Ansættelse af statslige kunstkonsulenter skaber debat

11.01.19 | Nyheder

Hidtil har det primært været billedkunstnere, der blev ansat som kunstkonsulenter, når kunsten skulle tænkes ind i statsligt byggeri. Men ud af ti nye konsulenter, Statens Kunstfond for nylig har udpeget i en ny, brugerinddragende ansættelsesproces, er kun to billedkunstnere. Det undrer flere kunstnere, der ser en af kunstnerstandens få jobmuligheder glide sig af hænde.

”I en tid hvor der tales meget om kunstnerens eksistensgrundlag, er endnu et at de småjobs, som kunstnere kunne tjene lidt penge på, taget fra os.”
Sådan skrev billedkunstner Ruth Campau for nylig på Facebook, da nyheden om, at Statens Kunstfond har ansat ti nye kunstkonsulenter, hvoraf kun to er billedkunstnere, blev offentliggjort.

”Det er ikke fordi, jeg vil sætte spørgsmålstegn ved de konsulenter, der er blevet ansat, som er dygtige fagfolk,” uddyber Ruth Campau, ”men jeg mener, at der i det mindste burde være en mere ligelig fordeling mellem teoretikere og kunstnere blandt de nye konsulenter. Det her er udtryk for et skred, hvor kunstnere langsomt mister de få positioner, hvor vi har væsentlig indflydelse.”

Hun peger på, at billedkunstneres faglighed er værdifuld netop i rollen som kunstkonsulent:
”Det er en samfundsmæssig opgave, som kunstneren er bedst til at løse, fordi kunstneren arbejder både praktisk, sanseligt og teoretisk. En billedkunstners fineste kompetence er jo netop at kunne tune sig ind på et sted, analysere, tænke ud af boksen, finde nye veje, sanse stedet ånd og komme med forslag til, hvad der kan gøres, hvor og af hvem. Det er det, vi arbejder med hele tiden” siger Ruth Campau, der selv har erfaring som kunstkonsulent og efter udmeldingen på Facebook blev bakket op af mange kolleger, der delte hendes kritik.

Også Billedkunstnernes Forbund (BKF) beklager, at kunstnerne nu er i mindretal blandt de statslige kunstkonsulenter.
”Vi har mange års gode erfaringer fra hele landet, hvor kunstnere med stor dygtighed løser opgaver som kunstkonsulenter både i statsligt, kommunalt og privat regi. Det er en helt forkert vej at gå, hvis staten nu skruer ned for brugen af kunstneres kompetencer i de rådgivnings- og dialogforløb, som er centrale for at skabe velfungerende kunst i store statslige byggeprojekter,” siger Nis Rømer, formand for BKF.

Brugere har fået medindflydelse
De nye kunstkonsulenters job er at rådgive statslige bygherrer i, hvordan man bedst muligt tænker kunsten ind i de byggeprojekter, der er omfattet af det såkaldte kunstcirkulære. Cirkulæret forpligter statslige bygherrer til at afsætte 1,5 procent af byggeudgifterne til kunstnerisk udsmykning.

Statens Kunstfond er iflg. kunstcirkulæret rådgivningsansvarlig for 1,5 procents-ordningen, men i en lang årrække stod Akademiraadet for at udpege kunstkonsulenter til de fleste af de kunstprojekter, der faldt ind under cirkulæret. Det skete i et særligt samarbejde med Bygningsstyrelsen (tidligere Universitets- og Bygningsstyrelsen), hvor to billedkunstnere blev fast tilknyttet som konsulenter i en åremålsperiode, og flere billedkunstnere ansattes i ad hoc konsulentstillinger.

I 2011 ophørte det særlige samarbejde mellem Akademiraadet og Bygningsstyrelsen, og Statens Kunstfond overtog igen al udpegning af kunstkonsulenter i forbindelse med kunstcirkulæret.
Siden da har Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst, ligesom Akademiraadet i sin tid gjorde, primært udpeget billedkunstnere til kunstkonsulent-opgaverne. Men brugerne rejste kritik af den måde konsulentordningen fungerede på, og derfor besluttede Legatudvalget sidste år at omlægge den, fortæller udvalgsformand Søren Taaning:

”Kritikken gik på, at det var uklart, hvilke kompetencer konsulenterne var udvalgt ud fra, og at ordningen ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til produktion og projektfacilitering,” siger Søren Taaning. Han uddyber:
”Konsulentordningen har en stor styrings- og procesmæssig dimension, lige fra kunstprojektet søsættes, til det er afsluttet. For at sikre ordningen og imødekomme kritikken, igangsatte vi en proces, hvor hele ordningen og ikke mindst konsulenternes kompetencer og arbejdsopgaver er blevet klarere beskrevet. I den proces har der også været stort fokus på, at forbedre betjeningen af de kunstnere, som skal skabe kunsten i det offentlige byggeri. Og i forhold til den endelige ansættelse af konsulenterne, syntes vi, det var rimeligt at give brugerne medindflydelse over, hvilke konsulenter de kan tilgå,” siger han.

Derfor besluttede Legatudvalget at inddrage brugerne – dvs. Bygningsstyrelsen, Forsvarsministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen – i ansættelsen af de nye kunstkonsulenter. Konsulenterne udgør nu en pulje, brugerne kan vælge ud fra, når de får behov for rådgivning i forbindelse med det statslige kunstcirkulære.

Udvælgelsen af kunstkonsulenterne blev foretaget af Legatudvalget for Billedkunst samt de tre statslige interessenter, med en ¼ vægt til Legatudvalget og ¾ vægt til brugerne. Ansættelsessamtalerne deltog Legatudvalget ikke i. Den opgave var uddelegeret til sekretariatet for Statens Kunstfond.

Kunstnere i undertal
At kun to af de ti nye konsulenter er kunstnere, synes Søren Taaning er ’ærgerligt’:
”Det ville være naturligt, at kunstnerne havde stået stærkere i den endelige fordeling. Men konsulentordningen er ikke en jobordning for kunstnere, selvom en del kunstnere har erfaring i det her felt, som kvalificerer dem til jobbet. Kunstkonsulenterne skal derimod SKABE flere kunstnerjobs i det bebyggede miljø. Hensigten med at opruste konsulentordningen er at skabe flere kunstneriske opgaver til kunstnerne. Konsulenterne skal arbejde for at sikre ordentlige budgetter og bedre vilkår i byggeprocessen, hvor kunsten nemt kan komme i klemme mellem tunge økonomiske, juridiske og tekniske interesser,” siger han.

At kunstnerne er i undertal blandt de nye konsulenter kan skyldes, at færre kunstnere søgte stillingerne: Slots- og Kulturstyrelsen oplyser, at ud af 82 ansøgere var 25 billedkunstnere. 40 ansøgere havde en faglig baggrund i kunsthistorie, visuel kultur eller kulturformidling, de øvrige var arkitekter og designere.

”Det er mit indtryk, at rigtig mange kunsthistorikere har specialiseret sig i det her felt herhjemme. Vi har f.eks. set flere selvstændige kunstkonsulentbureauer skyde op de senere år, drevet af kunsthistorikere,” siger Søren Taaning.
”I vores proces med at udpege de nye kunstkonsulenter viste det sig, at brugerne lægger stor vægt på at ansætte konsulenter, der har mange års solid erfaring i at navigere i de komplekse processer, der er i store statslige byggerier. Og de erfaringer var der flere kunsthistorikere end kunstnere, der havde blandt ansøgerne,” siger han.

Mere kunst i byggeriet
For Søren Taaning og Legatudvalget handler omorganiseringen af kunstkonsulentordningen først og fremmest om at styrke kunsten i byggeriet. Både ved at give kunsten en stærk stemme i kraft af dygtige kunstkonsulenter, der kan tackle de krævende forhandlingsrum, der er i et stort byggeprojekt. Og ved at få kunstnere på banen tidligt i byggeriets udviklings- planlægningsfaser.

”Jeg håber, at langt flere kunstnere får øjnene op for det store uudnyttede potentiale, der er i at skabe kunst i bebygget miljø. Kunstnerne skal hurtigere på banen, så vi kan være med til at forme udviklingen i byerne og byggeriet ved selv at foreslå projekter, hvor kunsten kan skabe værdi i folks hverdag,” siger han.

For at understøtte denne udvikling har Legatudvalget sidste år udvidet kunstneres mulighed for at søge om tilskud til udarbejdelse af skitseforslag. Tanken er, at flere kunstnere således selv kan skubbe på for at sætte offentlige kunstprojekter i gang ved at præsentere bygherrer og beslutningstagere for ideer til ny kunst i det offentlige rum.
Desuden har Legatudvalget kontakt til kunstakademiet i København med henblik på samarbejde om at udvikle en fagspecialisering i bygningsintegreret kunst. Det bakker Billedkunstnernes Forbund op om:

”Der mangler uddannelsesmæssig specialisering, f.eks. i projektstyring og i arbejdet med kunst i offentlige rum. Det er ikke nok at være ekspert i sit eget kunstneriske projekt, det er også vigtigt at kunne sætte sin viden og talent i spil i andre sammenhænge. Kunstnere skal have brede kompetencer, så de står stærkest muligt i kampen om jobbene på et arbejdsmarked, hvor konkurrencen mellem faggrupperne er hård,” siger BKF’s formand Nis Rømer.

Jesper Fabricius: Udsmykning på Rytmisk Musikkonservatorium. Kunstnerisk helhedsplan Holmen, 2008. Universitets- og Bygningsstyrelsen. Foto: Torben Eskerod.

Gå ikke glip af nyt fra Billedkunstnernes Forbund.

Hvis du tegner abonnement, kan du få seneste nyt i din indbakke kl. 15.00 samme dag, som det er publiceret på bkf.dk.

*Jeg giver samtykke til, at BKF indsamler og behandler mine personoplysninger med henblik på at udsende nyhedsbreve.