I sensommeren 2023 besøgte over 200.000 stranden ved Blåvand for at opleve kunstudstillingen Wadden Tide.
Hele 125.000 danskere og mindst 75.000 primært tyske turister nåede at opleve udstillingen, inden et voldsomt uvejr raserede Blåvandshuk Strand den 19. september 2023 og gjorde skade på store dele af kunstudstillingen.
Stormen betød, at udstillingsperioden blev ti dage kortere end planlagt. Alligevel oplevede lokale butikker, dagligvareforretninger og restauranter en betragtelig øget omsætning. En ny analyse fra NTT DATA viser, at forbruget i Varde Kommune steg med 8,9 procent i udstillingens periode i forhold til samme periode i 2022. Til sammenligning faldt forbruget i Ringkøbing-Skjern Kommune i samme periode med 0,3 procent.
Læs Varde Kommunes pressemeddelelse her