Mange taler i øjeblikket om sexisme i musikbranchen i forlængelse af DR’s aktuelle dokumentar. Oplever du krænkelser i dit arbejdsliv kan du få hjælp og vejledning i BKF.
Løstansatte og selvstændige kunstnere/kunstarbejdere har samme arbejdsmiljørettigheder som fastansatte. Som ansat eller elev på en kunstuddannelse er du beskyttet af bl.a. ligebehandlingsloven, uddannelsesmiljøloven og arbejdsmiljøloven. På en uddannelses- eller kunstinstitution er det ledelsens ansvar at sikre et krænkelsesfrit arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet har udarbejdet en vejledning, der definerer krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane. Vejledningen er rettet mod ansatte i virksomheder, men omfatter alle typer af arbejdstagere, også f.eks. freelancere og projektansatte.
Læs mere om billedkunst og psykisk arbejdsmiljø og hvordan BKF kan hjælpe her.