Gør Vestindisk Pakhus til et levende videns- og formidlingscenter for skulptur- og kolonihistorien. Det foreslår foreningen Afstøbningssamlingens Venner, der i marts får foretræde for Folketingets Kulturudvalg. Værn om Afstøbningssamlingen og lad den få nyt liv, mener Billedkunstnernes Forbund, der bakker op om forslaget.
”Hvis Vestindisk Pakhus sælges, skal gipssamlingen, der har haft til huse i pakhuset siden 1984, ud. Og det vil være katastrofalt, fordi vi risikerer at skubbe en uerstattelig del af vores kulturarv ud i mørket,” siger billedhugger Bjørn Nørgaard.
Sammen med tre andre repræsentanter for foreningen Afstøbningssamlingens Venner, kunsthistoriker Ernst Jonas Bencard, akademistuderende Frederik Tydén og billedkunstner Rine Rodin, er han bevilget foretræde 11. marts for Folketingets Kulturudvalg. Her vil de orientere politikerne om situationen for samlingen, der i en årrække har været trængt af kulturpolitiske besparelser og siden 2017 har været lukket.
Foreningen frygter for Den Kgl. Afstøbningssamlings fremtid, fordi pakhuset sammen med en række andre statslige kulturejendomme indgår i en udredningsproces, som i flere år har fundet sted mellem Kultur- og Finansministeriet. Det sker på baggrund af et direktiv fra 2010 om salg af statens ejendomme.
Udredningsprocessen er ikke færdiggjort, og der er ikke aktuelle planer om salg af pakhuset, oplyser Kulturministeriet, som dog vurderer, at ’der er et misforhold mellem pakhusets attraktive placering og dets nuværende anvendelse.’
Den vurdering er Afstøbningssamlingens Venner helt uenig i:
Foto: Statens Museum for Kunst.
Lys og mørk side af vestens kulturarv
”Placeringen af samlingen i pakhuset er i virkeligheden meget passende. Pakhuset er bygget i 1780, omtrent samtidig med at gipsafstøbningerne blev til. De ældste gipser er fra Kunstakademiets grundlæggelse i 1754, og de repræsenterer selve vores humanistiske, demokratiske tradition tilbage fra Antikken.”
”Samtidig repræsenterer pakhuset en anden, mørk del af den vestlige kultur, nemlig det, at vi solgte slaver. Huset og dets indhold er børn af samme tid, og de udgør en central del af vores kulturarv, som er vigtig at formidle,” mener Bjørn Nørgaard, der sammen med venneforeningen foreslår, at man i stedet for at flytte gipssamlingen, giver den en etage mere til formidlingsvirksomhed, og indretter de to øverste etager i pakhuset til et levende musealt informationscenter om Danmarks kolonitid.
”På den måde ville huset både kunne formidle hele baggrunden for vores humanistiske, vestlige kultur og samtidig vise historien om, hvordan vi skaffede pengene. Det er et væsentligt og stadig aktuelt skisma, at vi på den ene side hylder humanistiske idealer, på den anden side udbytter andre dele af verden for selv at have en høj velstand. Det kunne være spændende at bruge huset til det,” siger han.
Foto: Statens Museum for Kunst.
Løft figurhuggerkunsten
Ikke kun kulturarven, men også håndværkskulturen kunne få et tiltrængt løft, hvis samlingen fik nyt liv som videnscenter for skulpturkunsten, mener Afstøbningssamlingens Venner. Deres forslag rummer derfor også en opfordring til at bruge Afstøbningssamlingens som base for en ny efteruddannelse for arkitekter, håndværkere og billedhuggere, der her ville kunne videreuddanne sig til figurhuggere.
”I dag står vi med en masse skulpturer fra forgangne århundreder, som skal genhugges for at kunne klare tidens tand. Men vi mangler figurhuggere. Kun få kan håndværket. At løfte figurhuggerkunsten er helt nødvendigt, hvis vi vil bevare den del af kulturarven, som skulpturkunsten udgør,” siger Bjørn Nørgaard.
Sælges pakhuset, må samlingen flyttes, og det vil både være dyrt og kræve omfattende restaureringer at flytte de skrøbelige gamle gipser, der består af i alt mere end 10.000 enkeltdele. En ny nedtagning, flytning og genopstilling vil, hvis det skal foregå på en faglig forsvarlig måde, tage mindst fire år, koste et tocifret millionbeløb og resultere i nye, store restaureringsbehov, vurderer Afstøbningssamlingens Venner.
Billedkunstnernes Forbund deler foreningens bekymring for Afstøbningssamlingen, der er den ældste og næststørste af sin art i verden og bruges flittigt af mange kunstnere i forsknings- og udviklingsøjemed.
”Det er vigtigt at værne om den kulturarv, som samlingen udgør, og lade både kunstnere og almindeligt kunstinteresserede få fri adgang til den. Samtidig vil den kunne huse en vigtig kunstnerisk efteruddannelse, som efterspørges også uden for Danmark. Vi håber derfor, at politikerne og kulturminister Joy Mogensen vil lytte til kunstnernes forslag om at give samlingen nyt liv,” siger BKF’s formand Nis Rømer.
Læs mere om forslaget fra Afstøbningssamlingens Venner i næste udgave af fagbladet Billedkunstneren, på gaden 4. marts.