Anne Marie Telmányi-fonden er stiftet af afdøde maler Anne Marie Telmányi og fondens legater gives til kvindelige billedkunstnere over 40 år, der har ydet en markant, prisværdig indsats. Årets legatmodtagere er:
Billedkunstnerne Åse Eg Jørgensen, Anne Haaning, Ingela Skytte, og kunstnerduoen Hesselholdt og Mejlvang v/ billedkunstnerne Sofie Hesselholdt og Vibeke Mejlvang.
Legatbestyrelsen består 2020 af billedkunstnerne Anita Jørgensen og Lise Seier Petersen, samt fondens formand Poul Flemming Hansen.
Motiveringer:
Åse Eg er en sjælden, meget dygtig kunstner og grafisk designer. Åse Egs fascination af grafikkens inderste væsen, det grafiske sprog og alle de muligheder, hun formår at visualisere for os andre, viser at hendes arbejde med: Tidskrifter – bøger – kunstbogværker og egne kunstprojekter tilsammen går op i en højere enhed. De skaber nye sammenhænge og forbindelser opstår, så de ændrer måden, vi ser på.
Udgangspunktet for dem alle er et fint nuanceret kunstnerisk blik og en stilsikker sans for tekster, det enkelte bogstav, farverne og papirets væsen. Ikke mindst de mange materialer – trykteknikker – indbindinger og formater, som hun mestrer og anvender på utallige interessante og smukt poetiske måder.
Sideløbende med at Åse Eg siden 1981 har været medstifter og medredaktør af kunsttidsskriftet PIST PROTTA (som er et eksperiment med tidsskriftet som medie), har hun været udstillingstilrettelægger samt udført grafisk arbejde til bogværker og kataloger og udført sit eget værk.
En kompendiumserie bestående af håndsyede hæfter i små oplag omhandlende forskellige emner, hvor samling, kortlægning og arkiv er nøgleord. Den første udgivelse kom i 2010 og til dags dato tæller serien 38 stk.
”DER ER FARVER OG FORMER DER VIBRERER MOD ØJET… OVERFLADER OG MATERIALER, DET GIVER DYB TILFREDSSTILLELSE AT LADE HÅNDEN STRYGE OVER OG FINGERSPIDSERNE AFLÆSE … AT LÆGGE KINDEN IND TIL … LADE LÆBERNE GLIDE OVER”
Sådan beskriver Åse Eg det at blive tiltrukket af objekter, som har ”DET”. Noget som ikke rigtig kan beskrives, men som kan føles. Og som man måske gerne vil gemme i en samling. Fra sit arbejde med kunsttidsskriftet PIST PROTTA, der ofte har værkkarakter, og fra kunstbogværket har Åse Eg erfaret, at det er besværligt for bibliotekerne at have dem stående og formidle dem. Derfor har Åse Eg fostret ideen om et biblioteks-bogmøbel, der kan indeholde kunstbøger med værkkarakter. Af hensyn til brugerne tilføjes bogværket en lille publikation om de enkelte kunstnere. Oplevelse-oplysning på stedet.
Dine mange års arbejde med nysgerrigt at åbne op for og udvide grafikkens mange visuelle muligheder og anvende det i dit mangfoldige arbejde med kunsten er grunden til, at du skal tildeles et af årets Anne Marie Telmányi hæderslegater.
– Anita Jørgensen
Anne Haanings installation Half Hidden blev vist i Den Frie Udstillingsbygning her i vinter. Et stringent og vedkommende værk, der på en og samme tid var dokumentarisk i sin form, præcis i sin rumlige udformning og stærk i sit udsagn.
I en velargumenteret og æstetisk installation, der omfatter en konstruktion, der mimer en minegang, en imaginær sø og en skarpt klippet video, fortælles i dokumentarisk form historien om en udtømt kryolitmine i Grønland og om Danmark som kolonimagt. Anne Haanings artist talk – eller læsning som hun kaldte den – var et værdifuldt supplement til en stærk fortælling.
Man forlod Half Hidden både bevæget og beriget – og med stor respekt for en kunstner, der så åbenlyst insisterer på grundig research og kompromisløs udførelse.
Sammen med hendes stærke rumlige fornemmelse og fine æstetiske sans har det resulteret i en sjælden stærk og vedkommende udstilling, der på intet tidspunkt forfalder til at moralisere eller antyde, hvad vi bør mene. Det er kvaliteter, der i det hele taget kendetegner Anne Haanings praksis.
På den baggrund tildeles hun Anne Marie Telmányi født Carl-Nielsen Fondens hæderslegat.
– Lise Seier Petersen
Ingela Skytte er en maler, der arbejder solidt og vedvarende med farverne og fladen og udforsker hele tiden de muligheder, det giver hende med nye rumligheder i selve lærredets mønstre, i ophængningen eller i opstillinger af værkerne.
Skytte arbejder med systemer, begrænsninger og regler baseret på geometriske konstruktioner. Hun arbejder med former, geometri, symmetri og gentagelse i sine malerier, der har et stringent udtryk med inspiration fra minimalismen.
Farver og nuancer er ofte udvalgt efter både tekniske æstetiske og stoflige værdier, der levende og dynamisk komplementerer den insisterende enkelhed og tilføjer værkerne en stærk materialitet.
Det kan være en ophængning af horisontalt stribede malerier i store og små formater, som en bevægelse af farver, ud over en stor væg. Eller som i værket CROWD, FRAME, MULTICOLOUR 2014, hvor flere lærreder i mange formater stilles samlet op ad væggen, som i et gruppefoto. Lærreder, der alle har en malet kant omkring en hvid bund, som var de en bunke farvede blindrammer.
SHARING FIELDS BLACK 2019, igen en række værker i varierende formater, sortmalede lærreder med smalle hvide kanter, malerier som alle virker monumentale uanset størrelsen. De kan fornemmes udført i kæmpeformater. SHARING FIELDS fra 2013 består af 8 malerier i samme kvadratiske format.
Motivet er mønstre i enkle farver rød, grøn, blå, og den hvide bund er omdrejningspunktet. De enkelte maleriers mønstre skaber hver sit rum, og ophængningen af billederne omkring et hjørne danner samlet en ny rumlighed. Den stringente arbejdsform, gentagelserne med varianter i formater og metode og de forskellige værkers rigdom i udtryk og udførelse er ikke på nogen måde en hindring for en sprudlende malerglæde med en meget, meget fin og disciplineret farvesans.
For sit mangeårige arbejde, hvor hun med en stædig nysgerrighed fortsætter med at se og opdage nye muligheder inden for det område, hun har valgt at forfølge i maleriet, at hun tildeles et af årets Anne Marie Telmànyi hæderslegater.
– Anita Jørgensen
Hesselholdt & Mejlvang: Siden slutningen af 1990’erne har I skabt kunstprojekter i en kollektiv proces. Ofte med en humoristisk indgangsdør; og altid med eksistentielle spørgsmål eller kommentarer.
Som da I hængte guirlander med hudfarvede flag op over gaderne i Aalborg i forbindelse med udstillingen Flesh Tint Project, hvor I blandt andet spurgte om, hvilken farve hud har?
Eller da I udstillede tre svinehuder med udstoppede hoveder. Et tvist af både det klassiske jagttrofæ og dansk svineproduktion.
For slet ikke at tale om da I laurbærkransede en af sejrsgudindens heste på taget af Thorvaldsens Museum og bagefter plantede et flag ved siden af skulpturgruppen. At både jeres tøj, laurbærkransen og flaget var holdt i hvidt skabte referencer til antikken og til Thorvaldsens hvide marmorskulpturer; men I refererer også til, at maleren Bolette Puggaard ved museets rejsegilde i 1841 anbragte en krans med den franske Trikolore på taget, fordi hun ønskede kunsten og magten adskilt.
Jeg kunne blive ved. For I har skabt en lang række stærke, personlige, ofte politiske og altid vedkommende og relevante værker og udstillinger. For den indsats tildeles I Anne Marie Telmányi født Carl-Nielsen Fondens hæderslegat.
– Lise Seier Petersen