Fagbladet Billedkunstneren nr. 2 2024 er undervejs. I lederen går Billedkunstnernes Forbunds forperson Marie Thams i rette med Frigastudvalgets anbefaling om at afskaffe den ordning, der tillader virksomheder at afskrive kunstkøb. Hun skriver:
Hører kunst hjemme på arbejdspladsen? Ja, er svaret herfra – og det er der heldigvis mange, der synes. Kunstforeningerne på danske arbejdspladser har været en del af det danske kulturliv i mere end hundrede år og virksomhedsledelserne har lige så længe set en interesse i at investere i kunst ud fra en betragtning om, at kunst kan bidrage til øget trivsel og arbejdsglæde hos medarbejderne og samtidig profilere virksomheden udadtil. Derfor var det på ingen måde kontroversielt, da den daværende borgerlige regering med den konservative Brian Mikkelsen som kulturminister i 2002 gjorde det muligt at trække kunstkøb fra i skat – på linje med leje af lokaler, køb af kontorartikler og inventar, revisorhjælp, forsikringer og markedsføring.
Men for to år siden nedsatte Erhvervsministeriet en ekspertgruppe for fremtidens erhvervsstøtte – også kaldet Frigastudvalget – som fik til opgave at komme med anbefalinger til prioritering af erhvervsstøtten, så der kan spares to milliarder kroner årligt på støtteordninger. Udvalgets rapport udkom her i februar; blandt andet med en anbefaling om at afskaffe den ordning, der tillader virksomheder at afskrive kunstkøb.
Det er vi naturligvis imod i Billedkunstnernes Forbund, hvilket vi gjorde opmærksom på i pressen ved rapportens offentliggørelse. Vores hovedargumenter er blandt andre, at kunstkøb er en driftsudgift, og at ordningen derfor ikke skal betragtes som en støtteordning. Desuden lider udvalget af den vildfarelse, at kunst stiger i værdi, og at virksomhedens kunstkøb, derfor må anses som en investering. Gid det var så vel – sandheden er desværre, at langt det meste ny dansk samtidskunst taber værdi over en årrække.
Danske virksomheder har været flittige til at købe kunst. Det er ikke helt let at regne ud præcist, hvor meget der er købt for, men Skatteministeriet antager, at virksomheders indkøb af kunst var cirka 320 millioner kroner i 2023. Hvis ordningen afskaffes, er det altså ikke et helt lille beløb, som de danske kunstnere kan vinke farvel til. Paradoksalt nok kan virksomhederne fortsat købe plakater og trække udgiften fra, for det vil fortsat regnes som en helt almindelig driftsudgift i en virksomhed på linje med andet inventar. Ordningen dækker nemlig over original kunst og mere præcist førstegangskøb af kunst, hvorfor nulevende kunstnere i særdeleshed vil blive ramt, hvis den afskaffes.
Vi mener selvfølgelig, at vi har en god sag. Derfor forsøger vi i skrivende stund at præsentere vores synspunkter for så mange politikere som muligt, så forslaget ikke finder vej til en kommende finanslov. Vi tror på, at fornuften vil sejre, og at kunsten sikres fair afskrivningsvilkår.
Læs også Rør ikke ved virksomhedernes afskrivning af kunstkøb
Foto øverst: Nils Erik Gjerdevik, Uden titel (2013). Udsmykning af direktionskontoret, Novo Nordisk Bagsværd. Foto: Nana Reimers (Bragt i: Michael Solgaard: MED KUNSTEN SOM INDSATS – møder mellem erhvervsliv og samtidskunst, Strandberg Publishing 2023)