Kunstnere forvandler Thys landsbyer

04.03.20 | Billedkunstneren

Den nye BKF-rapport beskriver en række eksempler på, hvordan kommunerne investerer i billedkunst i byrum og i offentlige bygninger. Projektet KulTHYvator i Thisted Kommune er et af dem.

Ligesom de beslægtede, nordjyske kunstprojekter Skulpturlandsby Selde og Grasslands lader KultTHYvator kunsten gå ind og spille en aktiv rolle i landsbyudviklingen, når kunstnere forvandler tomme grunde til stedsspecifikke kunstværker i samarbejde med lokale beboere.

Bag KulTHYvator står billedkunstner Thomas Wolsing, der har boet i landsbyen Hundborg i Thy i 14 år og fungerer både som tovholder, kurator og kunstner i projektet. Han fortæller:

”De fleste af os, der bor i de her små landsbyer, kender hinanden. Folk ved, jeg er kunstner og vi har tit talt om, at det ville være oplagt at få noget kunst til området, dog uden at det blev til noget. En dag kom en af borgerne og sagde, ’nu er der hul igennem: Kommunen skal i gang med noget områdefornyelse. Vil du ikke med til et møde oppe i kommunens Teknik- og Erhvervsafdeling, så vi kan snakke om, hvad vi kan finde ud af sammen?’ Det ville jeg selvfølgelig gerne. Og det viste sig, at den projektleder i Thisted Kommune, der stod for områdefornyelsen, var helt med på at skabe kunst i landsbyerne. Så på den måde var det tilfældets musik. Alle havde tænkt, at der er brug for kunst, også landsbyrådene i de tre landsbyer, der i første omgang skulle områdefornyes. Så det var flere sjæle, en tanke,” siger Thomas Wolsing til Billedkunstneren .

RONJA SVANEBORG: MONUMENT FOR FREMTIDEN, BEDSTED. Gul, dobbeltsidet ramme med stråtækte skydedøre på en betonsokkel. Det gamle håndværk stråtækning er her taget i brug for at fortælle om vigtigheden af at at have historien med os og vedblive at gøre brug af alle de erfaringer som på godt og ondt er gjort af andre før os. Foto: KulTHYvator.

Hardcore fokus på kunsten
”Kommunen var engageret i idéen, men havde fuld respekt for min faglighed som kunstner, så jeg fik frie hænder til at skrue et projekt sammen og foreslå kunstnere. Jeg gik i tænkeboks og fik god vejledning i Statens Kunstfond om, hvordan vi kunne strikke vores ansøgning sammen.”

”Jeg besluttede, at det ikke bare skulle være et enkeltstående projekt, men et ’ongoing’ koncept, som skulle foregå i flere landsbyer. Så fandt jeg på navnet KulTHYvator og skrev også et ret hardcore og kompromisløst kunstnerisk manifest for projektet. For min erfaring er, at man står stærkere i folks bevidsthed, hvis man har et koncept, et projekt og en beskrivelse.”

”Vi endte med at sende en ansøgning ind til kunstfonden med et budget, hvor kommunen medfinansierede 400.000, og Statens Kunstfond 200.000. Og så var der hul igennem.”

CAMILLA NØRGÅRD: VESTERVIG TRAPPERNE , VESTERVIG. Med udgangspunkt i byens tradition for at genbruge munke- og kvadresten fra byens kloster og bygninger, har kunstneren dannet en skulpturel trappe af mursten, kakler og forsirede gesimsstykker fra det tidligere hus på grunden. Alle trappetrin og betonelementer er indsamlet og doneret. Foto: KulTHYvator.

Kunsten skal forankres
Første fase af KulTHYvator fandt sted i 2018, hvor Thomas Wolsing sammen med kollegerne Morten Modin og Sophus Ejler Jepsen skabte kunstværker til klyngebyerne Hundborg, Sjørring og Snedsted. Det gav ringe i vandet til nabolandsbyerne Bedsted, Hørdum og Vestervig, hvor KulTHYvator fortsatte i 2019 med kunstnerne Ronja Svaneborg, Camila Berner og Camilla Nørgård. Også her skabte KulTHYvators kunstnere nye, stedsspecifikke værker i samarbejde med engagerede beboere, børn og lokale håndværkere.

Ikke kun i landsbyerne, men også uden for Thy blev der lagt mærke til kunstnernes arbejde: I slutningen af året kunne Thomas Wolsing og Thisted Kommunes projektleder René Meldgaard gå på scenen for at tage imod Statens Kunstfonds pris som ’Årets Kommunale Ildsjæl’ for KulTHYvator. Så hvad er Thomas Wolsings opskrift på at gennemføre et vellykket borgerinddragende kunstprojekt i en kommune?

”Det vigtigste jeg har lært i processen er, at man skal sørge for at skabe en aktiv interesse for kunsten hos modtagerne. Som varer ved, når projektperioden er slut. Det er ikke nok, at folk synes, det er spændende at være med i begyndelsen og i selve produktionsfasen, der skal også være nogen til at tage ejerskab for kunsten fremover, så den bliver vedligeholdt og passet på,” siger han.

”Det er også vigtigt, at kunstnerne kommer ind så hurtigt som muligt i processen, at de er med til borgermøder, hvor de kan vise deres arbejde og hvor borgerne kan fortælle om landsbyernes DNA. Kunstnere og borgere skal lære hinanden godt at kende og knytte bånd. Det kræver noget særligt af kunstnerne. De skal være interesserede i at tage den dialog med borgerne, som er en del af processen.”

Goodwill for kunst
”Desuden tror jeg, at det er en god idé i projekter i det offentlige rum som KulTHYvator, at værkerne har en ’brugerflade’, dvs. at kunsten kan bruges til noget. F.eks. værested, have, grillsted, sansehave, legeplads, mødested —  whatever . Det giver point hos borgerne, at kunsten har en funktionsværdi.”

KulTHYvator har nu ansøgt Statens Kunstfond om medfinansiering til projektets tredje og afsluttende fase, der forhåbentlig kan gennemføres i 2020 i tre landsbyer i Nordthy. Herefter håber Thomas Wolsing og René Meldgaard fra Thisted Kommune at kunne fortsætte samarbejdet om kunsten andre steder i lokalområdet.

”Jeg tror, der er goodwill i kommunen til det nu,” siger Thomas Wolsing. Han råder kolleger, som gerne vil samarbejde med kommuner om konkrete projekter, til at forsøge at skabe en personlig kontakt, selvom det kan være svært. ”Man kan jo tage den her nye BKF-rapport med under armen og pege på de anbefalinger, der står der. Så politikerne og embedsfolkene kan se noget af alt det spændende, kunsten kan.”

Læs alle artikler i martsudgaven af fagbladet Billedkunstneren her…

Øverst: Camilla Berner: Træ. Samling. Kugle. Hørdum 2019. Foto: KulTHYvator.