Billedkunstner Martin Fasting har flyttet sin kunst ud af sit atelier i Danmark og ind i uofficielle flygtningelejre i det nordlige Libanon. Her maler han vægmalerier til syriske flygtninge.
Af Jeppe Vestergaard Nielsen
I begyndelsen var det planen, at Martin Fasting bare ville tegne lidt med børnene i de uofficielle flygtningelejre i Akkar-området i det nordlige Libanon. Men da han henover flere kopper te hos en syrisk flygtningefamilie kun hørte dem snakke om Aleppo time ud og time ind, besluttede han sig for at give dem byen. På et stort gavlmaleri malede han Aleppos skyline, og glæden var stor. Der var bare lige en ting.
“Det viste sig, at de fleste i lejren slet ikke kom fra Aleppo, men fra en anden syrisk by, Homs,” fortæller Martin Fasting og fortsætter “Derfor blev de ved med at sige: “Nu bliver du nødt til også at male Homs.”
Så det gjorde han.
Foto: Martin Fasting
Martin Fasting har som kunstner hidtil holdt mest til i sit atelier i Danmark, og det lå heller ikke lige for, at han skulle male på vægge i det nordlige Libanon. Men da hans kæreste fik et job ved Røde Kors i Beirut, fulgte han med. Siden de flyttede i sommeren 2016, kom han af omveje i kontakt med mennesker, der arbejdede i det nordlige Libanons Akkar-område. Et område, der er fyldt med improviserede lejre med især syriske flygtninge, som hver især kun huser nogle få hundrede mennesker. Han begyndte at komme oftere på besøg i lejrene, hvor han har malet en række vægmalerier, fordi det giver “en usynlig værdi for dem, der bor der,” siger han. Det er det, han kalder det. For han er godt klar over, at kunst ikke er den vigtigste del af behovspyramiden for flygtninge, der ikke længere har et hjem, en klar fremtid og problemer med bare at få mad på bordet.
“Men det har en usynlig værdi, fordi det på en eller anden måde sætter en ramme om virkeligheden og viser, at verden er noget mere, end der hvor de er lige nu,” forklarer Martin Fasting.
Homs, city of peace, står der for eksempel skrevet over maleriet af byen Homs, som Martin Fasting har lavet. Det er en af beboerne i lejren, som er kalligraf og frisør, der har fået lov til at skrive en hilsen. “Og Homs er jo virkelig ikke en city of peace, byen er gennembombet, men det er et udtryk for håb og længsel. Det er det, han gerne vil have, byen skal være,” siger Martin Fasting.
Ændret opfattelsen af kunst
Når han maler på væggen i en flygtningelejr, er det en helt anden måde at gribe kunst an på, end at stå i sit atelier og male til et galleri eller en kunsthal.
“Det har været en øjenåbner for mig. Det har skabt en helt anden dimension i det at lave kunst, for tit laver man det jo til folk, der har penge, men det er interessant at lave det den anden vej rundt. Til nogle, der absolut intet har.”
Selvom der er meget krig, frygt og sorg, som Martin Fasting kunne male, så er hans malerier på husmurene i lejrene positivt stemte. Og det er helt bevidst. For i løbet af den tid, Martin Fasting har været i Libanon, er han blevet opmærksom på den måde, som flygtningesituationen bliver omtalt. “Når vi snakker om flygtningesituationen, er det ofte negativt, også i kunsten, og vi skal ikke udelukkende fortælle de negative historier,” mener han og henviser blandt andet til Ai Weiweis udstilling af redningsveste på Charlottenborg Kunsthal som et eksempel på det.
“Ai Weiwei er en stor kunstner, men når alle flygtninge bliver fremstillet, som dem, der drukner, bliver de dehumaniseret. Fornemmelsen for den individuelle skæbne forsvinder.” Martin Fasting tror på, at når det billede bliver vist i både kunsten og medierne nok gange, så bliver det til en virkelighed. Også i lejrene, hvor flygtningene følger med.
“De endeløse gentagelser af problemerne bliver selvforstærkende. Ingen fremtid for børnene, de kan ikke komme hjem, og det hele kører i ring og ring og ring. Målet med mine malerier er at skabe en anden form for visuel ramme om de historier, der hele tiden kører inden i dem.”
Derfor håber han også, at hans malerier i lejrene, hvor især mange børn bor og har håbløse fremtidsudsigter, kan lagre sig og have betydning for deres fremtid. “Det har jo en værdi her og nu, at de for eksempel kan genkende sig selv i et maleri, men måske betyder det også på sigt, at når de engang bliver voksne, har de nogle andre billeder end alle de negative med sig.”
Mere end en Facebook-opdatering
Køreturen fra Beirut til Akkar tager et par timer og i takt med, at han er blevet mere involveret og har lært børn og voksne i lejren at kende, bruger han også mere og mere tid i området. Akkar er et hårdt, fattigt område at være i, hvor de mennesker, der bor der, er flygtet fra frygtelige liv i Syrien og nu lever under kummerlige forhold med mangel på blandt andet mad, vand og uddannelse.
“Mange i Danmark føler sig handlingslammede, jeg mener: hvad skal man gøre ud over at lave et Facebook-opslag om flygtningesituationen? Jeg har været heldig at ende hernede, hvor jeg kan gøre noget. Jeg både giver og får noget, det er en blanding af sorg og glæde at komme her, for jeg er sammen med dem om noget, der er vigtigt. Det giver mig motivation til at komme igen,” fortæller han.
Derfor har han nu fundet et sted at overnatte, så han kan bruge to-tre dage i løbet af en uge der. Han har også en plan om at skabe en permanent base i området, så han endnu nemmere kan arbejde derfra, selvom han bor i Beirut.
Udover vægmalerierne har Martin Fasting nemlig også gang i andre projekter i Akkar. For eksempel er han med til at organisere og udsmykke et fælles-telt, hvor børnene kan lege, komme til filmaftener, der er undervisning af forskellig art, og hvor man kan skrive på computer. Og så bruger han tid på at tegne med børnene. “Der er en overflod af børn i lejrene, så det handler også bare om, at der kommer nogen og deler ud af det overskud, som de har, så de får noget andet at se og nogle andre oplevelser end deres dagligdag i lejren,” siger han.
Foto: Martin Fasting
Kunsten gør, de føler sig set
For selvom der er brug for nødhjælp og helt basale varer, så tror han på, at kunst har en betydning. Det har han kunne mærke på flere måder, blandt andet modtagelsen, han får i lejrene, med alt fra te-invitationer til hjælp med malingen. Malerierne på husmurene bliver skabt i samarbejde med beboerne, og han har for eksempel malet et billede af børn, der med hinanden i hænderne synger op mod solen. Det er et billede taget direkte ud fra lejren, for det er noget børnene gør, mens de synger arabiske børnesange.
“Jeg arbejder med ting, der reflekterer og optager dem i lejrene, og de får lov at hjælpe. Der kommer en anden værdi ind i lejren, de får trykket lidt på deres ventiler og bliver involveret i en kreativ proces,” siger Martin Fasting.
Han lægger ikke skjul på, at et maleri er en helt anden værdi end mad, rent vand eller uddannelse, men når flygtningene kan genkende sig selv i et maleri eller deres hjemby bliver malet, så har det også en positiv virkning, mener han. “De føler, de bliver set.”
Martin Fasting (f.1967)
Uddannet fra Det Jyske Kunstakademi (1989-92) og Gerrit Rietveld Academie, Amsterdam (1992-95). Har bl.a. modtaget Statens Kunstfonds 2-årige legat og Theodor Irgens-Berg og Hustrus kunstnerlegat. Bosat i Beirut siden 2016.