Når samfundet igen åbner, bør det ske efter en plan, som anerkender kunstens og kulturens værdi, og som på et logisk og åbent grundlag differentierer mellem kulturlivets forskellige aktører, mener Organisationen Danske Museer (ODM). Det bakker Billedkunstnernes Forbund (BKF) op om: Kunstudstillinger udgør en minimal smitterisiko og bør genåbnes hurtigst muligt, mener BKF.
Kunst- og kulturlivet havnede bagerst i køen, da samfundet genåbnede efter den første nedlukning i foråret 2020. Og ingen kunne rigtig argumentere for det sundhedsmæssigt fornuftige i, at befolkningen kunne gå rundt i storcentre, men var afskåret fra at besøge f.eks. museerne.
Den fejl bør politikerne ikke begå igen, skriver Flemming Just, formand for Organisationen Danske Museer (ODM) i en kommentar på Altinget.dk:
”Vi har alle både erfaringer og viden at trække på. Derfor bør der denne gang foreligge en plan i ordentlig tid og med en åbningstakt, der giver mening; det er allerede på høje tid.”
Billedkunstnernes Forbund (BKF) er helt enig: ”Det år, der nu er gået, har vist, hvor vigtig kunsten og kulturen er for os alle sammen. Så lad nu de politiske prioriteringer i den kommende genåbningsfase afspejle den værdi, kunsten rent faktisk har for borgerne og for hele samfundet,” siger BKF’s formand Nis Rømer.
Han henviser til de forhandlinger, regeringen har i disse dage med Folketingets partier om næste fase af genåbningen, der begynder 5. april, når de nuværende COVID-19-restriktioner udløber.
Kunsten åbner i Europa
Flere lande i Europa, herunder Italien, Østrig og Polen, har åbnet deres museer som noget af det første. Det sker i en anerkendelse af, at åbne museer udgør en meget lille smitterisiko, men at kunst og kultur til gengæld har væsentlig betydning for fællesskabsfølelse og trivsel.
Men den første, delvise genåbning nu her fra 1. marts 2021 skelner politikerne mellem henholdsvis udendørs og indendørs kulturliv, og har besluttet at genåbne udendørs kulturinstitutioner. Og den opdeling giver ikke nødvendigvis mening, mener BKF og ODM. I stedet bør der i genåbningen af kulturlivet prioriteres på baggrund af de aktiviteter, der rent faktisk foregår i kunst- og kulturlivet:
Forskel på koncert og kunstudstilling
”Der er stor forskel på at gå til en rockkoncert og gå på kunstudstilling, når det handler om smitterisiko. Derfor bør politikerne skelne mere præcist mellem kulturlivets forskellige aktører, når det vurderes, hvad der kan genåbne hvornår,” siger Nis Rømer.
Han minder om, at både kunstmuseer og kunsthaller har alle procedurer på plads til at håndtere en sundhedsmæssig forsvarlig åbning, der f.eks. sikrer, at antallet af personer pr. kvadratmeter ikke bliver for højt.
Trine Søndergaard: NEARLY NOW. Gl. Holtegaard 2021. Foto: David Stjernholm.
Kunstnernes arbejde går til spilde
Blandt billedkunstnere skaber den fortsatte nedlukning af kunstlivet stadig større frustration. Mange oplever, at udstillinger, de har arbejdet frem imod i årevis, aldrig åbner for publikum.
En af dem er kunstner Trine Søndergaard. Hendes store soloudstilling NEARLY NOW skulle være vist på kunsthal Gl. Holtegaard fra 5. februar til 5. april, den er installeret og klar – men dørene kan ikke åbnes for publikum.
”Det er grotesk, at vi har de her store, nedlukkede, tomme rum i udstillingslivet, som man sagtens kunne åbne på en sikker og kontrolleret måde. Mens politikerne prioriterer at genåbne dele af erhvervslivet, så folk kan komme ud og shoppe i butikker. Det er uforståeligt, at kunstlivet ikke er tænkt med i genåbningens første fase, for coronatiden har netop vist, hvor relevant og vigtig kunsten for os alle. At livet handler om andet og mere end forbrug,” siger hun.
For Trine Søndergaards vedkommende fører den fortsatte nedlukning både til et fagligt og økonomisk tab:
”Det er halvandet års arbejde, der kulminerer i sådan en udstilling, der aldrig bliver vist. Værkerne er skabt specifikt til stedet, og udstillingen kan desværre hverken forlænges eller udskydes.”
Trine Søndergaard: NEARLY NOW. Gl. Holtegaard 2021. Foto: David Stjernholm.
Store fordele, lille smitterisiko
”For mig som kunstner er det selvfølgelig dybt frustrerende, at udstillingen ikke bliver set, men det betyder også, at jeg mister de indtægter, en stor soloudstilling kunne afføde ved værksalg efterfølgende,” siger hun, der i coronaperioden har haft flere udstillinger, som enten aldrig nåede at åbne for publikum, eller kun var åbne en kort tid af den planlagte udstillingsperiode. Hun anslår, at hendes omsætning er faldet 70 procent i den seneste nedlukning.
”Jeg er ikke alene om at stå i den her situation med udstillinger, der aldrig når at åbne, inden de lukker igen. Vi kunstnere og kunstlivet som sådan er enormt udsatte i den her krise. Vi har ikke en minklobby, der kan tale vores sag, og vi er åbenbart nemme at feje af bordet, når politikerne forhandler om genåbning. Det er ulykkeligt, både for os kunstnere og for publikum. Jeg håber, at politikerne kommer os i møde, for fordelene er store og smitterisikoen er minimal ved en genåbning af kunstlivet.”