Guldaldermalerierne viste ikke bare naturen, men formede og påvirkede samtiden og gav en fælles forestilling om, hvordan Danmark så ud.
Af Steen Bruun Jensen, Fagbladet Billedkunstneren #4, 2023
Direktør for Hirschsprungs Samling – men snart Ordrupgaard – Gertrud Oelsner har i sin bog og ph.d.-afhandling ’En fælles forestillet nation. Dansk landskabsmaleri 1807-1875’ undersøgt, hvordan 1800-tallets danske landskabsmaleri var med til at forme Danmark som nation. Landskabsmaleriet var en af de absolut væsentligste kunstgenrer i det meste af århundredet og har dermed givet os en god forståelse af, hvordan det danske landskab dengang tog sig ud, og hvordan det siden har forandret sig.
”Vi håber, at vi har startet en æstetisk diskussion; bæredygtighed og biodiversitet ser bare mere rodet ud.” Således sagde billedkunstner Thomas Seest i forrige nummer af Fagbladet Billedkunstneren i forbindelse med sit og kollegaen Søren Loses huskunstnerophold i Guldborgsund Kommune, hvor de blandt andet havde som ambition at gøre kommunen lidt vildere. Som de sagde: ”Billedkunsten, især guldalderen, har været med til at skabe vores forventning til, hvordan naturen ser ud. Nu har vi et ansvar for at skabe et modbillede og vise, hvordan naturen også kan tage sig ud.” Tilsvarende har Andel Energi de seneste måneder kørt en kampagne med overskriften ’Det er tid til at ændre billedet på dansk idyl’, fordi vindmølleprojekter har mødt massiv lokal modstand blandt andet ud fra et argument om, at de ødelægger det smukke danske landskab. Vi har spurgt museumsdirektør Gertrud Oelsner fra Hirschsprungs Samling om, hvordan det kan være, at guldaldermaleriet i den grad har påvirket vores opfattelse af ikke bare det danske landskab, men også af det at være dansk. Øverst: Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde. J.Th. Lundbye, 1847
Hvis man altså kan stole på, at billederne viser landskabet, som det rent faktisk har taget sig ud. Guldaldermalerne, som prægede perioden, følte sig nemlig ikke primært forpligtet at male naturen, som den så ud, men snarere på hvordan den burde være:
”Det var en tid, hvor det var vigtigt at være sand mod Guds skaberværk. Det vil sige, at man som kunstner i en vis forstand er forpligtet til at fremstille den i overensstemmelse med, hvad der er det perfekte, idealbilledet eller grundbilledet, og så må man gerne udelade det, som i en eller anden forstand ikke lever op til idealet, i billederne,” siger Gertrud Oelsner.
Bøgetræsbilleder
Gertrud Oelsner har kortlagt ikke mindre end 4198 landskabsmalerier, der blev udstillet i perioden på Charlottenborg, og kortlægningen viser, at det nordsjællandske landskab var det afgjort mest populære motiv blandt de danske guldaldermalere. En indlysende forklaring på dette er, at det nordsjællandske landskab har været relativt let at komme til for tidens dominerende malere, men der er samtidig ikke tvivl om, at landskaber med bakke, dal, brede bøge og salten strand også har virket tiltrækkende – også hvor det lod sig finde i Jylland – og dermed er blevet billedet på 1800-tallets uspolerede landskab, selvom Danmarks natur var meget andet end det.
”Den tyske embedsmand J.G. Kohl kom til Danmark i 1846 for at undersøge, hvordan det stod til med den danske nationalitetsfølelse, og han besøgte blandt andet Kongernes Samling, der i dag hedder SMK: Han spørger: Lider alle danske malere af bøgetræssyge? Er alt virkelig grønt? Er det overhovedet malerisk? Og hvor er alle kolonierne henne? Han konstaterer også, at der kun er ét billede af Jylland. I den forstand italesættes Jylland nærmest som en koloni. Så der er altså nogen, der anfægter bøgetræs-æstetikken. Og han havde i øvrigt helt ret, der var utrolig mange bøgetræsbilleder – fra Dyrehaven og op til Hellebæk,” siger Gertrud Oelsner.
På det tidspunkt undergår byerne også en stor forandring; man skulle tro, at der også var lyst til at dokumentere dette?
”Ja, det skulle man tro. Det er interessant, at landskabsmaleriet for alvor opnår stor gennemslagskraft i takt med, at byerne bliver store og etablerer sig. Måske fordi der er mange fra landet, der flytter ind til byerne, og ikke længere er i et nyttebetonet afhængighedsforhold til naturen; det var formentlig befordrende for, at naturen kunne betragtes som et landskab. Hvis man ikke er afhængig af, om det blæser, regner eller sner eller solen skinner, så kan man få øje på nye sider af naturen, og så kan den fremtræde som et landskabsmaleri for os. Vi æstetiserer den formentlig endnu mere, når vi bliver frigjort fra den,” siger hun.
Billeder påvirker
”I min afhandling har jeg arbejdet ud fra den forestilling, at billeder betyder noget, og at de gør noget ved os. Billederne repræsenterer ikke bare passivt noget, de har en kolossal udsigelseskraft, der former og påvirker os – ligesom sproget. Hvis man bliver præsenteret tilstrækkelig meget for den samme slags billeder og bestemte motiver, så bliver vi påvirket af det, og jeg tror bestemt, at det har en betydning, at man hele tiden ser, at Danmark er et bøgeskovsklædt land. Så glemmer man, at der er en helhed, og at der er en større diversitet, selvom der naturligvis også var andre påvirkninger end landskabsmaleriet,” siger hun.
Men kan man regne med, at guldaldermalerierne har været almindelig kendte i den brede offentlighed?
”I perioden opstår en lang række tryk- og reproduktionsteknikker, der kommer billedkunsten til gode. Nogle kunstnere laver decideret nye værker til de her formater, og andre lader deres værker omsætte i xylografier og litografier og alt muligt andet. Der udkommer en perlerække af bøger netop med landskabsmotiver fra hele Danmark. Og de er i sig selv sjove at studere, fordi der er forskellige opfattelser af, hvor meget der egentlig hører med til Danmark – af Danmarks geografiske og visuelle udstrækning,” siger hun.
Kæmpehøj på Brandsø. Studie. Dankvart Dreyer, 1842
Gertrud Oelsner fremhæver, at guldaldermalerierne bliver til i en tid præget af store omvæltninger, der er med til at gøre Danmark til den stat, man kender i dag.
”Der er en nation building i gang på lige fod med en række andre europæiske lande. Der er flere forskellige nationsopfattelser, der gør sig gældende, og landets fysiske afgrænsninger ændrer sig i perioden. Her tror jeg bestemt, at landskabsmaleriet har haft en enormt stor betydning både her og andre steder,” siger hun.
Landskabsmaleriets relevans
”Kunstnerne har måske nok været grebet af en tidsånd, og det er da også en revolution, de står midt i. Danmark skifter styreform til demokrati, og selvom det ikke er demokrati, som vi kender det i dag, så kan det være svært at sætte sig ind i, hvor omvæltende det har været. Men der sker også det, at der er en helt ny samfundsklasse, som kommer til fadet politisk, økonomisk mm, og de har nogle andre præferencer for billedkunsten. Kongehuset og adelen havde en forkærlighed for historiemaleriet, mens den nye opstigende klasse spejler sig i nogle andre idealer, og jeg tror, at landskabsmaleriet også skal forstås i tidens nye socioøkonomiske virkelighed. Og så begynder man også at købe samtidskunst – i dag glemmer man, at det er samtidskunst, og ikke altid har været 200 år gammelt – og på det tidspunkt er det jo den nye dagsordensættende kunst,” siger Gertrud Oelsner.
Den stærke æstetisering, der præger guldaldermalerierne, har måske været en medvirkende årsag til at landskabsmaleriet har været anset for at være gammeldags og har mistet sin status som dominerende genre indenfor maleriet i lange perioder. Men Gertrud Oelsner tror på, at det stadig har relevans og kan være et spejl for nutidens samfund, teknologi og klimamæssige udfordringer.
”Jeg synes, at der er nogen, der er gode til at udfordre traditionen og dens konventioner og giver et meget aktuelt og opdateret billede af, hvad Danmark også er. Kunst har været rykket andre steder hen og har haft andre opgaver, men landskabsmaleriet er nok aldrig helt uaktuelt. Vi har brug for opdaterede billeder, som forholder sig til den billedvirkelighed, vi er i nu, og det er er dejligt, at Lundbye og alle de andre kan få noget modspil. Det er klart, at landskabsmaleriet er ekstremt interessant i forhold til klimadagsordenen, men jeg skal ikke afgøre, hvad nutidens malere skal male, det vil jeg bare glæde mig til at se,” siger Gertrud Oelsner.
Gertrud Oelsner: En fælles forestillet nation – Dansk landskabsmaleri 1807-1875. Strandberg Publishing, 2022.
Øverst: Bøndergårde i Vejby. J.Th. Lundbye, 1843
Læs også