Virksomheder kan afskrive udgifter til køb af kunstværker

30.11.22 | Nyheder

Virksomheder har mulighed for at straks-afskrive kunstkøb op til 31.000 kr. Det gør det attraktivt for erhvervslivet at købe kunst – til gavn og glæde for både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Kunstkøb omfatter malerier, skulpturer, grafik, fotografisk kunst, installationskunst og lignende.

Når det gælder grafiske og fotografiske værker, er det et særskilt krav, at de er nummererede og signeret af kunstneren og kun fremstillet i et begrænset oplag. Reproduktioner er ikke omfattet af reglerne.

Kunstværket skal være et førstegangskøb og skal købes direkte af kunstneren eller af et galleri, der har kunstværket i kommission.

Reglerne kan ikke anvendes, hvis virksomheden køber kunstværket af en kunstner, som er i familie eller på anden måde nærtstående til virksomhedens ejer.

Står du overfor at sælge et kunstværk til en virksomhed kan du henvise til Skat eller til for eksempel denne side hos rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO.

 

Øverst: Anita Jørgensen. Relief, 2019. Lærred og jern. Foto: Torben Petersen.