Stilladskunst

05.12.23 | Nyheder

Facaden er under renovering i Vingårdsstræde 21 i København, hvor Billedkunstnernes Forbunds sekretariat holder til. For at vi ikke skulle blive helt usynlige bag stilladset, tilbød andelsboligforeningen, vi bor til leje hos, at sponsorere et banner.

Vi var selvfølgelig ikke i tvivl om, at der skulle være kunst på banneret, og det bad vi Gudrun Hasle om at hjælpe os med at udsmykke. Tak til Gudrun og tak til Andelsboligforeningen Vingården.

Vi håber, at andre vil tage bolden op. Stilladser er der nok af rundt omkring i landets byer, og de kunne egentlig meget nemt blive en af de helt store platforme for kunst i det offentlige rum. Lav endelig en aftale med et stillads nær dig!