Bak op om kunstakademierne – de giver os vigtige nye perspektiver

03.03.21 | Nyheder

Nis Rømer. Foto: BKF.

Leder af Nis Rømer, formand, Billedkunstnernes Forbund (BKF), fagbladet Billedkunstneren #1 2021

Når bestemte samfundsmæssige logikker bliver altomfattende, er der god grund til at opfinde nye måder at se verden på. Ikke bare i en rød eller blå optik, men også poetisk, æstetisk og dramatisk. Det er noget af det, kunstakademierne er bedst til, og en af grundende til at de er så vigtige. Det handler om at skabe andre måder at anskue verden på og dermed muliggøre andre handlinger. Kun på den måde kan vi agere reflekteret og med selvbestemmelse i et frit åndsliv.

Mange har haft travlt med at kritisere Det Kgl. Danske Kunstakademi den seneste tid. Men måske skulle vi snarere vende tingene på hovedet og se på, om rammerne for kunstuddannelserne er i orden. Om kunstakademierne rent faktisk kan opfylde de mange modsatrettede krav, der stilles, eller om styringen er blevet modproduktiv. Læser man rammeaftalen mellem Kulturministeriet og kunstakademiet i København, er der stort fokus på målbare resultater og detaljestyring, mens der kun er formuleret lidt eller ingenting om det væsentlige; studiemiljø og undervisningens kvalitet.

Det er tid til en anden form for styring. Kulturministeren har meldt ud, at kunstakademiet skal have en bestyrelse, og det bakker BKF op. Men en sådan Men en sådan bestyrelse skal sammensættes sådan, at akademiets mål og retning i højere grad kommer fra akademiet selv og har faglighed i fokus. Omdrejningspunktet skal være sikring af et godt studie- og arbejdsmiljø for elever og undervisere – med den kunstneriske produktion og praksis i centrum.

En bestyrelse kan skabe armslængde til Kulturministeriet og være med til at udfordre og udvikle kunstakademiet, men er ikke i sig selv et svar på alle udfordringer. Der er stadigt brug for at gentænke MFA-delen og arbejde mere på tværs og mindre i siloer, så de studerende kan trække på forskellige fagligheder og få flere perspektiver med sig på uddannelsens afsluttende del.

De seneste måneders offentlige debat om Det Kgl. Danske Kunstakademi har været polariseret. Politikere og visse medier har tegnet et billede af samtidskunsten som elitær og politisk korrekt. Men realiteten er en helt anden: Samtidskunsten er en kompleks, vildtvoksende og mangfoldig størrelse, som borgerne værdsætter, bruger og opsøger i stadig højere grad.

Det fremgår både af de seneste mange års besøgstal på kunstinstitutionerne og af en lang række undersøgelser om kunstens rolle i samfundet, senest den store rapport ’Billedkunstens betydning’ som Bikubenfonden udgav i december sidste år.

Vores opfordring til politikerne er at fokusere mere på at skabe bedre vilkår for kunsten og for de billedkunstneriske uddannelser i hele landet, end på at hidse sig op over en kunstnerisk happening. For det er ikke kun kunstakademiet i København, der har brug for politisk og økonomisk opbakning. Det samme har kunstakademierne i Aarhus og Odense, som vi sætter fokus på i dette og kommende udgaver af bladet.

God vind herfra til kunstakademiet i København – og til undervisere og studerende på alle landets tre kunstakademier med at kultivere nye perspektiver, lave god undervisning og skabe en masse nye værker. Vi har brug for det I gør, samfundet kan ikke fungere uden og vi er vilde med det!

PÅ FORSIDEN Søren Hüttel: Akvareller. Motiver fra studieture og undervisningssituationer. 2020/2021.
Billedkunstneren #1 2021 har fokus på kunstuddannelse s. 20-35.