Formandens beretning indgår i BKF’s generalforsamlingshæfte 2020, hvor du også finder regnskaber, valgopstilling mm. Hele hæftet kan læses og downloades som pdf her… Bemærk at generalforsamlingen er udskudt til tirsdag d. 8. december 2020 kl 16, hvor den foregår online på webtjenesten Zoom. Mere info om online-generalforsamling her…

 

Kunsten og coronakrisen – og vigtige lys i mørket

Af Nis Rømer, formand for Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Vores arbejde i Billedkunstnernes Forbund har i år selvfølgelig været stærkt præget af alle de problemer, som har ramt kunstnere pga. coronakrisens nedlukning, restriktioner og uvished om fremtiden. Ingen ved, hvornår vi er ude på den anden side. Og der er desværre ikke tvivl om, at krisen får dybe og langsigtede følger i kunstlivet i form af øget økonomisk usikkerhed, aflyste arrangementer, udsatte udstillinger og faldende værksalg. Det gør arbejdet for at styrke kunstens og kunstnernes vilkår endnu vigtigere for BKF.

I en krisetid er det ekstra vigtigt at stå sammen. Og selv nu, hvor pengene hos de fleste er ekstra få, ser vi, at flere og flere kunstnere melder sig ind i forbundet: I dag er vi over 1.800 medlemmer, det største antal nogensinde. Det vidner om den stærke solidaritet og kollegialitet, der findes i vores fag, og vi gør alt, hvad vi kan, for at leve op til den tillid, I viser os. Derfor er vi også særligt glade for, at vi for nylig kunne præsentere en aftale om anbefalede minimumshonorarer for udstillende kunstnere, som vi og de øvrige kunstnerorganisationer har indgået med Organisationen Danske Museer. Aftalen – og nogle af de andre resultater af BKF’s arbejde i det forløbne år – kan I læse om her nedenfor.

Fotos øverst: YEARS & FRIENDS: Coronainitiativ på Instagram, 2020. Værker af Martha Hviid, Dyveke Elisa Bredsdorff og Nanna Lysholt Hansen.

Kunstnerne og coronakrisen
Coronakrisen og nedlukningen trak tæppet væk under i forvejen usikre og trængte kunstnerøkonomier. Og det kom tilsyneladende bag på både kulturministeren og mange af partiernes kulturordførere, hvor lidt, kunstnere faktisk tjener, og hvor små indkomster vi er i stand til at leve på.

I krisens første uger pegede BKF på det urimelige i, at kunstnere ikke i tilstrækkelig grad var omfattet af det sikkerhedsnet, regeringens hjælpepakker spændte ud under andre grupper på arbejdsmarkedet. Simpelthen fordi pakkerne ikke var gearet til kunstneres sammensatte økonomi og meget lave indtægter.

Der skulle langvarige forhandlinger og vedholdende politisk pres fra blandt andre BKF til, før kulturminister og regering lancerede hjælpepakker, der passer nogenlunde til kunstnerøkonomierne:

I slutningen af marts lykkedes det os at få sænket beløbsgrænsen i hjælpepakken for selvstændige, så man nu ’kun’ skulle have en omsætning på 10.000 kr./måneden mod oprindeligt 15.000 kr./måneden for at være omfattet af pakken.

Men hjælpepakkerne var stadig rettet mod enten selvstændige eller lønmodtagere. Og tog således ikke højde for, at kunstnere ofte er kombinatører, dvs. har en indkomst bestående af både A- og B-indtægter samt f.eks. kunststøtte og legater. Men et stykke inde i april gav vores politiske benarbejde igen resultat:

Kulturministen lancerede den midlertidige støtteordning for kunstnere med kombinationsindkomst, som giver kunstnere med såkaldt kludetæppeøkonomi gode muligheder for kompensation for tabte indtægter under coronakrisen. I første omgang var beløbsgrænsen dog igen sat for højt: Man skulle have tjent 120.000 kr. om året på sit kunstneriske virke for at være omfattet af ordningen. Igen skulle der politisk pres til, før det lykkedes at få beløbsgrænsen sat ned, så den nu er på 100.000 kr. Det gør, at flere kunstnere, men desværre langt fra alle, nu kan søge om kompensation for tabt indtægt i kombinatørordningen.

Fattige professionelle
Selv med nedsatte beløbsgrænser og særlige ordninger for kombinatører, tjener mange kunstnere for lidt til at være dækket af regeringens corona-hjælpepakker. Det påpegede BKF og syv andre organisationer fra kunst- og kulturlivet i et åbent brev til kulturministeren i juni måned. Brevet var skrevet på baggrund af en undersøgelse af indtjeningsforhold og hjælpepakker i forbindelse med COVID-19, udført af Megafon, og kan læses i sin helhed på www.bkf.dk

På baggrund af undersøgelsens resultater opfordrede vi kulturministeren til helt at fjerne minimumskravet i kombinatørordningen. Men ministeren fastholdt, at hun finder minimumskravet passende: Så man sikrer, at ”ordningen omfatter de kunstnere, der arbejder professionelt og samtidig har et vist omfang af kunstnerisk virksomhed”, lyder det i hendes svar til os.

Det kunstnerdrevne udstillingssted LOKALEs corona-format HERBERG husede COVID-19-nedlukkede udstillinger, som publikum ellers ville være gået glip af. Her CU i cyklus af Honey Biba Beckerlee, som skulle have været vist på KH7 Artspace i Aarhus. Foto: Kirstine Autzen.

Kunsten udvikler nye corona-formater
Så der er stadig lang vej at gå, før vi får en klar politisk erkendelse af, hvordan den økonomiske virkelighed ser ud for kunstnere – også for de anerkendte, professionelle af slagsen. Når det er sagt, så viser coronakrisen glædeligvis også, hvor vigtig kunsten er for borgerne, og hvordan kunstnere altid finder nye veje og udvikler nye formater til at få kunsten ud til folk: Digitale kunstudstillinger, online-performances, kunstfestivaller på nettet og streamede kunstner-interviews blev vigtige tilbud til alle dem, der under nedlukningen sad hjemme i stuerne og længtes efter kunstneriske oplevelser.

En anden positiv sideeffekt af coronakrisen er, at den har bragt kunsten ind i den fælles, politiske samtale på nye måder. Det er ikke hverdagskost, at en dansk statsminister taler om kunstens betydning og værdi, men det er sket flere gange i den forløbne tid: ”Kunsten giver os den nødvendige refleksion”, og ”et land er ikke kun bygget af sten, men også af ånd”, som Mette Frederiksen har formuleret det på pressemøder.

Så selvom COVID-19 på ingen måde er en positiv begivenhed, så har pandemien også givet anledning til nye politiske toner og en ny offentlig bevidsthed om, hvor vigtig kunsten er. Det vil vi bygge videre på i den kommende tid, så de fine ord kan omsættes til konkrete forbedringer af kunstens og kunstneres vilkår i samfundet.

Kulturens Analyseinstitut
At det politisk-administrative system har brug for mere faktuel viden om arbejdsvilkårene i kulturlivet er blevet meget tydeligt under coronakrisen. Dermed har krisen reaktualiseret forslaget om et Kulturens Analyseinstitut, en idé, BKF og de øvrige kunstnerorganisationer i Dansk Kunstnerråd længe har advokeret for.

Fakta og ny viden fra et sådant organ kunne kvalificere kulturpolitikken og få kulturen højere op på den politiske dagsorden, ligesom f.eks. Idrættens Analyseinstitut gør på idrætsområdet. Vores nabolande i Norden har da også for længst etableret sådanne kulturpolitiske forsknings- og analyseenheder, som løbende evaluerer og udvikler landendes kulturpolitik.

BKF’s fagblad Billedkunstneren lavede i september en rundspørge blandt Folketingets kulturordførere om, hvorvidt de vil arbejde for at etablere et Kulturens Analyseinstitut. Både SF, de Radikale og Alternativet bakker op, men kulturministeren mener ikke, sagde hun til bladet, at der er brug for en selvstændig analyseenhed på kulturområdet.

For BKF er det oplagt, at flere videnskabelige analyser og opdaterede tal om kunstens rolle og vilkår kan gøre en stor positiv forskel i det professionelle arbejde med kunstpolitik. Vi fortsætter derfor vores afsøgning af finansieringsmuligheder og organisationsmodeller for et Kulturens Analyseinstitut, som kan tænkes realiseret enten på tværs af alle kunstarterne eller som en mindre analyseenhed alene på billedkunstområdet.

Tænk kunsten med i genstart af samfundet
I juni præsenterede BKF sin egen coronakrise-plan for kunsten med konkrete tiltag, politikerne kan igangsætte for at få gang i kunstlivet i kølvandet på coronakrisen. Planen tog bl.a. afsæt i, at kunstmarkedet på det tidspunkt styrtdykkede: Gallerierne meldte om et fald i salg af kunst på 70 procent. Derfor var der brug for solide offentlige investeringer på kunstområdet, lød vores budskab til politikerne.

I medierne tog partiernes kulturordførere og kulturminister Joy Mogensen godt imod BKF’s plan, som vi efterfølgende har drøftet med flere af kulturordførerne i en række politikersamtaler, der kan ses på www.bkf.dk I planen foreslår vi:

  1. Etabler særlig COVID-19-pulje til kunstprojekter i kommuner og privat erhvervsliv
  2. Afsæt procentbeløb til kunst i Landsbyggefondens renovering af de almene boliger, igangsat pga. coronakrisen
  3. Indfør et fradrag på 20.000 kr. for køb af værker af nulevende, herboende kunstnere
  4. Øg Statens Kunstfonds og kunstmuseernes budget til køb af værker af nulevende, herboende kunstnere
  5. Afsæt procentbeløb til kunst i kommuners og regioners bygge- og anlægsprojekter, fremrykket pga. coronakrisen
  6. Opdater det statslige kunstcirkulære og gør det mere fleksibelt, så midlerne til kunst kan anvendes der, hvor de skaber mest værdi for borgerne
  7. Tænk kunsten med i den grønne omstilling
  8. Styrk unges kunstneres arbejdsvilkår. Indfør en Kunstnerassistentordning efter norsk forbillede
  9. Betal kunstnerne for visning af kunsten. Indfør Visningspenge til billedkunstnere for værker i det offentlige rum

Vi er som bekendt ikke ude på den anden side af krisen endnu, og mange af planens punkter er stadig aktuelle, selvom f.eks. galleriernes salg af kunst heldigvis har rettet sig nogenlunde op igen siden juni måned. Læs nærmere om punkterne i BKF’s plan for kunsten under COVID-19 på www.bkf.dk

BKF: #køb kunst nu
Ved at købe samtidskunst nu, kan man bidrage til, at der også findes et levende og aktivt kunstliv på den anden side af den krise, vi befinder os i pt. Det var budskabet på BKF’s sociale medier i coronakrisens første måneder, hvor vi opfordrede offentlige myndigheder, institutioner og private fonde til at igangsætte eller øge indkøb af samtidskunst.

Det så man f.eks. ske i Norge, hvor Nasjonalgalleriet (svarende til Statens Museum for Kunst) pga. coronakrisen fordoblede sit indkøbsbudget og øremærkede midlerne til køb af værker af norske kunstnere og kunsthåndværkere.

Under hashtaggene #købkunstnu, #købdanskkunst og #købsamtidskunstnu opfordrede BKF alle, der har økonomisk mulighed for det, til at købe kunst nu. Samtidig formidlede vi info og oversigter over, hvor man kan købe samtidskunst – f.eks. hos kunstnerdrevne udstillingssteder, kunstnersammenslutninger og anerkendte gallerier samt af kunstnere, der er medlemmer af BKF.

Kirsten Justesen, ‘3 x HVID 1:1:1’, 1999, Statens Museum for Kunst 2020.

Fondene køber samtidskunst
I slutningen af juni offentliggjorde Statens Museum for Kunst (SMK), at Ny Carlsbergfondet har valgt at donere et ekstraordinært stort millionbeløb til indkøb af over 100 nye værker til samlingen på kunstmuseet. Med støtten ønsker Ny Carlsbergfondet og SMK at øge fokus på dansk samtidskunst og foretage en ambitiøs erhvervelse af danske kunstnere og af kunstnere, der er aktive i Danmark. Donationen er samtidig en økonomisk håndsrækning til den danske kunstscene, som er hårdt ramt af coronakrisen.

Parterne ønskede ikke at sætte et eksakt tal på, hvor stor donationen er, men den gjorde det muligt for SMK at erhverve en lang række nye videoværker, installationer, malerier, tegninger, grafiske værker, fotografier, skulpturer og performances – i alt 104 væsentlige værker – af 61 toneangivende kunstnere.

Nyheden om Ny Carlsbergfondets donation og SMK’s nyerhvervelser hilste vi i BKF selvfølgelig varmt velkommen, for den ligger helt i tråd med de opfordringer, vi har fremsat undervejs i krisen.

Og det var ikke den eneste private fondsdonation, kunstlivet modtog under krisen: 15. Juni Fonden besluttede i sommer at oprette en pulje på 3,5 mio. kr. til anerkendte/statslige og statsanerkendte danske kunstmuseers indkøb af dansk samtidskunst. Fonden besluttede desuden at uddele 30 hæderslegater til en række danske kunstnere for at ”anerkende kunstens betydning for samfundet og kunstnernes særlige rolle som inspiratorer og til tider udfordrere af samtiden.” Legaterne blev uddelt i september og modtagerne var for en stor dels vedkommende medlemmer af Billedkunstnernes Forbund.

Aftale om minimumshonorarer
Efter længere tids forhandlinger lykkedes det os i september at nå frem til en fælles aftale om anbefalede minimumshonorarer til kunstnere, der udstiller på danske museer.

Aftalen er indgået mellem Billedkunstnernes Forbund (BKF), Organisationen Danske Museer (ODM), UKK – Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere samt Danske Billedkunstneres Fagforening (DBF).

Aftalen er frivillig for museerne, men anbefales af ODM og kunstnerorganisationerne. Aftalen skal justeres løbende med to års mellemrum og er dermed også fremover en vigtig vejviser for, hvor mindsteniveauet for museernes kunstnerhonorar ligger. De anbefalede minimumshonorarer supplerer den eksisterende visningsvederlagsordning, der administreres af Statens Kunstfond.  Og dækker ikke nyproduktion af værker, hvorom der skal laves en særskilt aftale.

Kritikken af manglende og dårlig betaling af udstillende kunstnere fik fornyet fokus i 2018, da en række anerkendte billedkunstnere stod frem i medierne og fortalte deres personlige historier om gratis arbejde og underbetaling i kunstlivet. Det skabte et politisk momentum, som gjorde det muligt for ODM og BKF at starte en dialog og siden forhandling. Forhandlingerne har nu båret frugt.

Ser man på de anbefalede minimumstakster i selve aftalen står det klart, at der på ingen måde er tale om høje honorarer. Alligevel er vi i BKF glade for og stolte af resultatet. For denne aftale, som er den første af sin art herhjemme, løfter reelt honorarniveauet for udstillende billedkunstnere 10-20 procent i forhold til, hvor det er nu. Det er værd at fejre.

Vi er nået et vigtigt skridt i den rigtige retning, men BKF har stadig en stor opgave i at skabe bevidsthed om værdien af kunstnerisk arbejde, og om at kunstnere skal aflønnes på niveau med andre højtuddannede og specialiserede faggrupper.

Nu skal aftalen om anbefalede minimumshonorarer ud og arbejde i kunstlivet. Vi følger op på, hvordan honorarniveauet udvikler sig den kommende tid, og håber, at ikke kun landets museer, men også kunsthallerne og resten af udstillingslivet vil gøre brug af minimumstaksterne i det daglige udstillingsarbejde.

Enkelte kunsthaller har allerede meldt ud, at de vil følge aftalen. Det er vigtigt, da de står for hovedparten af den hjemlige præsentation af samtidskunst. FKD (Foreningen af Kunsthaller i Danmark) har været med til at udvikle modellen for minimumshonorar, og mange kunsthaller vil kunne bruge den som den er, med kun mindre justeringer af deres nuværende honorarpraksis.

Vi håber, at I medlemmer løbende vil melde tilbage til os og dele jeres erfaringer med, hvordan minimumshonorarerne fungerer i praksis. Det er til syvende og sidst dér, ude i kunstlivet, at aftalen skal stå sin prøve.

Kunst i kommuner
BKF har besluttet at intensivere vores arbejde med den professionelle billedkunst i kommunerne: Fra næste år afholder vi hvert år det store kommuneseminar, som hidtil har været afholdt hvert andet år, og som hver gang har været yderst velbesøgt. Desuden lancerer vi et nyt netværkstilbud, hvor aktører i kommunerne kan udveksle viden og erfaringer med at udarbejde og implementere kunstpolitik.

I januar i år var vi knap 100 kunstnere, kommunale embedsfolk og politikere, der fyldte den store sal i Kulturmaskinen i Odense til BKF-seminar om, hvordan vi sammen skaber bedre rammer for kunst i kommunerne. Det handlede bl.a. om udvikling af kunststrategier i storby og landområder, om inspirerende samarbejder mellem kunstnere og borgere og om aktuelle kunstprojekter, der skaber nyt liv i lokalsamfundene.

BKF’s kommuneseminar 2020. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Scanpix.

Op til seminaret offentliggjorde BKF en ny rapport, udarbejdet af konsulentfirmaet cphfacilitation: ’Billedkunst i kommunerne – potentialer og anbefalinger’. Rapporten kortlægger den vigtigste, nye kulturpolitiske forskning og formidler mange af de gode eksempler på, hvordan der skabes gode rammer for den professionelle billedkunst lokalt.

Desuden præsenterer forskerne bag rapporten en lang række anbefalinger til, hvordan kunsten bedst muligt tænkes ind i kommunens politikker og udviklingsarbejde. Anbefalingerne retter sig både mod kommunalpolitikere, forvaltning og kunstnere, der ønsker at arbejde lokalpolitisk for at fremme kunsten i deres kommune.

Rapporten viser, at kunst betaler sig. Ikke kun økonomisk, men også i form af livskvalitet, udvikling og nye fællesskaber i de kommuner, hvor billedkunsten er tænkt med lokalpolitisk. Den viser også, at billedkunsten har meget forskellige vilkår i landets 98 kommuner: Nogle kommuner har formuleret kunstpolitikker, etableret billedkunstråd eller indført procentordninger, der tænker kunsten ind i det kommunale byggeri. De allerfleste har ikke.

Med BKF’s rapport har kommunalpolitikere, embedsfolk og lokalt engagerede kunstnere fået et nyt redskab til brug i arbejdet for, at flere borgere i hele landet kan få gavn og glæde af alt det, billedkunsten har at bidrage med. Rapporten kan læses på www.bkf.dk – den kan fås ved henvendelse til BKF’s sekretariat og er sendt til relevante aktører ude i landet.

Ny debat om ulighed i kunstlivet
I årevis har kvindelige kunstneres underrepræsentation i kunstverdenen været diskuteret, uden at uligheden er kommet til livs: Sidste år viste en undersøgelse, foretaget af Artnet News og In Other Words, at kun 2% af den kunst, der sælges på kunstauktioner, er skabt af kvindelige kunstnere. Mens blot 11% af den kunst, der er indkøbt til førende amerikanske museer, er skabt af kvindelige kunstnere.

ODM – Organisationen Danske Museer – offentliggjorde efterfølgende en tentativ undersøgelse af ligestillingen på danske museer, der viste, at kun 22 % af de værker, danske kunstsamlinger erhvervede i 2004-19, var skabt af kvindelige kunstnere, ligesom kun 29 % af soloudstillinger var med kvindelige kunstnere.

Vi har i BKF i årenes løb også selv lavet flere undersøgelser, der tegner samme billede, både på kunstmuseerne og i galleriverdenen. I BKF’s bestyrelse har vi nu lavet kvoter for ligestilling, og vi ser altid på ligestilling, når vi udpeger til råd og nævn. Vi arbejder i det hele taget på at uddybe diversiteten, både i de bestyrelser og organer, vi udpeger til og i vores egen organisation. I år har Fagbladet Billedkunstneren da også bragt artikler og interviews om diversitet og repræsentation af ikke-vestlige kunstnere i dansk kunstliv, netop for at sætte fokus på denne problematik.

BKF ønsker, at alle relevante kulturinstitutioner formulerer en diversitets- og ligestillingspolitik. Som de forpligter sig til at efterleve og rapportere tal på, ud fra de valgte parametre årligt. Desuden bør institutionerne beskrive årsagerne, hvis de fastsatte mål ikke er nået. Samme opfordring har vi til kunst- og kulturlivets bevilgende myndigheder: At de sørger for, at de institutioner, de støtter, har en ligestillings- og rapporteringspolitik.

I sommer gik Rådet for Visuel Kunst i Københavns Kommune forrest i denne proces og indførte kønskvoter på indkøbene til kommunens kunstsamling. I rådet sidder bl.a. billedkunstner Hannibal Andersen, udpeget af BKF’s bestyrelse, hvor vi løbende diskuterer spørgsmål om repræsentation og mangfoldighed.

Rådet for Visuel Kunst har selv haft fokus på ligestilling, og har de seneste to år indkøbt lige mange kunstværker af mandlige og kvindelige kunstner. Når rådet besluttede at indføre kønskvoter på fremtidige indkøb, var det for at sikre, at ligestillingen fortsætter i kommunen, og for at inspirere andre kommuner og offentlige kunstsamlinger til at følge efter. Det bakker BKF op om.

Vinderne af Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2020 med BKF’s formand Nis Rømer. Foto: Rine Rodin.

Kunstnerdrevne fejret midt i krisen
At fejre kunsten er ekstra vigtigt i en krisetid. BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2020 skulle have været uddelt d. 16. maj, men coronakrisen betød, at prisuddelingen og offentliggørelsen af vindernavnene blev udskudt til lørdag d. 13. juni.

Vinderne af BKF-prisen 2020 er: Til Vægs – Lundtoftegade, Skovsnogen – Deep Forest Artspace og udstillingsplatformen f.eks.

Med æren følger en check på 25.000 kr., der stammer fra billedkunstens kollektive ophavsretsmidler i VISDA samt vinderstatuetten Artistrun Space skabt af skulptør Anders Bonnesen.

Juryen bestod af Malene Dam fra Vermilion Sands og Farid Salti fra Kunsthal ved siden af og mig selv, som BKF’s formand. Vi var på en svær opgave, da vi valgte vinderne ud af et stærkt felt på i alt 65 nominerede steder og en shortliste på seks skarpe finalister.

Nogle af de steder, vi jurymedlemmer så på, er lavet af det stof, som kunsthistorien bliver skrevet af. Unikke fortællinger om den tid, vi er i, og om de emner, der driver kunstnere til et årelangt engagement i et emne, en sag eller nogle æstetiske udforskninger, som verden endnu ikke har set. Men som jury var det også en utaknemmelig opgave, for der er meget, meget mere kvalitet i det selvorganiserede felt, end vi kan præmiere.

Nedlukningen var naturligvis en udfordring for de kunstnerdrevne steder. Vi savnede jer som vores ekstra dagligstue og udvidede bevidsthed. Jeg håber, at alle kommer med igen, men er også bevidst om, at kunstnerdrevne steder kommer og går. Det er en del af dynamikken, at noget kan lukke, for at noget andet kan opstå. Det lange træk er nødvendigt for at bygge op og skabe relationer, men andre gange handler det om at gå med en idé, som gjaldt det livet, og fejle eller lykkes så stort som muligt.

På grund af de gældende forsamlingsregler var vi kun et begrænset, inviteret publikum, der deltog i den hyggelige prisuddeling i Den Frie Udstillingsbygnings café Polykrom. Men gode videoer om de tre vindersteder og video fra selve prisuddelingen kan ses på BKF’s hjemmeside, Facebook og Instagram.

Vi vil forhåbentlig være mange flere til næste års prisuddeling, som finder sted d. 4. juni 2021 i Aarhus på den nye messe for kunstnerdrevne udstillingssteder, Juxtapose Art Fair. Vi glæder os allerede. Og håber og tror, vi til den tid igen kan mødes fysisk og fejre kunsten. Sammen, men forhåbentlig ikke hver for sig. Det har vi brug for!

Prisfesten for Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder blev afholdt i Den Frie Udstillings café Polykrom. Vinderstatuetten er skabt af skulptør Anders Bonnesen. Foto: BKF.

Gå ikke glip af nyt fra Billedkunstnernes Forbund.

Hvis du tegner abonnement, kan du få seneste nyt i din indbakke kl. 15.00 samme dag, som det er publiceret på bkf.dk.

*Jeg giver samtykke til, at BKF indsamler og behandler mine personoplysninger med henblik på at udsende nyhedsbreve.