Open Call: Kunst i vejkantsbyer

26.06.24 | Open Call

Dette Open Call sker som en del af den 5-årige indsats: Områdefornyelse langs rute 8 i Bøjden, Horne, Korinth, Gislev, hvor der arbejdes på at give et helhedsorienteret løft til forløbet langs statsvejen i de fire udvalgte byer.

Hovedvejen løber gennem et varierende landskab med naturskønne områder og landsbyer. De historiske bysamfund er på nogle strækninger præget af forfaldne huse og nedslidte byrum, der ikke afspejler det fællesskab og liv, der leves i byerne i dag. Det arbejder Faaborg-Midtfyn Kommune på at ændre sammen med borgerne i de fire udvalgte byer.

Det er baggrunden for områdefornyelsen langs vejstrækningen rute 8 i Bøjden, Horne, Korinth, Gislev og også en del af visionen for dette Open Call. Vær opmærksom på at værket skal placeres på strækningen rute 8, indenfor områdefornyelsesafgrænsningen.

Med dette Open Call ønskes forslag til kunstværker, der skal placeres på strækningen rute 8 i hhv. Bøjden, Horne, Korinth og Gislev.

Der er afsat 500.000 kr. i det samlede program for områdefornyelsen til kunst på strækningen.

Vær opmærksom på, at det samlede rute 8 projekt pt. har to open-calls til kunstprojekter. Ét i Korinth og ét i Bøjden.

Ansøgningsfrist 29. august 2024 kl. 23.59

Der har tidligere været Open Call til Horne og Gislev.

Processen kort:

  • Ide-udkast (uden honorar) indsendes pr. mail inden frist til projektleder.
  • To ide-udkast udvælges. Medarbejdere i Faaborg-Midtfyn Kommune ansøger om supplerende midler til kvalificering af ide-udkast.
  • Ide-udkast kvalificeres som skitseoplæg (forventeligt kunstnerhonorar på 50.000 kr. – afhænger af eksterne midler)
  • Udvælgelse af skitseoplæg til endeligt værk
  • Medarbejdere i Faaborg-Midtfyn Kommune søger ekstern medfinansiering til realisering af værket.
  • Værkproces igangsættes.

Mere information

Du kan læse om de individuelle projekter i Korinth og Bøjden her.