Open Call: sikre skoleveje

23.10.24 | Open Call

Idé til sikre skoleveje omkring Gungehusskolen

Skolevejen til Gungehusskolen i Hvidovre ligger asfalt til dels lærere og elever til skolen, men også flere andre som arbejder, leverer varer, går i skole, besøger kirkegård eller har haveforeningshus i området. Kunstnere inviteres her til at give ideér til, hvordan kaotisk og risikabel trafik ved Gungehusskolen om morgenen kan afvikles sikkert for elever på Gungehusskolen.

Opgaven er et forstudie til at vurdere, om der er potentiale for at udforske kunstnerisk tilgang til trafiksikkerhed yderligere.

Deadline for ansøgning: 26. november 2024 kl. 10:00.

Baggrund

Skolevejen til Gungehusskolen er udfordret af flere trafikanter end vejen kan rumme i et kort tidsrum om morgenen. Gennem årene har forskellige indretninger af vejene omkring skolen været afprøvet, som har afhjulpet nogle udfordringer, men det centrale problem er fortsat, at mange har legitime ærinder på Gungehusskolen og i Gungehusskolens nærområde.

Som et eksperiment ligger vi her den overordnede problematik op til et indledende kunstnerisk forstudie for at undersøge, om der er potentiale for at inddrage en kunstnerisk tilgang i løsning af udfordringerne. Tiltagene, som idéoplægget peger på, må gerne udfordre de gældende rammer, men tiltagene skal kunne justeres, så de kan godkendes af relevante myndigheder.

Hvidovre Kunstråd og Vej & Park i Hvidovre Kommune stiller denne opgave.

Processen

Tidsplan for Open Call

    • Medio oktober 2024 – Open Call annonceres.
    • november 2024 kl. 10:00 – frist for at sende idéoplæg til.
    • Primo december 2024 – bedømmelsesudvalg vælger 3-4 idéer til præsentation, og kunstnerne inviteres efterfølgende til præsentationsmøde.
    • Primo januar 2025 – de valgte idéer præsenteres af kunstnerne for bedømmelsesudvalget, som efterfølgende vurderer om der er potentiale for at udforske en kunstnerisk tilgang til trafiksikkerhed yderligere.

Et udvalg gennemgår indkomne idéoplæg og indstiller 3-4 kunstnere til at præsentere deres idéoplæg for bedømmelsesudvalget. I bedømmelsesudvalg sidder repræsentanter for Hvidovre Kunstråd, Vej & Park samt Gungehusskolen. Bliver dit idéoplæg udvalgt, vil du blive kontaktet i uge 50 om præsentation. Der afsættes 30 minutter til hver præsentation inkl. spørgsmål.

Deltag

Billedkunstnere, landskabsarkitekter og arkitekter opfordres til at sende idéoplæg.

Idéoplægget skal indeholde tilgange til og overvejelser om sikre skoleveje, og forholde sig til adfærd i trafik, formelle og uformelle veje i det offentlige rum og sansning. Oplægget skal give forslag til greb, der eventuelt kan gentages ved andre skoler. I oplægget skal vedlægges dokumentation for kunstnerens æstetiske praksis og relevant portefølje.

Det indsendte materiale skal bestå af:

    • Idéoplæg – max 1 A4-side
    • Dokumentation for æstetisk praksis – max 2 A4-sider
    • Relevant billedmateriale – max 2 A4-side
    • CV, herunder uddannelse – max 1 A4-side

Husk at navngive alt materiale med dit eget navn og saml det gerne i 1 pdf-fil.

Idéoplæg sendes til sikker postkasse kultur@hvidovre.dk senest 26. november 2024 kl. 10:00.

Honorar

Indsendelse af idéoplæg honoreres ikke.

Kunstnerne, som præsenterer idéoplæggene for bedømmelsesudvalget på møde, honoreres kr. 12.000 kr. ekskl. moms.

Mere om skoleveje til Gungehusskolen

Morgentrafikken – biler, cyklister og gående – mellem kl. 7.45 og 8.30 er koncentreret foran selve skolen på Høvedstensvej mellem Arnold Nielsens Boulevard og Gungevej. På dette stykke er Høvedstensvej ensrettet for bilister fra Arnold Nielsens Boulevard mod Gungevej med indsnævringer og bump, mens der er cykelsti i begge retninger. Der er parkering i hhv. skråbåse og parallelt ud for skolens hovedindgang. Ved hovedindgangen er der ligeledes cykelparkering. Gungevej er udkørsel fra skolen og har kørsel i begge retninger for bilister samt cykelsti i begge retninger.

Udover Høvedstensvej er der også adgang til skolen via sti fra Biblioteksvej ved HBC-hallen for gående og cyklister, samt fra Spurvehøjvej gennem Risbjerg Kirkegård for gående.

Vær opmærksom på satellit på Google Maps afviger fra den aktuelle indretning af Høvedstensvej.

Der går over 550 elever på Gungehusskolen fordelt på 2-4 spor fra 0. til 9. klasse. De øvrige trafikanter på Høvedstensvej er:

    • Hvidovre Privatskole, omtrent 400 elever
    • Medarbejdere og leverandører til små og mellemstore virksomheder
    • Hvidovre Hjemmepleje
    • Risbjerg Kirkegård samt Kapel
    • Haveforeningen Svarø med 139 grunde.

 

Se oversigtsfoto med adgangsveje til Gungehusskolen på Hvidovre Kunstråds hjemmeside og find mere relevant information.