På trods af et år, hvor mange forbrugere stadig holder igen med forbruget, er det igen blevet et godt år for Forbrugsforeningen. Det skriver Forbrugsforeningen i en meddelelse til foreningens medlemmer. Det skyldes blandt andet, at medlemmerne foruden tøj, sko, rejser, elektronik og alt til hus og have også får bonus på deres naturgas, el, og brændstof.
Medlemmerne handlede for over 3 milliarder kroner hos foreningens mange samarbejdspartnere – og de fik 185 millioner kroner i bonus og fordele for deres loyalitet.
Det er efterhånden en del år siden Billedkunstnernes Forbund blev optaget i Forbrugsforeningen, der er landets største indkøbsforening, som ejes af 120 af fagbevægelsens organisationer. Men kun 42 BKF-medlemmer nyder godt af foreningens tilbud. De handlede i 2023 for tilsammen 349.853 kroner og fik 17.345 kr. i bonus. Det svarer til cirka to måneders kontingent for hvert medlem.
Overvejer du et medlemskab af Forbrugsforeningen, så kan du læse mere og melde dig ind her.
Du kan tjekke nogle af vores andre rabatter ud her.