En rigtig positiv rapport og et godt stykke arbejde. Sådan lyder det fra Nis Rømer, forperson i Billedkunstnernes Forbund (BKF), i forbindelse med offentliggørelsen af en ny rapport om reform og udvikling af de kunstneriske uddannelser i denne uge.
Rapporten er resultat af et udvalgsarbejde, som tidligere kulturminister Joy Mogensen (S) igangsatte tidligere i år. Det skete i kølvandet på uro og kriser på flere kunstuddannelser, bl.a. på Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler og Filmskolen.
I rapporten anbefaler udvalget bl.a., at der etableres bestyrelser på alle syv kunstskoler under Kulturministeriet.
Udvalget anbefaler også, at der skabes tryggere klageveje for de studerende, at der etableres en mere fleksibel uddannelsesstruktur og længde, og at der indføres et lettere akkrediteringskoncept for uddannelserne.
Anbefalingerne er nu overrakt til kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), som vil bruge dem som udgangspunkt for nye politiske drøftelser. I en pressemeddelelse fra Kulturministeriet siger hun:
»Det er vigtigt for mig, at vi får skabt nogle bedre rammer for vores kunstneriske uddannelser med professionelle bestyrelser. Vi skal styrke fokus på den kunstneriske praksis på uddannelserne. Og så skal der skabes fleksible uddannelsesstrukturer samtidig med, at vi nedbringer mængden af dokumentationskrav. Endelig er det vigtigt for mig, at vi øger fokus på de studerendes trivsel og giver dem bedre klageveje«.
BKF: Bestyrelser er en god idé
Billedkunstnernes Forbund har i debatten om kunstuddannelserne været fortaler for at etablere en bestyrelse på kunstakademiet. Forbundet bakker derfor varmt op om udvalgets anbefaling:
”Vores håb er, at bestyrelser kan være med til at skabe løbende fornyelse, der er forankret i kunst- og kulturlivets organisationer. Vi er også meget enige i udvalgets anbefaling om, at bestyrelserne skal have fokus på strategisk ledelse og udvikling, og at der skal være en tydelig armslængde til Kulturministeriet. Samtidig er det vigtigt, som udvalget også anbefaler, at der følger midler med til at skabe bestyrelserne, så pengene ikke tages fra f.eks. undervisningsbudgettet,” siger Nis Rømer.
Bedre brug af evalueringer
Billedkunstnernes Forbund bakker også op om de anbefalinger, som kommer fra de studerendes repræsentanter i udvalget bag rapporten.
De studerende fremhæver bl.a., at der er brug for at forbedre kulturen omkring elevers evalueringer af undervisningen. Som det ser ud i dag, fungerer evalueringer ikke optimalt i forhold til at inddrage elevernes feedback og bruge den aktivt til at foretage forbedringer, mener de. Og det er vigtigt at få rettet op på, mener Nis Rømer:
”Det er vigtigt, at der er flere medlæsere på undervisningsevakueringerne, og at flere lærere har fokus på den enkelte elev. Udvikling af undervisningskvaliteten skal ikke foregå i et lukket rum mellem den enkelte lærer og elev, men i et samspil mellem elever, lærerkollegie og ledelse. Det er afgørende for de studerendes tryghed og for udvikling af undervisningskvaliteten at forbedre kulturen omkring evalueringer,” siger han.
Bedre klageveje for studerende
Rapporten anbefaler også at etablere tryggere klageveje for de studerende, bl.a. ved at indføre en fælles studenterambassadørordning, som skal hjælpe studerende i eventuelle klagesager.
Studenterambassadøren kan fungere som en samlet indgang for vejledning, herunder både juridisk og personligt f.eks. i klagesager eller i andre sager, hvor de studerende kan have behov for hjælp og rådgivning, lyder det i rapporten.
”Det er et rigtigt vigtigt tiltag i forhold til at give de studerende den tryghed og kvalitet i uddannelsen, som de har krav på,” siger Nis Rømer.
Akkreditering og kvalitetssikring
Udvalget adresserer desuden den såkaldte akkrediteringsproces, som de kunstneriske uddannelser gennemgår i disse år. Her anbefaler udvalget, at akkrediteringsprocessen tilpasses, så der tages højde for, at der er tale om meget små uddannelser.
”Det er godt at læse udvalgets klare anbefaling af, at akkrediteringsprocessen skal gøres enklere og mere fokuseret. Akkrediteringen er vigtig for at kvalitetssikre uddannelserne. Derfor er væsentligt, at processen holdes på sporet, bl.a. for at sikre de studerendes muligheder for international udveksling og kompatibilitet,” siger han.
Bæredygtigt arbejdsliv
Endelig anbefaler udvalget, at forretningsforståelse bør tænkes mere praktisk og konkret ind i uddannelserne i forhold til beskæftigelse, socialt ansvar og samfundsmæssig relevans, og at det bør være en integreret del af undervisningen i kunstnerisk praksis.
Det er vigtige perspektiver, udvalget peger på her, mener Nis Rømer:
”Men spørgsmålet er, hvordan vi omsætter de gode intentioner og sikrer, at der sker en udvikling på området? Her vil BKF fortsat arbejde for at skabe mere håndfaste tiltag, så de studerende rustes bedre til arbejdslivet som kunstnere,” siger han.
De væsentligste anbefalinger fra rapporten om reform og udvikling af fremtidens kunstuddannelser:
Bestyrelser
Der indføres en bestyrelse på hver af de syv kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet. Hver bestyrelse består af syv medlemmer, heriblandt fire eksterne, en studerende, en underviser og en teknisk/administrativ medarbejder. Formandskabet skal uddeles blandt de fire eksterne medlemmer af bestyrelsen.
Det centrale element er bestyrelsens kompetencer. Udpegningen skal være kompetencebåren, så den sikrer, at bestyrelsen har faglig indsigt, branchekendskab, og at opdraget for bestyrelsen er et strategisk og udviklende blik på institutionen, hedder det i rapporten.Tryggere klageveje
Der indføres tryggere klageveje for de studerende og et stærkere studenterdemokrati i form af en ny og forbedret evalueringskultur, der i højere grad inddrager elevernes feedback og bruger den aktivt til at foretage forbedringer. Dertil indføres en fælles studenterambassadørordning, som skal hjælpe studerende i eventuelle klagesager.
Studenterambassadøren kan fungere som en samlet indgang for vejledning, herunder både juridisk og personligt f.eks. i klagesager eller i andre sager, hvor de studerende kan have behov for hjælp og rådgivning, lyder det i rapporten.Lettere akkrediteringsproces
Der indføres en mere fleksibel uddannelsesstruktur og -længde samt et lettere akkrediteringskoncept for de kunstneriske uddannelser.
Fleksibiliteten kan anvendes til at akkreditere de uddannelser, der findes i dag, hvis det vurderes mest relevant for den konkrete uddannelse/institution i forhold til at sikre tid til den praksisbaserede undervisning og de studerendes efterfølgende beskæftigelse, lyder det i rapporten.Kilde: Reform og udvikling af de kunstneriske uddannelser, Kulturministeriet 2021. Læs hele rapporten her…
Udvalget bag rapporten består af:
Steen Kyed (formand), afdelingschef i Kulturministeriet
Claus Skjold Larsen, rektor for Syddansk Musikkonservatorium
Lars Bent Petersen, rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (erstattede Sanne Kofod Olsen)
Monica Vejgaard, repræsentant for Konservatoriestuderendes Fællesråd (KSF) og studerende ved Syddansk Musikkonservatorium
Mick Scholtka, repræsentant for Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og studerende ved Aalborg Universitet
Louise Vesth, formand for aftagerpanelet på Den Danske Filmskole og filmproducent hos Zentropa
Holger Reenberg, formand for aftagerpanelet på Kunstakademiets Billedkunstskoler og museumsdirektør for Heart Herning
Rikke Øxner, direktør for Aarhus Festuge (erstattede Mads Thygesen)
Jacob Anderskov, medarbejderrepræsentant og professor ved Rytmisk Musikkonservatorium
Helene Gjerris, medarbejderrepræsentant og professor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Eva Præstiin, direktør og producent på Betty Nansen Teatret
Bo Damgaard, konstitueret rektor på Den Danske Filmskole og tidligere direktør for FilmFyn
Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole
Kilde: Kulturministeriet.