I to uger overtog kunstnere undervisningen på to nordjyske folkeskoler. Bag projektet Kunstner I Klassen, som netop har fået en flot evaluering, står Dansk Kunstnerråd og bl.a. Billedkunstnernes Forbund. ”Projektet åbnede døren til kunsten for eleverne, men det viser også, at der er brug for, at kunsten integreres bedre i folkeskolens undervisning,” siger en af deltagerne, billedkunstner Pia Skogberg.
Grundig forberedende dialog mellem kunstnere og klasselærere. Længere, sammenhængende projektforløb, så eleverne kan fordybe sig i de kunstneriske processer. Og bedre forståelse af hinandens faglighed på tværs af skolens og kunstens verdener.
Sådan lyder opskriften på gode, kunstneriske projekter i folkeskolen, fremgår det af erfaringerne fra projektet Kunstner I Klassen (KIK), som netop er blevet evalueret. En af deltagerne, billedkunstner Pia Skogberg, fortæller:
”Kunstner I Klassen-modellen er noget særligt, fordi der var sat tid af til grundig dialog med lærerne, inden projektet begyndte. Og fordi vi med flere hele, sammenhængende undervisningsdage kunne fordybe os mere i processerne, end man normalt får mulighed for, f.eks. som huskunstner,” siger hun.
”Jeg tror, vi åbnede døren til kunsten for flere af børnene. Men hvis de erfaringer, børnene gjorde sig, ikke skal gå hurtigt i glemmebogen igen, skal jorden gødes kontinuerligt.” – billedkunstner Pia Skogberg.
“Vi kunstnere skal ikke bare inviteres ind i skolen som en kunstnerisk engangsforestilling, der hurtigt er ude af døren igen. Der er brug for, at kunstfagene integreres reelt i skolens undervisning, på alle klassetrin. Og der er brug for projekter som Kunstner I Klassen, der skaber fokuserede forløb, hvor børnene kan få en forståelse af kunstneriske arbejdsprocesser ved selv at afprøve kunstens metoder og teknikker,” siger Pia Skogberg, der håber, at Kunstner I Klassen-modellen fremover vil blive brugt på andre skoler i hele landet.
Kunstnere i Åben Skole
Det samme håber de 24 kunstnerorganisationer, heriblandt Billedkunstnernes Forbund, der er samlet i Dansk Kunstnerråd.
Det er Kunstnerrådet, der står bag udviklingsprojektet Kunstner i Klassen (KIK), som i november 2017 blev realiseret på to skoler i Thisted kommune. Projektet, der nu er blevet evalueret, bestod af to-ugers forløb i i alt tolv klasser, med syv professionelle kunstnere tilknyttet indenfor kunstarterne musik, billedkunst, scenekunst, kunsthåndværk og design og litteratur og film fordelt på klassetrinene 3. – 8. Klasse.
Evalueringen viser, at der er et stort potentiale i at udbrede modellen til hele folkeskoleområdet. Det vil også være i tråd med folkeskolereformen fra 2014, der med overskriften Åben Skole netop lægger op til mere samarbejde mellem kulturliv og folkeskoler, siger formanden for Dansk Kunstnerråd, Jørgen Thorup:
”Kunst og kultur har alt for længe været underprioriteret i folkeskolen – men nu sidder vi faktisk med en model for hvordan vi kunne gennemføre flere forløb, hvor kunstnere aktivt bruger deres faglighed i klasserummet til inspiration for både børn og folkeskolelærere i hverdagen. Vi har den viden, der skal til, og er parat til flere lignende projekter.” – Jørgen Thorup, formand for Dansk Kunstnerråd.
Kunstnerrådet understreger, at der er brug for at tænke langvarige, fordybende kunstneriske processer ind i skolens hverdag, sådan som Kunstner I Klassen-modellen lægger op til. Kunstnerne skal ikke blot optræde som ’dagens gæst’, der giver et underholdende afbræk i et ellers tætpakket skoleskema.
Elever møder samtidskunsten
Det er billedkunstner Pia Skogberg enig i. Hendes bidrag til Kunstner I Klassen var kunstprojektet ’Min hverdagsting’, hvor hun bad eleverne indsamle, registrere, tegne, præsentere og kuratere genstande, der har betydning for dem i hverdagen. F.eks. tøjdyr, sportsudstyr eller legetøj. Undervejs gav hun eleverne en indføring i nyere kunsthistorie, grundige tegneøvelser og enkle trykketekniske opgaver.
”I processen oplevede børnene, at deres dagligdagsgenstande blev forvandlet til kunstneriske objekter, og eleverne fik på den måde en konkret introduktion til samtidskunstens begreber og metoder. At vi havde så meget sammenhængende tid betød, at vi sammen kunne udvikle et fælles sprog. Børnene fik en personlig erfaring af, at samtidskunsten kan være en metode til at undersøge virkeligheden på – og at man kan få øje på noget nyt i det velkendte, når man fordyber sig i den kunstneriske proces,” siger Pia Skogberg.
Forståelse over faggrænser
Evalueringen af Kunstner I Klassen anbefaler bl.a., at kunstnere og lærere bliver bedre til at forstå hinandens fagligheder. For kunstnerne er det f.eks. vigtigt at sætte sig ind i de krav og rammer, folkeskolens undervisning er omfattet af. Mens lærerne med fordel kan udvide deres opfattelse af, hvordan indlæringsprocesser kan se ud.
Og begge parter oplever, at et grundigere samarbejde er nødvendigt. Claus Hjortdahl, der er formand for Skolelederforeningen siger i forbindelse med offentliggørelsen af evalueringen til Altinget.dk:
”Det er vigtigt med den åbne folkeskole, at vi udfordrer børnene på andre måder, men hvis det skal lykkes, kræver det også, at de forskellige fagligheder taler sammen.” – Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.
Ulla Astman (S), formand i Region Nordjylland, der sammen med en række fonde har stået for finansiering af Kunstner I Klassen, siger til Altinget.dk:
”De tilbagemeldinger, vi har fået, er, at det har skabt en større forståelse for kunst, og hvad man kan bruge det til. Eleverne har fået nogle nye inputs, mens også lærerne har fået udviklet deres tilgang til indlæring i et bredere perspektiv.”
BAGGRUND:
Gode erfaringer med Kunstner i Klassen (KIK)
Evalueringen af Kunstner I Klassen er baseret på feltarbejde fra undervisning, logbøger og interviews med lærere og kunstnere. Dens anbefalinger retter sig både mod kunstnere, lærere og beslutningstagere.
Evalueringen af Kunstner i Klassen kan læses her…
Blandt evalueringens anbefalinger er:
* Alle kunstneriske fag skal forankres på alle folkeskolens klassetrin. Musik, scenekunst, kunsthåndværk, billedkunst, litteratur og film kan udføres på forskellige niveauer, der er målrettet de enkelte klassetrin. Det vil bidrage til et højere kulturelt dannelsesniveau, når elever får kontinuerlig erfaring med de forskellige kunstfag på alle klassetrin.
* Skolen skal gøre plads til det skaberrum, den uvished og de gentagelsesprocesser, som præger kunstneriske arbejdsprocesser. Får elever og lærere større erfaringer med kunstens ofte diffuse og langstrakte processer, vil det skabe større overskud og udholdenhed til at håndtere andre undervisningssituationer, også dem, der ikke er forbundet med de æstetiske fag.
* Kunstnere har brug for mere viden om, hvordan man skaber mest mulig læring i mødet med lærerne og eleverne. Det anbefales, at de kunstneriske uddannelser sætter fokus på dette, f.eks. i praktikforløb.
* Kunstnere har brug for at udvikle et fælles sprog, der øger bevidstheden omkring kunstneriske processer og kunstens tilgange til fagene i skolen/undervisningen.