Husk vores gode medlemstilbud

19.01.23 | Nyheder

Det er efterhånden en del år siden Billedkunstnernes Forbund blev optaget i Forbrugsforeningen, så måske er det værd igen at minde BKF-medlemmerne om dette gode medlemstilbud?

Forbrugsforeningen, der er landets største indkøbsforening, som ejes af 120 af fagbevægelsens organisationer, har opgjort sin omsætning for 2022. På trods af lav forbrugertillid, høj inflation og energikrise, blev det et godt år. Det skyldes blandt andet, at medlemmerne foruden tøj, sko, rejser, elektronik og alt til hus og have også får bonus på deres naturgas, el og brændstof.

Medlemmerne havde en omsætning på 3,2 milliarder kroner hos Forbrugsforeningens samarbejdspartnere, og der gik 185 millioner kroner i bonus og fordele den anden vej.

Desværre er der kun 38 BKF-medlemmer, der har nydt godt af dette. De handlede i 2022 for 441.098 kroner og optjente 22.722 kroner i bonus, hvilket svarer til en bonus på 598 kroner pr. medlem i snit. Det er sjovt nok det samme som tre måneders medlemskab af BKF og så lige tre kroner oven i. Det er også værd at tage med.

Det er også opgjort, hvor BKF-medlemmerne handlede flittigst blandt Forbrugsforeningens bonuspartnere: Det var Uno-X, Silvan, Imerco, Power, Spies Rejser, Sportmaster, Bahne, Tøjeksperten, Thiele, DCC energi og Bauhaus.

Overvejer du nu et medlemskab af Forbrugsforeningen, så kan du læse mere og melde dig ind her.

Du kan tjekke nogle af vores andre rabatter ud her.