:
71 procent af pensionsmodtagerne opfatter sig selv som fuldtidskunstnere, og de står for 16 procent af det samlede salg af værker i undersøgelsen. Det vidner om en usædvanlig høj aktivitet blandt ældre billedkunstnere i forhold til jævnaldrende i andre fag, påpeger forskerne.
Læs også:
Ny undersøgelse: Billedkunstens marked vokser, klik her…
BKF: Styrk billedkunstneres mulighed for at leve af kunsten, klik her…
Dyk ned i den store billedkunstundersøgelse:
Billedkunstens økonomiske rum – Pixie-udgave (pdf)
Billedkunstens økonomiske rum – Markedets samlede størrelse (pdf)
Billedkunstens økonomiske rum – Billedkunstnernes økonomiske arbejds- og levevilkår (pdf)
Rapporterne er udgivet af Copenhagen Business School november 2018 og støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst, Ny Carlsbergfondet og Bikubenfonden.
Fotos øverst fra publikationen Billedkunstens Økonomiske Rum, Copenhagen Business School 2018:
Al Masson, Et Tusind År Gammelt Træ Finder Vi Smukt, Ikke et Gammelt Menneske, 2015. Nakskov Gymnasium & HF.
Lasse Krog Møller, Værket Atlas UCC [-Mnemosyne you see see], 2016. UCC Campus Carlsberg.
Begge fotos fra Statens Kunstfonds arkiver.