Af Ann-Sophie Greve Møller, Fagbladet Billedkunstneren #1 2024
Igennem 18 år har en gruppe kunstnere og aktører i Grønland haft en ambition om at skabe det første Nationalgalleri for kunst i Grønland. For uden et Nationalgalleri er kunsten hjemløs, mener de. Og hvis alt går efter planen, bliver 2024 året, hvor drømmen endelig bliver realiseret.
Forestil dig et 3000 kvadratmeter stort galleri fyldt med kunst fra Grønland placeret på en fjeldtop midt i hovedstaden Nuuk, hvorfra man også kan nyde udsigten over byen og Nuuk fjord.
Det er drømmen for en gruppe kunstnere og aktører, der gennem 18 år har arbejdet for at skabe et Nationalgalleri for kunst i Grønland.
Og nu er drømmen tæt på at blive realiseret.
Kunst har altid været en stor del af grønlandsk kultur. Men meget af kunsten er gennem årene blevet opkøbt udefra og er i dag enten i privateje eller udstillet på museer rundt omkring i verden. Og så længe der ikke er et Nationalgalleri, der kan samle både den historiske og nutidige kunst i Grønland, er kunsten hjemløs, mener Aka Høegh, der er en landets kendte kunstnere. Hun har været med til at stifte fonden bag Grønlands Nationalgalleri for kunst.
”Vi er en lille nation, men et kæmpe land. Vi er meget få mennesker, men vi har altid skabt kunst. Desværre er meget af kunsten sivet ud af Grønland, fordi der i mange år ikke har været nogle, der tog kunsten alvorligt her i landet. Kunsten blev opkøbt udefra. Men nu er det som om, at Grønland er ved at vågne op,” siger Aka Høegh, der i dag er næstformand i fonden.
Fonden for Grønlands Nationalgalleri for kunst blev oprettet i 2006 med økonomisk hjælp fra NunaFonden. Året efter kom fonden på den grønlandske finanslov for en fireårig periode. I 2010 afholdt bestyrelsen for Grønlands Nationalgalleri for kunst en konkurrence, hvor de inviterede seks nordiske arkitekttegnestuer til at komme med bud på, hvordan det kommende Nationalgalleri kan udformes. Vinderen blev et forslag fra det danske arkitektfirma Bjarke Ingels Group. Selvom det er 14 år siden, at vinderprojektet – en stor, rund, grå bygning – blev præsenteret, er Bjarke Ingels Group fortsat interesserede at i realisere projektet, siger formand for fonden Josef Motzfeldt. Fonden gik efterfølgende i gang med at indsamle økonomiske midler til at virkeliggøre Nationalgalleriet – et arbejde, der er gået langsomt fremad. De estimerer, at oprettelsen af Nationalgalleriet vil koste godt 200 millioner kroner.
I 2018 bevilgede Naalakkersuisut, den grønlandske regering, to millioner kroner til bestyrelsens arbejde. Fonden fik yderligere doneret 175.000 kroner til projektet fra fonde i det grønlandske erhvervsliv.
I 2022 gav selvstyret samtykke til, at de sammen med Kommuneqarfik Sermersooq, som er den kommune, Nuuk hører under, vil være ejere af Nationalgalleriet og dermed stå for driften af galleriet.
Året efter, i 2023, tog projektet fart. Grønlands parlament vedtog, at der blev afsat 50 millioner kroner til opførelse af Nationalgalleriet. Samtidig donerede en privat dansk erhvervsmand, der ønsker at være anonym, 50 millioner kroner til projektet i februar 2023. Dermed har fonden nu indsamlet 100 millioner kroner til opførelsen af Nationalgalleriet, som er halvdelen af det, fonden regner med, at projektet vil koste. Derudover har Kommuneqarfik Sermersooq og selvstyret afsat to millioner kroner til bestyrelsens arbejde i 2024.
Anne-Birthe Hove: Del af serien ‘Five Letters’, 1997. Litografi.
Står det til fondens formand, Josef Motzfeldt, bliver 2024 året, hvor byggeriet af Nationalgalleriet endelig skal tage sin spæde begyndelse.
”Det har været meget småt med interesse for nationalgalleriet både fra politisk side og fra det private erhvervsliv i Grønland. På mange måder synes jeg, at de har svigtet os. Men nu hvor selvstyret har tilkendegivet, at de vil være ejere af det kommende nationalgalleri, tager projektet fart. Nu er flere fonde villige til at støtte os, da de kan se, at nationalgalleriet bliver en realitet, og at det ikke bare en lille flok stædige mennesker, der ønsker galleriet,” siger Josef Motzfeldt.
Nationalgalleriet er også et identitetsbrand
Gennem 13 år har Josef Motzfeldt været formand for fonden Grønlands Nationalgalleri for kunst. Som tidligere politiker i det nuværende regeringsparti Inuit Ataqatigiit er han i forvejen kendt blandt den grønlandske befolkning, hvor han blandt andet har bestredet flere ministerposter og været formand for det grønlandske parlament. Selvom han i dag har lagt karrieren som politiker på hylden, har han stadig et politisk projekt: Nationalgalleriet.
I hans hjem i Nuuk, hvor guldindrammede landskabsmalerier af fjelde og sne hænger side om side med et værk af en lille figur skabt af ben, rypefødder og moskushår – værket ”Toornatsiaq I” af kunstneren Naja Rosing-Asvid – reflekterer han over, hvordan kunsten ifølge ham er med til at danne befolkningens identitet.
I et samfund, hvor der i dag lever generationer, der har oplevet flere politiske epoker – fra kolonisering til amt til hjemmestyre til selvstyre – er der behov for kunsten til at samle folket. For der har aldrig været så mange måder at se verden på, som der er i Grønland lige nu, mener han.
Pia Arke: Gone With the Wind, 1997. Fotografi.
”Kunsten er med til at afbilde hele vores historie og identitet. Det vil være en kæmpe national katastrofe, hvis vi lader hånt om den oprindelige befolknings måde at udtrykke sig på, hvis vi lader den forsvinde. Derfor er det vigtigt, at både historisk kunst og nutidskunst får et hjem i Nationalgalleriet, hvor befolkningen har adgang til den,” siger han.
Ligesom Aka Høegh, der mener, at ”Grønland er ved at vågne op” i forhold til kunstens betydning, oplever Josef Motzfeldt også, at der inde for de senere år er kommet mere politisk velvilje til etableringen af et Nationalgalleri.
Derfor tror han også på, at det vil blive nemmere for bestyrelsen at indsamle den sidste million kroner, som de mangler for at kunne igangsætte byggeriet.
”Omverdenen forbinder ofte Grønland med fangst og militær, men den grønlandske kunst har også noget at vise verden. Det er Grønland som nation under fødsel, der skal vise sin identitet, som også indeholder kunst. Det er det identitetsbrand, vi gerne vil synliggøre. Så vi kan vise store udstillinger, ligesom andre internationale storbyer, og sende vores kunst ud i verden,” siger Josef Motzfeldt.
De unge skal kunne opleve deres forfædres arbejde
Så længe der har levet mennesker i Grønland, har der eksisteret kunst. Det er vævet sammen; kunsten, kulturen og naturen. De gamle inuit skabte figurer ud af ben og drivtømmer, tupilak, som i den gamle mytologi fungerede som hævnånder. De skabte fangstredskaber med kunstneriske udskæringer, smykker, og kroppen blev en kunstnerisk udtryksform i uaajaarneq, grønlandsk maskedans. Selv påklædningen af skind var et kunstværk i sig selv, mener Aka Høegh.
Hun henter selv meget inspiration fra de gamle inuit, når hun skaber kunst i dag. Men hun vil ønske, at inspirationen var lettere tilgængelig – og derfor har hun i mange år arbejdet for oprettelsen af et nationalgalleri.
For selvom der i dag hænger vigtige kunstværker på flere af landets museer og i offentlige bygninger som Inatsisartut, Grønlands parlament, og selvstyretårnet i Nuuk, ”kan man ikke bare lige gå derind for at opleve kunst,” siger Aka Høegh.
”Det er så vigtigt, at vi får større adgang til kunsten. Det er særligt vigtigt, at de unge mennesker kan opleve deres forfædres arbejde side om side med nutidskunst og blive inspireret og skabe nye strømninger ud fra kunsten. Det er blandt andet det Nationalgalleriet kan bidrage med,” siger hun.
Derfor er ambitionen også, at Nationalgalleriet også skal kunne udforskes digitalt, så mennesker i byer og bygder uden for Nuuk også kan få glæde af værkerne.
Selvom Nationalgalleriet endnu ikke er en realitet, er fonden alligevel gået i gang med at indsamle værker, der skal udstilles på galleriet. Fonden ejer blandt andet en samling af værker af de afdøde kendte kunstnere Hans Lynge, Anne-Birthe Hove, som selv var med til at starte fonden for Grønlands Nationalgalleri for kunst, og Pia Arke, der er blevet udstillet på flere danske museer i de senere år. Mens Hans Lynges værker er opmagasineret i Danmark, er værkerne af Anne-Birthe Hove og Pia Arke opkøbt i samarbejde med Nuuk Kunstmuseum, der derfor opbevarer dem. Derudover ejer fonden 38 værker af andre grønlandske kunstnere.
Men allerede nu har fonden også blik på værker fra Grønland på andre museer, som de ønsker skal udstilles på det fremtidige Nationalgalleri.
”Jeg kan huske, at jeg besøgte Musée de l’Homme for at se den samling af masker, de har fra Østgrønland. Jeg har aldrig før set så stor en samling af spændende og fascinerende masker. Det er vigtigt, at vi får mulighed for at udstille dem i perioder under trygge rammer i Grønland, så vi kan lade os inspirere af dem,” siger Aka Høegh og fortsætter:
”Det gælder også andre museer i udlandet. Jeg forestiller mig en livlig kulturudveksling på tværs af nationer.”
Politisk opbakning
Naalakkersuisut er også enige i, at det er vigtigt, at den grønlandske befolkning får adgang til kunsten. Derfor støtter regeringen op om Nationalgalleriet og gruppen af ”engagerede og dygtige ildsjæle”, skriver kulturminister Aqqaluaq B. Egede (IA) i et skriftligt svar.
”Et nationalgalleri vil kunne give indblik i forskellige perioder af den grønlandske kultur- og kunsthistorie på en anden måde end for eksempel Nationalmuseet, og give den besøgende mulighed for at reflektere over samfundet og sig selv gennem kunsten,” skriver han.
Alligevel mener Josef Motzfeldt, at regeringen har ”svigtet” ved ikke at vise nok initiativ for projektet, der har været undervejs i 18 år. Men det er ikke en opfattelse, regeringen deler.
”Naalakkersuisut har vist både interesse og engagement, hvad angår arbejdet med at realisere etableringen af Grønlands Nationalgalleri for Kunst, som blandt andet skal sikre, at grønlandske kunstværker bliver tilgængelige for en bredere skare,” skriver Aqqaluaq B. Egede.
Læs også: Det handler om identitet
Øverst: Bygningsprojektet fra konkurrenceforslaget. Cirkelslagets indre glasfacade udgør en enkel og forfinet indramning af den rå natur og den majestætiske udsigt til skulpturhaven. ILLUSTRATION BIG/Glessner Group