Har du lavet et ophavsretstestamente?
En dag skal dine billeder leve videre uden dig. Det samme skal dine efterladte. I tiden lige efter din død vil spørgsmålene hobe sig op, og der er mange ting, der skal tages stilling til og opnås enighed om. Hvem skal for eksempel arve hvad?
Hvis du i god tid har oprettet et ophavsretstestamente, så har du taget ansvar for, at dine efterladte i hvert fald ikke skal bruge tid og energi på at blive enige om, hvordan din arv skal fordeles.
VISDA har indgået en aftale med advokatkæden Ret&Råd om at bistå bl.a. medlemmerne af Billedkunstnernes Forbund med alt det formelle omkring oprettelsen af et ophavsretstestamente.
Og VISDA yder et tilskud til betalingen. På www.visda.dk/skaber-du-billeder/testamente kan du læse meget mere og finde et direkte link til at gå i gang med processen.